Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til udflytning af bygningssæt i Slagelse Kommune

Slagelse Kommune gav den 11. marts 2020 landzonetilladelse til udflytning af et bygningssæt på ejendommen A1, mat.nr. F1. Danmarks Naturfredningsforening, Slagelse, klagede efterfølgende over afgørelsen. Ejendommen, der er en landbrugsejendom på ca. 5,4 ha, ligger i landzone og er i kommuneplan 2017 udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde, bevaringsværdigt landskab, værdifuldt kulturmiljø og med økologiske forbindelser. Ejendommen ligger uden for kommuneplanens rammer. Kommunens tilladelse omhandlede opførelse af 170 m² bolig med tilhørende integreret driftsbygning på 81 m², en 96 m² staldbygning og etablering af folde med ca. 21 flytbare hytter til frilandsgrise. Den eksisterende bebyggelse på 119 m², placeret ca. 150 m nord for den ansøgte placering, skulle nedrives. Kommunen vurderede, at projektet ikke krævede husdyrgodkendelse, da det samlede produktionsareal var under 100 m², og behandlede derfor sagen alene efter Planloven § 35, stk. 1. Kommunen lagde vægt på, at hensynet til frilandsgrisopdrættet opvejede hensynet til afstanden til naboejendommen og dermed begrundede den ansøgte placering. Klageren anførte, at den ønskede placering bagerst på grunden ville stride mod landskabelige og naturmæssige hensyn, jf. kommunens landskabsplanlægning og udpegede naturnetværk, og at tilladelsen ikke tilgodeså planlovens intentioner om at undgå spredt bebyggelse i det åbne land.

Planklagenævnet ændrer Slagelse Kommunes afgørelse af 11. marts 2020 om landzonetilladelse til udflytning af bygningssæt på ejendommen til et afslag, hvilket betyder, at kommunens tilladelse ikke længere er gældende. Nævnet er kompetent til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, samt retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. I landzone må der som udgangspunkt ikke uden tilladelse fra kommunen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. Planloven § 35, stk. 1. Byggeri, som er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af den pågældende landbrugsejendom, kræver dog ikke landzonetilladelse, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 3. Der kræves dog landzonetilladelse for så vidt angår beliggenhed og udformningen af bygninger omfattet af Planloven § 36, stk. 1, nr. 3, jf. Planloven § 36, stk. 2. Nævnet vurderede, at udflytningen af bygningssættet ca. 150 m fra den hidtidige placering under alle omstændigheder krævede tilladelse i forhold til placeringen og udformningen af de ansøgte bygninger efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 36, stk. 2. ### Planklagenævnets samlede vurdering Planklagenævnet fandt på baggrund af en samlet vurdering, at der ikke kunne gives landzonetilladelse til det ansøgte. Det var nævnets vurdering, at en tilladelse ikke ville være i overensstemmelse med de hensyn, der skal varetages med landzonebestemmelserne, herunder landskabelige beskyttelseshensyn. Nævnet lagde vægt på, at den nye bebyggelse ville medføre spredning i det åbne land, da den opføres ca. 150 m syd for ejendommens eksisterende bygningssæt i et område, der i kommuneplanen er udpeget med væsentlige landskabelige beskyttelseshensyn. Områdets karakter og placeringen af de øvrige ejendomme i området, som ligger nærmere vejen, blev også fremhævet som faktorer, der bidrog til vurderingen af spredt bebyggelse. Hensynet til opdrættet af frilandsgrise, herunder hensynet til afstandskrav til naboejendomme, og begrundelsen om, at stuehuset skulle placeres tæt på besætningen, blev ikke anset for tilstrækkeligt tungtvejende til at begrunde den ansøgte placering ca. 150 m syd for ejendommens eksisterende bebyggelse. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.