Toldunion: Vurdering af oprindelsesland for solcellemoduler og gyldigheden af kriteriet om 'sidste væsentlige bearbejdning'

Sagen vedrører en præjudiciel anmodning fra Upper Tribunal (Tax and Chancery Chamber) i Det Forenede Kongerige vedrørende gyldigheden af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1357/2013. Renesola UK Ltd importerede solcellemoduler til Storbritannien, hvor modulerne var samlet i Indien ved brug af solceller fremstillet i Folkerepublikken Kina. Den britiske told- og skatteforvaltning (HMRC) pålagde anti-dumping- og udligningstold, da modulerne ifølge Forordning 1357/2013 skulle anses for at have oprindelse i Kina, som er omfattet af de relevante toldforanstaltninger.

Tvistens kerne: Solceller vs. Modulsamling

Tvistens kerne var, om samlingen af solcellerne i moduler i Indien udgjorde den "sidste væsentlige bearbejdning eller forarbejdning" i henhold til EF-toldkodeksens artikel 24, hvilket ville tildele modulerne indisk oprindelse.

• Renesolas påstand: Samleprocessen i Indien er teknisk kompleks og skaber varer med nye, specifikke egenskaber (højere elproduktionskapacitet, modstandsdygtighed og levetid), og burde derfor kvalificeres som den sidste væsentlige forarbejdning.
• Kommissionens synspunkt (Forordning 1357/2013): Den afgørende fase er forarbejdningen af siliciumwafere til solceller, da det er denne fase, der giver produktet dets "specifikke egenskaber" og "endelige bestemmelse" (evnen til at fange og omdanne solenergi). Kommissionen konkluderede, at modulerne derfor skulle have oprindelse i det land, hvor cellerne blev fremstillet (Kina).

Domstolens afgørelse om gennemførelsesforordningens gyldighed

Domstolen fastslog, at gennemgangen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1357/2013 intet har frembragt, der kan rejse tvivl om dens gyldighed.

Begrundelse

Domstolen undersøgte, om Kommissionen i sin vedtagelse af forordning 1357/2013 enten havde begået en retlig fejl ved fortolkningen af EF-toldkodeksens artikel 24, eller om den havde anlagt et åbenbart urigtigt skøn.

• Retlig fejl: Kommissionen anvendte korrekt kriteriet om den "sidste væsentlige bearbejdning eller forarbejdning".
• Åbenbart urigtigt skøn: Domstolen anerkendte, at Kommissionen, i forbindelse med gennemførelsen af artikel 24, har en skønsmargen. Kommissionens vurdering af den sammenlignende betydning af de forskellige faser i fremstillingsprocessen var ikke åbenbart fejlagtig.

Kommissionen havde ret i, at selvom samlingen af modulerne i Indien forbedrede deres egenskaber (f.eks. modstandsdygtighed), var det forarbejdningen af siliciumwafere til solceller (Kina), der skabte produktets egenskaber og endelige bestemmelse – evnen til at fange solenergi og omdanne den til elektricitet.