Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage fra en virksomhed vedrørende en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen. Indskærpelsen, dateret 23. marts 2020 og sendt skriftligt den 20. april 2020, omhandlede virksomhedens brug af generelle, uspecifikke sundhedsanprisninger på sin hjemmeside.
Fødevarestyrelsen udførte en administrativ kontrol af virksomhedens hjemmeside den 23. marts 2020. Kontrollen afslørede, at virksomheden flere steder anvendte ordene "sund" og "slank" i markedsføringen af sine produkter, herunder "3 dages juice kur" og forskellige måltidskasser. Eksempler på anprisninger var "Nemme, sunde og varierende måltider", "Et sundere liv", "Sunde råvarer", "Gør det let at spise sundt", "Vælg din måltidskasse: slankepakken" og "Bootcamp: slanke måltidskasse".
Det blev konstateret, at disse anprisninger ikke var ledsaget af en godkendt specifik sundhedsanprisning, som krævet i Anprisningsforordningen artikel 10, stk. 3. Fødevarestyrelsen indskærpede mundtligt og senere skriftligt, at sådanne generelle anprisninger kun må anvendes, hvis de ledsages af en beslægtet specifik sundhedsanprisning, der er opført på de i artikel 13 eller 14 fastsatte lister. Indskærpelsen medførte gebyrbelagt, opfølgende kontrol.
Virksomheden påklagede indskærpelsen den 7. april 2020 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen anførte primært, at produkterne var blevet markedsført på samme måde siden 2015, og at der aldrig havde været forbrugerklager, hvilket ifølge virksomheden indikerede, at forbrugerne ikke følte sig vildledt. Virksomheden mente, at vildledning af forbrugere burde være en betingelse for håndhævelse af anprisningsreglerne.
Desuden bestred virksomheden legitimiteten af kontrolbesøget, idet det angiveligt var baseret på en anmeldelse, som anmelderen selv havde trukket tilbage eller ikke havde til hensigt at foretage som en formel anmeldelse. Virksomheden mente, at en kontrol kun kunne foretages på baggrund af en konkret anmeldelse af en specifik anprisning.
Fødevarestyrelsen oversendte sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet med bemærkninger til klagen. Styrelsen fastholdt, at indskærpelsen var i overensstemmelse med Anprisningsforordningen artikel 10, stk. 3. Det blev fremhævet, at kontroller udføres stikprøvevist, og at tidligere manglende anmærkninger ikke betød, at anprisningerne var lovlige.
Vedrørende kontrolbesøgets grundlag oplyste Fødevarestyrelsen, at de var blevet opmærksomme på den mulige overtrædelse i forbindelse med en anden kontrolsag, hvor en virksomhed havde sendt links til klagers hjemmeside med forespørgsel om lignende anprisninger. Styrelsen henviste til , som forpligter myndighederne til at gennemføre undersøgelser ved mistanke om manglende overholdelse af fødevarelovgivningen. Det var derfor uden betydning, om den oprindelige henvendelse var tænkt som en formel anmeldelse.
Endelig anførte Fødevarestyrelsen, at der var tale om en overtrædelse af et klart formuleret regelsæt, og at det var irrelevant, om forbrugerne faktisk havde følt sig vildledt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 23. marts 2020, sendt skriftligt den 20. april 2020. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Nævnet fandt, at virksomheden ikke havde overholdt Anprisningsforordningen artikel 10, stk. 3. Det blev lagt til grund, at virksomheden havde anvendt de generelle anprisninger "sund" og "slank" i sin markedsføring uden at ledsage dem af en beslægtet specifik sundhedsanprisning, der er opført på de i artikel 13 eller 14 fastsatte lister. Nævnet vurderede, at bestemmelsen gælder uanset, om forbrugerne faktisk har følt sig vildledt, da ordlyden af bestemmelsen ikke indikerer, at anprisningsreglerne kun finder anvendelse i påviste vildledningstilfælde.
Det forhold, at Fødevarestyrelsen ikke tidligere havde haft bemærkninger til de konstaterede forhold, kunne ikke føre til et andet resultat. Nævnet henviste til, at styrelsens kontrol udføres som stikprøvekontrol, og at manglende anmærkninger derfor alene kunne være udtryk for, at forholdene ikke var blevet kontrolleret tidligere.
Endelig vurderede nævnet, at Fødevarestyrelsen er berettiget og forpligtet til at gennemføre kontrol, uanset om der foreligger en konkret anmeldelse af et forhold eller ej. Dette blev støttet på ordlyden af Kontrolforordningen artikel 137, stk. 2, hvorefter myndighederne er forpligtede til at undersøge, om fødevarelovgivningen er overholdt, når der foreligger mistanke om en overtrædelse. Nævnet fandt derfor ikke anledning til at ophæve indskærpelsen på dette grundlag.
Forbrugerombudsmanden har politianmeldt Salling Group for vildledende markedsføring af Nettos "ØGO"-mærke som landets fjerde mest bæredygtige brand. Påstanden var baseret på en forbrugerundersøgelse og ikke faktiske miljøforhold.

Sagen omhandler en klage indgivet af en virksomhed over en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen vedrørende ernæringsanprisninger på fødevarer. Fødevarestyrelsen foretog et kontrolbesøg den 26. november 2018, hvor det blev konstateret, at virksomheden markedsførte en proteinbar med anprisningerne "High in Dietary Fiber" og "20+ næringsstoffer".
Fødevarestyrelsen vurderede oprindeligt, at proteinbaren ikke opfyldte kravene til anprisningen "højt fiberindhold", specifikt kriteriet om mindst 3 gram fibre pr. 100 kcal. Baren indeholdt 5 gram fibre pr. 70 gram med et energiindhold på 300 kcal, svarende til 1,7 gram fibre pr. 100 kcal. Anprisningen "20+ næringsstoffer" blev desuden anset for uspecifik og dermed ikke tilladt.
Forbrugerombudsmanden indskærper overfor virksomhederne Eva Solo og Fiskars, at det er vildledende at skrive på et klistermærke på emballagen til stegepander, at de ikke indeholder stofferne PFOA og PFOS.
Forbrugerombudsmanden har vurderet, at en annonce fra RadonDanmark vildledte forbrugere ved at påstå, at et indeklimatjek kunne forebygge kræft. Annonceplatformen Bownty ApS deler ansvaret for den ulovlige markedsføring.
Fødevarestyrelsen indskærpede mundtligt under besøget, at ernæringsanprisninger kun må anvendes, hvis de er angivet i bilag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer og opfylder kriterierne for anvendelse. Denne indskærpelse fremgik også af kontrolrapporten, hvilket medførte en gebyrbelagt, opfølgende kontrol.
Virksomheden påklagede den 6. december 2018 en del af indskærpelsesgrundlaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen omhandlede primært:
Fødevarestyrelsen sendte sine bemærkninger til klagen den 20. december 2018. De præciserede, at indskærpelsen var givet i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer artikel 8, stk. 1. Vedrørende betegnelsen "energibar" oplyste styrelsen, at dette var en dialog efter kontrolrapportens afslutning, og der var derfor ikke truffet en afgørelse herom.
Fødevarestyrelsen bekræftede, at proteinbaren opfyldte kriteriet for "High in Dietary Fiber" (mindst 6 gram fibre pr. 100 gram), og dette forhold blev derfor ændret i kontrolrapporten den 14. december 2018 til "Ingen anmærkninger". Indskærpelsen vedrørte herefter udelukkende anprisningen "20+ næringsstoffer", som ikke er opført i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer og dermed ikke er en tilladt anprisning. Klager havde ikke anført bemærkninger til dette forhold.

Sagen omhandler et påbud fra Fødevarestyrelsen til en virksomhed om at ændre markedsføringen af produkterne "F 1" og "F ...
Læs mere
Sagen omhandler en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen til en virksomhed i Syddjurs Kommune vedrørende mangelfuld dokumen...
Læs mereTilpasning af kontrolbeføjelser for markedsovervågning af produkter i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020

Stadfæstelse af forbud og påbud om mærkning af fødevarer i Frederikshavn Kommune