Påbud om tilslutning til almen vandforsyning på grund af pesticider og mangan i privat drikkevandsboring

Sagen omhandler en klage over Odense Kommunes påbud til en ejendomsejer om at ophøre med at bruge en privat drikkevandsboring og i stedet tilslutte sig den almene vandforsyning. Baggrunden for påbuddet var fund af forurenende stoffer i drikkevandet, der overskred de fastsatte grænseværdier.

Kommunens påbud og vandanalyse

Odense Kommune meddelte påbuddet den 12. marts 2020 efter en vandprøve fra februar 2020 viste forhøjede niveauer af pesticidrester og mangan. Ejendommen blev anset for at have en kommerciel aktivitet, da en del af den blev udlejet, hvilket medførte, at vandkvaliteten skulle overholde kravene i drikkevandsbekendtgørelsen.

Kommunen vurderede, baseret på sin vandforsyningsplan og en udtalelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed, at tilslutning til almen vandforsyning var den bedste og mest hensigtsmæssige løsning, da rensning af vandet for pesticider blev anset for uhensigtsmæssigt for et privat anlæg.

Klagers argumenter

Klager anførte flere punkter i sin klage:

• At der ikke var tale om kommerciel udlejning, men et bofællesskab med fælles husholdning.
• At vandet ikke var akut sundhedsfarligt, og at de fundne værdier var faldende.
• At kommunen ikke havde taget tilstrækkeligt hensyn til mindre indgribende foranstaltninger som f.eks. skærpet kontrol.
• At omkostningerne ved tilslutning var for høje i forhold til at etablere en ny boring.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Odense Kommunes afgørelse om påbud om ophør af brug af drikkevandsboring og tilslutning til almen vandforsyning.

Vurdering af kommerciel aktivitet

Nævnet fastslår, at der er tale om en kommerciel aktivitet, da en del af ejendommen udlejes mod vederlag. Dette understøttes af, at lejerne har separate faciliteter og er registreret på en anden adresse. Derfor er vandforsyningen omfattet af Drikkevandsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1, og vandet skal overholde de fastsatte kvalitetskrav i bekendtgørelsens bilag.

Grundlaget for påbuddet

Da vandet fra boringen overskrider grænseværdierne for både pesticidrester og mangan, finder nævnet, at kommunen har haft grundlag for at meddele påbud om at standse brugen af boringen. Nævnet korrigerer dog den juridiske hjemmel for påbuddet til Vandforsyningslovens § 62, stk. 1, i stedet for de af kommunen anvendte stykker 4 og 5. Nævnet lægger vægt på, at påbuddet er i overensstemmelse med kommunens vandforsyningsplan, som sigter mod at sikre uforurenet drikkevand og undgå videregående vandbehandling på private anlæg.

Nævnet finder ligeledes, at påbuddet om tilslutning til det almene vandværk er berettiget i henhold til Vandforsyningslovens § 29, stk. 3. Dette begrundes med, at ejendommen ligger inden for vandværkets forsyningsområde, og at tilslutning kan ske på økonomisk rimelige vilkår. Nævnet vurderer, at der er proportionalitet mellem den konstaterede forringelse af vandkvaliteten og de omkostninger, klager pålægges ved tilslutningen. Klagen tages derfor ikke til følge, og det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke.