Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om afslag på producentskifte for økologisk arealtilskud

Sagen omhandler Landbrugsstyrelsens afslag på registrering af et producentskifte under ordningen for økologisk arealtilskud for 2019. Overdrageren anmeldte producentskiftet den 29. maj 2019, hvor 14 marker omfattet af tilsagn om økologisk arealtilskud blev overdraget til klageren pr. 4. februar 2019. Landbrugsstyrelsen afviste registreringen med henvisning til, at anmeldelsen ikke var rettidig, da den skulle være modtaget senest ved den første frist for indsendelse af ændringer til fællesskemaet, som var den 13. maj 2019. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om økologisk arealtilskud § 24, stk. 1, nr. 4.

Klageren påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 5. marts 2020. Klageren anførte, at overdragerens mange jordudvekslinger i 2019 og problemer med Landbrugsstyrelsens nye elektroniske producentskiftesystem havde skabt udfordringer med tid og overblik. Det blev fremhævet, at producentskiftet kun blev anmeldt med en uges forsinkelse, og at klagerens konsulent handlede straks ved opdagelsen af den manglende anmeldelse. Klageren mente desuden, at et tilbagebetalingskrav på 173.200 kr. var uforholdsmæssigt stort i forhold til den korte forsinkelse.

Landbrugsstyrelsen fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at det er klagerens ansvar at foretage rettidig anmeldelse af producentskifte. Styrelsen anførte, at arbejdsbyrden ikke udgjorde særlige omstændigheder, der kunne begrunde en godkendelse trods fristoverskridelsen. Spørgsmålet om tilbagebetalingskravet blev afvist som irrelevant for den konkrete sag.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse om afslag på registrering af producentskifte. Nævnet begrænsede sin prøvelse til afgørelsens overensstemmelse med forvaltningslovens begrundelseskrav og hjemmelskrav samt Landbrugsstyrelsens afslag på registrering af producentskiftet, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1. Klagepunktet vedrørende tilbagebetalingskravet blev ikke behandlet, da det ikke var en del af den påklagede afgørelse, og nævnet ikke havde kompetence hertil i henhold til Lov om Landdistriktsfonden § 11 a, stk. 1.

Begrundelseskrav og hjemmelskrav

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse ikke opfyldte forvaltningslovens begrundelseskrav, da den ikke henviste til Bekendtgørelse om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske tilsagnsskemaer § 7, stk. 2, som regulerer ændringsfristen. Begrundelsen skulle indeholde en henvisning til de retsregler, afgørelsen er truffet efter, jf. og . Manglen blev dog ikke anset for konkret væsentlig, da afgørelsens resultat ikke var påvirket, og klagerens forståelse af afgørelsen ikke var forringet.