Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til udstykning og opførelse af enfamiliehus i Struer Kommune

Struer Kommune meddelte den 12. februar 2020 landzonetilladelse til udstykning og opførelse af et enfamiliehus med integreret garage på en ubebygget matrikel, matr.nr. [m1], beliggende i landzone på ejendommen [a2], 7600 Struer. Ejendommen er en landbrugsejendom på 2,2 ha, delvist beplantet med træer, og ligger i det åbne land med spredt bebyggelse, ca. 1 km fra landsbyerne Asp og Linde, som begge er i byzone. Området er i kommuneplan 2020 udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde og skovrejsningsområde.

Ansøgningen, indsendt den 2. november 2019, omhandlede opførelse af et enfamiliehus på 165 m² samt en 56 m² integreret garage, i alt 221 m², og udstykning af matriklen til formålet. Kommunen havde oprindeligt den 26. november 2019 meddelt afslag på ansøgningen, men Teknik-, miljø- og klimaudvalget besluttede den 6. februar 2020 at ændre dette til en tilladelse. Kommunen begrundede tilladelsen med, at det ansøgte var foreneligt med planlægningsmæssige hensyn, at der ikke blev inddraget landbrugsjord i drift, og at jordbrugserhvervet ikke blev begrænset uhensigtsmæssigt.

Danmarks Naturfredningsforening klagede den 27. februar 2020 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klagen blev modtaget af Planklagenævnet den 24. marts 2020.

Klagerens anbringender

Klageren anførte primært, at:

• Udstykningen og opførelsen af boligen ville medføre yderligere spredt bebyggelse i det åbne land.
• Tilladelsen ville kunne danne præcedens i andre sager om udstykning af landbrugsjord med henblik på etablering af boliger.

Klageren henviste desuden til kommuneplan 2013 for Struer Kommune, som indeholdt retningslinjer mod fritliggende boliger i det åbne land, og bemærkede, at den nye kommuneplan, hvor denne retningslinje udgik, endnu ikke var vedtaget. Endvidere påpegede klageren, at der var ledige huse i nærliggende opland og landsbyer, som ansøger kunne benytte, og at nedrivning af boliger andre steder var irrelevant for sagens landskabsinteresser.

Kommunens og ansøgerens bemærkninger

Struer Kommune bemærkede, at det som yderkommune var en udfordring at tiltrække tilflyttere, som efterspurgte naturnære områder. Kommunen ønskede at imødekomme bosætningspotentialet og vurderede, at tilladelsen ikke var uforenelig med øvrige planmæssige hensyn. Kommunen anførte også, at den omtalte retningslinje i kommuneplan 2013 var udtaget af den seneste revision, da forholdet var reguleret i planloven. Endelig mente kommunen, at der samlet set skete en reduktion i antallet af boliger i det åbne land, da boliger nedrives andre steder i kommunen.

Ansøgeren anførte, at der ikke fandtes ledige ejendomme i området, der opfyldte ansøgerens ønsker, og at sagen ikke ville danne præcedens, medmindre der var tale om meget sammenlignelige forhold, hvilket ansøgeren ikke mente var tilfældet andre steder i kommunen.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1.

Generelt om landzonetilladelser og udstykning

Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og sikre, at bymæssig udvikling sker i planlagte områder. Landzonereglerne skal administreres under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt erhvervslivets muligheder for vækst og udvikling. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Ved vurderingen lægges der stor vægt på lovens almene formål og afgørelsens præcedensvirkning.

Udstykning i landzone kræver landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk. 1. Formålet er at sikre, at udstykninger til bebyggelse eller anden anvendelse vurderes i forhold til planlovens formål. Som altovervejende hovedregel gives der ikke tilladelse til udstykning, der skaber en ny, frit omsættelig ejendom i det åbne land. Udstykning til boligformål skal som udgangspunkt ske i områder, der er udlagt til boligformål gennem planlægning.

Generelt om nye helårsboliger

Efter hidtidig praksis gives som altovervejende hovedregel afslag på ansøgninger om at opføre fritliggende boliger i det åbne land og i områder med spredt bebyggelse. Nævnet foretager en konkret vurdering, men praksis er særligt restriktiv tæt på byzone og lige uden for landsbyer for at opretholde en klar grænse mellem by og land. Nye boliger i landzone bør baseres på planlægning, typisk lokalplanlægning, med offentlig inddragelse.

Planklagenævnets vurdering

Planklagenævnet fandt, at der ikke kunne gives landzonetilladelse til det ansøgte, da det var i strid med landzonebestemmelsernes formål om at undgå spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land, jf. Planlovens § 35, stk. 1.

Nævnet lagde vægt på følgende:

• Der var tale om udstykning af en ejendom, der medførte en ny omsættelig ejendom i det åbne land.
• Den nye bolig skulle opføres på en ubebygget ejendom i et uplanlagt område uden for kommuneplanens rammer, i et område med spredt bebyggelse og i relativt kort afstand (ca. 1 km) fra to byzoneområder, hvor der som altovervejende hovedregel gives afslag til nye boliger.
• Der var ingen særlige omstændigheder i den konkrete sag, som kunne begrunde en fravigelse af denne praksis.
• Der var væsentlige landskabelige og naturmæssige beskyttelseshensyn, idet ejendommen lå i et område udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde og skovrejsningsområde.
• Hensynet til præcedens, idet udvikling af grænsen mellem by og landzone bør ske ved planlægning og ikke ved enkeltstående tilladelser.

Afgørelse

Planklagenævnet ændrede Struer Kommunes afgørelse af 12. februar 2020 om landzonetilladelse til udstykning til og opførelse af enfamiliehus på ejendommen [a2], 7600 Struer, matr.nr. [m1], til et afslag. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.