Planklagenævnets afgørelse om afslag på dispensation og påbud om lovliggørelse af kolonihavehus i Køge Kommune

Køge Kommune afslog den 10. februar 2020 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 1047, Kolonihaver i Køge Kommune, vedrørende facadehøjde og størrelse på et kolonihavehus beliggende på adressen A1, 4600 Køge. Kommunen udstedte samtidig et påbud om fysisk lovliggørelse af huset.

Ejeren af kolonihavehuset og en nabo klagede over afgørelsen til Planklagenævnet. Sagen omhandlede flere centrale spørgsmål, som nævnet skulle tage stilling til:

Sagens centrale spørgsmål

• Om forholdet var umiddelbart tilladt i henhold til Planloven § 18, eller om det krævede dispensation fra lokalplanens § 6.1 og § 6.3.
• Om kommunen havde hjemmel til at udstede påbud i henhold til Planloven § 51.
• Om klageren havde berettigede forventninger baseret på tidligere tilkendegivelser fra kommunen eller kolonihaveforeningen.
• Om reglerne for naboorientering var overholdt i henhold til Planloven § 20.

Ejendommen og lokalplanen

Kolonihavehuset er omfattet af lokalplan nr. 1047, Kolonihaver i Køge Kommune. Ifølge sagens oplysninger består kolonihavehuset af 39,2 m², en udestue på 31,2 m² og et drivhus på 7,5 m². Kolonihavehuset har en bygningshøjde på ca. 4,5 m, mens sidemurene/underkanten af tagfladen er ca. 2,4 m høje.

Klager og bemærkninger

Sagen inkluderede klager og yderligere bemærkninger fra både ejeren af kolonihavehuset og naboen. Køge Kommune indsendte også bemærkninger til klagerne. Alt indsendt materiale indgik i Planklagenævnets sagsbehandling.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagerne, hvilket betyder, at Køge Kommunes afgørelse står ved magt. Kommunen skal fastsætte en ny frist for lovliggørelse.

Planklagenævnets kompetence og afgørelsens omfang

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovlighed og gyldighed af afgørelser, herunder fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige principper. Nævnet kan også behandle kommunens tilsynsafgørelser, herunder påbud om lovliggørelse i henhold til Planloven § 51.

Nævnet forstod kommunens afgørelse som udelukkende vedrørende, at kolonihavehuset og udestuen var i strid med lokalplanens § 6.1 (maksimal størrelse) og § 6.3 (facadehøjde). Klagepunkter vedrørende bebyggelsesprocent eller drivhusets overensstemmelse med lokalplanen blev ikke behandlet, da de ikke var omfattet af den påklagede afgørelse.

Vurdering af lokalplanens bestemmelser

• Lokalplanens § 6.1 (størrelse): Lokalplanen fastsætter en maksimal størrelse på 45 m² for kolonihavehuse. Nævnet fandt, at den opførte udestue på 31,2 m² skulle medregnes i kolonihavehusets størrelse, da den er opført i direkte forlængelse af og med adgang fra huset og visuelt fremstår som en del af det. Kolonihavehuset udgør dermed 70,4 m² (39,2 m² + 31,2 m²), hvilket overskrider den tilladte størrelse.
• Lokalplanens § 6.3 (facadehøjde): Lokalplanen fastsætter, at facadehøjden ikke må overstige 2,9 m målt fra terræn til det punkt, hvor ydervæg og tagflade mødes. Nævnet fortolkede "tagflade" som oversiden af taget, ikke undersiden. Kolonihavehusets facadehøjde overstiger 2,9 m målt efter denne fortolkning, og forholdet er derfor ikke umiddelbart tilladt. Nævnet bemærkede, at kolonihaveforeningens byggevejledning, der anvendte en anden målemetode, ikke er bindende for kommunen eller borgerne.

Delegation og berettigede forventninger

Kommunen har ikke delegeret sin myndighedskompetence til kolonihaveforeningen i medfør af Planloven § 21, stk. 1. Foreningen har derfor ingen kompetence til at give dispensationer eller træffe beslutning om, hvorvidt et byggeri er i overensstemmelse med lokalplanen. Foreningens "godkendelse" af byggetegningerne udgør ikke en begunstigende forvaltningsakt.

Nævnet fandt ikke, at ejeren af kolonihavehuset havde krav på dispensation som følge af berettigede forventninger. Kommunen havde ikke direkte eller indirekte givet klageren besked om, at byggeriet var i overensstemmelse med lokalplanen, eller at dispensation ville blive givet. Kommunen havde heller ikke godkendt kolonihaveforeningens byggevejledning. Der var ikke givet et bindende forhåndstilsagn, da kommunen først kom med en tilkendegivelse i sagen i august 2019 med det første varsel om påbud. Kommunen var derfor ikke afskåret fra at give afslag på dispensation eller påbud om lovliggørelse.

Naboorientering

Naboen gjorde gældende, at naboorienteringen ikke var sendt til alle berørte naboer. Nævnet fastslog, at Planloven § 20, stk. 1 kun gælder, når kommunen ønsker at meddele dispensation fra en lokalplan. Da kommunen i denne sag alene havde givet afslag på dispensation og påbud om fysisk lovliggørelse, var der ikke krav om naboorientering i medfør af denne bestemmelse. Nævnet kunne derfor ikke give medhold i dette klagepunkt.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Klagegebyrer tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.