Planklagenævnets afgørelse om dispensation til skate-obstacles i Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune meddelte den 5. februar 2020 dispensation fra lokalplan nr. 20, Offentlige grønne områder på Virumgårds jorder, til opstilling af skate-obstacles på et areal sydøst for A2, 2830 Virum. En beboer i området klagede over afgørelsen, hvilket førte til Planklagenævnets behandling af sagen. Planklagenævnet skulle vurdere, om forholdet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, eller om det krævede dispensation, samt om kommunen havde hjemmel til at give dispensationen. Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betød, at kommunens afgørelse stod ved magt.

Ejendommen og lokalplanens bestemmelser

Klagen vedrørte et areal, der er omfattet af lokalplan nr. 20, Offentlige grønne områder på Virumgårds jorder, specifikt i delområde 3.4.40. Kommunen havde givet dispensation til opstilling af en samling skate-obstacles, der er placeret samlet på et asfalteret areal på cirka 360 m2.

Lokalplanens formål er at udlægge arealet til offentlige, rekreative formål, herunder en bydelspark, hvor organiseret som uorganiseret leg og ophold kan finde sted, jf. lokalplanens § 1. Området er udlagt til offentlige rekreative formål, jf. lokalplanens § 3.1.

Lokalplanens § 7.1.5 fastsætter, at der på arealet udlagt til grønning ikke må opføres nogen form for bebyggelse. Dog må der etableres legeredskaber, hvis disse integreres i landskabsudformningen og ikke placeres samlet på et afgrænset område. Illustrationsplanen og bilag 1 i lokalplanen beskriver grønningen som et græsklædt friareal med regnvandsbassin.

Klagen og kommunens bemærkninger

En beboer i området indgav klage den 27. februar 2020 med yderligere bemærkninger den 28. marts 2020. Kommunen fremsatte bemærkninger til klagen den 16. marts 2020 og 14. april 2020. Klagen og bemærkningerne indgik i Planklagenævnets sagsbehandling.

Planklagenævnets kompetence og vurdering

Planklagenævnet er kompetent til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovligheden eller gyldigheden af afgørelser, herunder fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige principper. Nævnet vurderede, om opstillingen af skate-obstacles var umiddelbart tilladt efter lokalplanen eller krævede dispensation.

Krav om dispensation

Bestemmelserne i en lokalplan er bindende for borgerne, jf. Planloven § 18. Nye forhold, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladte. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver dispensation, jf. Planloven § 19.

De ansøgte skate-obstacles, som inkluderer en klatrevæg og en graffitivæg, blev af Planklagenævnet anset for at have karakter af legeredskaber. Da disse legeredskaber er placeret samlet på et afgrænset område, er dette ikke i overensstemmelse med lokalplanens § 7.1.5. Forholdet krævede derfor dispensation fra lokalplanen.

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at give medhold i klagen, hvilket betyder, at Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse om dispensation til opstilling af skate-obstacles er gældende.

Kommunens hjemmel til dispensation

En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver vedtagelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2.

Planklagenævnet vurderede, at principperne i en lokalplan omfatter planens formålsbestemmelse, anvendelsesbestemmelser og den planlagte struktur, herunder fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer. Principperne omfatter som hovedregel ikke detaljerede bestemmelser om bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse er fastlagt for at fastholde en særlig udformning eller struktur.

Planklagenævnets vurdering af dispensationen

Planklagenævnet fandt, at dispensationen til opstilling af skate-obstacles ikke var i strid med lokalplanens principper. Nævnet lagde vægt på, at området er udlagt til offentlige rekreative formål, jf. lokalplanens § 3.1, og at lokalplanens formål er at udforme området som et fritidsområde, hvor organiseret som uorganiseret leg og ophold kan finde sted, jf. lokalplanens § 1. Nævnet konkluderede derfor, at dispensationen ikke brød med planens principper, og at kommunen havde hjemmel til at give dispensationen.

Selve afgørelsen om dispensation er baseret på en skønsmæssig vurdering, som Planklagenævnet ikke kan efterprøve. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.