Stadfæstelse af indskærpelse vedrørende transport af en uegnet gris

Sagen omhandler en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen til en svineproducent, efter at en gris fra producentens besætning blev fundet uegnet til transport ved ankomsten til et slagteri. Klager, ejeren af besætningen, har påklaget afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Fødevarestyrelsens kontrol og indskærpelse

Under en kontrol på et slagteri den 20. januar 2020 konstaterede Fødevarestyrelsen, at en gris leveret fra klagers besætning var alvorligt gangbesværet. Grisen havde krumme forben og foretrak at støtte på forknæene. En efterfølgende klinisk undersøgelse viste, at grisen led af kronisk ledbetændelse i begge albueled. På baggrund af disse fund vurderede Fødevarestyrelsen, at grisen ikke var transportegnet og havde været udsat for unødig lidelse. Styrelsen udstedte derfor en indskærpelse den 30. januar 2020 med henvisning til Dyreværnslovens § 1 og § 2 samt Transportforordningen.

Klagers anbringender

Klager afviste, at grisen var halt ved pålæsning. Det blev fremført, at hverken klager, medarbejdere eller chaufføren havde bemærket problemer med grisen. Klager mente, at grisens tilstand måtte være opstået under transporten. Desuden blev det anført, at man har procedurer for at sortere svage dyr fra, og at den pågældende gris ville være blevet adskilt, hvis der havde været den mindste mistanke om halthed.

Fødevarestyrelsens bemærkninger til klagen

Fødevarestyrelsen fastholdt sin vurdering og henviste til, at de kroniske forandringer i grisens led indikerer, at tilstanden havde varet i mindst syv dage. Dermed måtte tilstanden have været til stede og synlig ved pålæsningen. Styrelsen understregede, at dyr, der er svært støttehalte eller udpræget gangbesværede, ifølge veterinærfaglig praksis anses for uegnede til transport.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fødevarestyrelsens indskærpelse, men ændrer i begrundelsen og ordlyden.

Nævnets vurdering af transportegnethed

Nævnet finder det bevist, at grisen ikke var egnet til transport. Denne vurdering baseres på Fødevarestyrelsens observationer ved ankomsten til slagteriet, herunder at grisen var tydeligt gangbesværet, havde krumme forben og viste tegn på udmattelse. Resultaterne fra post mortem-undersøgelsen, som påviste kronisk ledbetændelse i begge albueled, understøtter, at lidelsen ikke var opstået akut under transporten.

Nævnet tilslutter sig Fødevarestyrelsens faglige vurdering af, at de kroniske forandringer må have været til stede i mindst syv dage og dermed synlige ved pålæsning. At klager ikke observerede haltheden, ændrer ikke ved den objektive kendsgerning, at grisen var uegnet til transport, da den ikke kunne bevæge sig uden smerte. Transporten var derfor i strid med Transportforordningens artikel 3, litra b.

Præcisering af retsgrundlag

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderer, at de specifikke regler i Transportforordningen er det korrekte retsgrundlag (lex specialis). Derfor er det ikke nødvendigt også at vurdere sagen efter de generelle bestemmelser i dyreværnsloven. Nævnet ændrer derfor ordlyden i indskærpelsen, så den udelukkende henviser til forbuddet mod at transportere dyr, der ikke er egnede, eller under forhold, der påfører dem unødig lidelse, jf. Transportforordningens artikel 8, stk. 1.

Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed, jf. § 17 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.