Planklagenævnets afgørelse om lokalplan nr. 1222 for boliger og kontorer ved [vejnavn1] og [vejnavn2], Slagelse

Slagelse Kommune vedtog den 27. januar 2020 endeligt lokalplan nr. 1222, Boliger og kontorer ved [vejnavn1] og [vejnavn2], Slagelse. Lokalplanen giver mulighed for opførelse af et etagebyggeri i 8 etager til ungdomsboliger og kontorer med en maksimal bygningshøjde på 27 meter. Planen fastsætter krav om etablering af 27 parkeringspladser, hvoraf minimum 8 skal være inden for lokalplanområdet, samt et samlet opholdsareal på minimum 60 m² på tagterrasser, hvoraf 45 m² skal være offentligt tilgængeligt. Lokalplanen indeholder også solstudier, der viser skyggevirkninger i nærområdet.

To beboere i området, klager 1 og klager 2, klagede til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klager 1 bor ca. 215 m fra lokalplanområdet, adskilt af et jernbaneterræn, mens klager 2 bor ca. 75 m fra området, adskilt af et jernbaneterræn og en enkelt bygning.

Klagepunkter

Klagerne anførte primært følgende punkter:

• Manglende underretning: Kommunen har ikke overholdt Planlovens § 26, stk. 1 om individuel underretning af ejere uden for planområdet, hvis forslaget har væsentlig betydning for dem. Klager 2, hvis ejendom ligger på nordsiden af en villavej parallelt med jernbaneterrænet, modtog ikke særskilt underretning.
• Strid med BR18: Lokalplanens bestemmelser om parkering og størrelsen af opholdsarealer er i strid med Bygningsreglementet (BR18). Klager 1 påpegede, at kun 8 ud af 27 krævede parkeringspladser er udlagt i planen, og at det samlede opholdsareal udgør under 2,5 % af etagearealet.
• Utilstrækkelig visualisering af skyggevirkninger: Solstudierne i lokalplanens bilag 4 mangler kildeangivelse og er ulæselige, hvilket gør det umuligt at vurdere skyggevirkningerne fra den mulige bebyggelse.
• Hensigtsmæssighed og gener: Lokalplanen og placeringen af højhuset vil medføre indbliksgener, utilstrækkeligt friareal og øget parkeringsbehov på villavejen, hvilket skaber en farlig situation for beboerne.

Kommunens bemærkninger

Slagelse Kommune fastholdt, at de har overholdt Planlovens § 26, stk. 1, nr. 2 ved at udsende breve til ejere af ejendomme, der grænser umiddelbart op til lokalplanområdet, samt til en del af ejendommene på sydsiden af den nærliggende villavej. Kommunen vurderede, at planforslaget ikke havde væsentlig betydning for ejerne på nordsiden af villavejen, herunder klager 2. Kommunen bemærkede desuden, at den offentlige høring af planforslaget blev annonceret via kommunens hjemmeside og plandata.dk. Vedrørende klageberettigelse anførte kommunen, at klagerne ikke havde en væsentlig eller individuel interesse, der adskilte sig fra projektets øvrige påvirkning for et stort antal indbyggere.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagerne over Slagelse Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 1222, hvilket betyder, at lokalplanen fortsat gælder.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Uenighed i planers indhold eller hensigtsmæssighed er derimod ikke et retligt spørgsmål, som kan efterprøves. Klager 2's anbringender om indbliksgener, størrelsen af friarealer og øget parkeringsbehov vedrører lokalplanens hensigtsmæssighed og falder derfor uden for nævnets kompetence.

Klageberettigelse

Kommunen havde gjort gældende, at klagerne ikke var klageberettigede. Planklagenævnet fandt dog, at begge klagerne havde en tilstrækkelig retlig interesse i sagen til at være klageberettigede, jf. Planlovens § 59. Nævnet lagde vægt på, at der i sager om vedtagelse af lokalplaner er en vid personkreds for klageberettigelse. Klager 1's ejendom ligger ca. 215 m fra lokalplanområdet, og klager 2's ejendom ligger ca. 75 m fra området, begge med udsyn til den muliggjorte 8-etagers bygning.

Underretning om offentliggørelse af lokalplanforslag

Planklagenævnet fandt ikke, at kommunens skøn om, at planforslaget ikke havde væsentlig betydning for klager 2, var åbenbart urimeligt. Derfor fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn, og kommunen var ikke forpligtet til særskilt at orientere klageren i medfør af Planlovens § 26, stk. 1, nr. 2.

Lokalplanens overensstemmelse med bygningsreglementet

Nævnet opfattede klagepunkterne om lokalplanens bestemmelser om parkering og opholdsarealer som en klage over, at kommunen ikke havde hjemmel til at fastsætte bestemmelser, der muligvis er i strid med BR18. Planklagenævnet fandt, at kommunen havde hjemmel i Planlovens § 15, stk. 2, nr. 10 til at fastsætte disse bestemmelser, uanset om de eventuelt ville have været i strid med byggelovgivningen. Nævnet tog ikke stilling til, om bestemmelserne vil kunne håndhæves ved en efterfølgende realisering af lokalplanen.

Visualisering af skyggevirkninger

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunen havde handlet i strid med officialprincippet i forbindelse med vedtagelsen af lokalplanen. Nævnet lagde vægt på, at der ikke i planloven gælder et krav om udarbejdelse af skyggediagrammer, og at kommunen i den konkrete sag havde fået udarbejdet solstudier, hvilket udgjorde et tilstrækkeligt grundlag for afgørelsen.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

De indbetalte klagegebyrer tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist at behandle sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret den påklagede afgørelse, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.