Stadfæstelse af indskærpelse vedrørende sundhedsanprisninger for kosttilskud

Nævnets kompetence

Miljø- og Fødevareklagenævnet fastslog, at det ikke havde kompetence til at behandle dele af klagen, der vedrørte Fødevarestyrelsens dialog med klager, styrelsens ageren under tilsyn, eller forhold relateret til et administrativt bødeforlæg. Disse forhold er ikke afgørelser efter fødevareloven og kan derfor ikke påklages til nævnet.

Vurdering af sundhedsanprisninger

Nævnet fandt, at virksomheden ikke havde overholdt Anprisningsforordningens artikel 10, stk. 1. Det er forbudt at anvende sundhedsanprisninger, medmindre de er godkendt og medtaget på listerne over tilladte anprisninger. Nævnet lagde vægt på, at virksomheden havde anvendt de nævnte sundhedsanprisninger for kosttilskudsproduktet "[produktnavn1]" uden at kunne fremvise dokumentation for, at anprisningerne var godkendte og medtaget på listerne over tilladte sundhedsanprisninger.

Nævnet bemærkede, at det er en forudsætning for anvendelse af sundhedsanprisninger, at de er godkendte og medtaget på listerne over tilladte anprisninger. Derfor var det nævnets opfattelse, at det var uvedkommende for indskærpelsen, om der forelå videnskabelig dokumentation for den anpriste effekt, når anprisningerne ikke var godkendte. Nævnet vurderede, at Fødevarestyrelsen ikke havde anlagt en restriktiv fortolkning af Anprisningsforordningens artikel 10, stk. 1, men blot havde foretaget en ordlydsfortolkning af bestemmelsen.

Afgørelsens ordlyd

Miljø- og Fødevareklagenævnet præciserede indskærpelsens ordlyd til:

"Det er ikke tilladt at anvende andre sundhedsanprisninger end dem, der er godkendte og medtaget på listerne over tilladte anprisninger."

Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Fødevarestyrelsen indskærpede mundtligt under besøget, at ernæringsanprisninger kun må anvendes, hvis de er angivet i bilag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer og opfylder kriterierne for anvendelse. Denne indskærpelse fremgik også af kontrolrapporten, hvilket medførte en gebyrbelagt, opfølgende kontrol.

Klagerens indsigelser

Virksomheden påklagede den 6. december 2018 en del af indskærpelsesgrundlaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen omhandlede primært:

• Manglende forståelse for, hvorfor produktet ikke måtte kaldes en energibar.
• Påstand om, at energibaren opfyldte kriterierne for anvendelse af en ernæringsanprisning om højt fiberindhold. Virksomheden oplyste senere, at en regnefejl var opdaget, som bekræftede, at produktet faktisk opfyldte fiberkriterierne.

Fødevarestyrelsens bemærkninger til klagen

Fødevarestyrelsen sendte sine bemærkninger til klagen den 20. december 2018. De præciserede, at indskærpelsen var givet i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer artikel 8, stk. 1. Vedrørende betegnelsen "energibar" oplyste styrelsen, at dette var en dialog efter kontrolrapportens afslutning, og der var derfor ikke truffet en afgørelse herom.

Fødevarestyrelsen bekræftede, at proteinbaren opfyldte kriteriet for "High in Dietary Fiber" (mindst 6 gram fibre pr. 100 gram), og dette forhold blev derfor ændret i kontrolrapporten den 14. december 2018 til "Ingen anmærkninger". Indskærpelsen vedrørte herefter udelukkende anprisningen "20+ næringsstoffer", som ikke er opført i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer og dermed ikke er en tilladt anprisning. Klager havde ikke anført bemærkninger til dette forhold.