Omgørelse af afslag på opholdstilladelse til mor med tvangsanbragte børn trods minimalt samvær

Den administrative proces og myndighedernes vurdering

I 2018 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om ikke at forlænge ansøgerens opholdstilladelse. Myndigheden vurderede, at det begrænsede samvær, som var fastsat til et lovbestemt minimum, ikke længere udgjorde et beskyttelsesværdigt familieliv i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8. Det blev anført, at et afslag på opholdstilladelse ikke ville udgøre et uproportionalt indgreb, da samværet var minimalt og primært opretholdt af formelle hensyn. Sagen blev efterfølgende begæret genoptaget af Dansk Flygtningehjælp.

Udlændingenævnet har omgjort Udlændingestyrelsens afgørelse og bestemt, at ansøgerens opholdstilladelse skal forlænges i medfør af Udlændingeloven § 9 c, stk. 1.

Rettens begrundelse og internationale forpligtelser

Nævnet vurderer, at der fortsat eksisterer et beskyttelsesværdigt familieliv mellem moderen og børnene under EMRK artikel 8, uanset samværets begrænsede omfang. Nævnet lagde vægt på følgende forhold:

• Børnekonventionens artikel 3 og 7: Børn har ret til at kende deres biologiske ophav, og det er i deres bedste interesse at have mulighed for kontakt med deres moder.
• Barnets lov § 105: Anbragte børn har en lovfæstet ret til samvær og kontakt med deres forældre for at holde forbindelsen ved lige.
• Årsag til svækkelse: Det blev tillagt vægt, at det reducerede familieliv primært skyldes moderens helbredsmæssige udfordringer og ikke manglende vilje, da hun er mødt op til samvær i det omfang, hendes helbred har tilladt det.

Hindringer for udøvelse af familieliv fra udlandet

Nævnet fandt det "urimeligt byrdefuldt" for ansøgeren at skulle udøve sit familieliv fra Somalia. Denne vurdering blev støttet af:

1. Visumrestriktioner: Somalia er placeret i landegruppe 5, hvilket gør det ekstremt svært at opnå visum til Danmark for at gennemføre samvær.
2. Kulturelle barrierer: Børnene taler ikke deres modersmål og har betydelige personlige problemer, hvilket ville gøre kontakt fra udlandet yderst vanskelig.

Selvom kommunen havde vurderet, at børnene aktuelt ikke havde direkte udbytte af samværet, og børnene ikke selv udtrykte ønske herom, fandt Udlændingenævnet, at hensynet til den langsigtede kontaktbevarelse og kendskabet til biologisk ophav vejer tungere end de øjeblikkelige udfordringer.

Der forelå i sagen oplysninger fra en undersøgelse af ansøgerens omsorgsevner. Konklusionen var, at ansøgeren ikke vurderedes at kunne drage den fornødne omsorg for det ældste barn, og at det ville være skadeligt for barnets trivsel og udvikling at blive udsat for de belastninger, som samspillet med ansøgeren medførte. Samværet med det yngste barn var ligeledes blevet reduceret af hensyn til barnets fortsatte trivsel.

Oversigt over samværsforhold

Juridiske spørgsmål

Det centrale spørgsmål i sagen var, om ansøgerens relation og samvær med de herboende børn kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 9 c, stk. 1. Herunder blev det vurderet, om et afslag ville være i strid med internationale forpligtelser vedrørende retten til familieliv, samt hvilken betydning ansøgerens status som EU-borger havde for sagens vurdering.

Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannelsesloven (Ændring af regler om bevarelse af opholdstilladelse som følge af partnervold m.v., undtagelse af statsudsendte og deres medfølgende familie fra bortfaldsreglerne, kodificering af EU-retspraksis på familiesammenføringsområdet, gennemførelse af EES-forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet og API-forordningen om indsamling og overførsel af forhåndsoplysninger om passagerer, m.v.)