Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om støj fra kommunal daginstitutions legeplads

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra en gruppe omboende vedrørende støjgener fra legepladsen ved den kommunale daginstitution, beliggende på [adresse1]. Klagerne anførte, at daginstitutionen medførte væsentlige støjgener, at gældende støjgrænser ikke blev overholdt, og at anvendelsen af legepladsen var intensiveret med udendørs musikundervisning og nye legeredskaber uden forudgående høring eller orientering. Desuden blev det anført, at legepladsen blev anvendt uden for daginstitutionens åbningstider, og at plangrundlaget for institutionen var ulovligt. Sidstnævnte del af klagen blev dog afvist af Planklagenævnet.

Daginstitutionens baggrund og drift

Daginstitutionen er kommunalejet og har eksisteret siden 1970. Den rummer børnehavebørn og har en normering på 42 børn, nedjusteret fra tidligere 60. Institutionen har to legepladser og er åben på hverdage med varierende lukketider. Området, hvor daginstitutionen er beliggende, er ikke omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt.

Esbjerg Kommunes afgørelse

Esbjerg Kommune traf den 21. januar 2020 afgørelse om ikke at meddele påbud om nedbringelse af støj fra daginstitutionens legeplads i medfør af Miljøbeskyttelsesloven § 42, stk. 3. Kommunen havde forelagt klagen for daginstitutionens ledelse, som oplyste, at udearealet løbende var moderniseret, men at børnenes leg ikke havde ændret sig, og at normeringen var reduceret. Kommunen foretog flere tilsyn, hvor der blev observeret normal børnehaveaktivitet med skrig og råb, men ingen unormal aktivitet.

Kommunen henviste til, at Miljøstyrelsen ikke har fastsat vejledende grænseværdier for støj fra børneinstitutioner, og at menneskeskabt støj som leg og boldspil ikke er sammenlignelig med virksomhedsstøj, hvilket gør reproducerbare støjmålinger vanskelige. Kommunen baserede sin vurdering på, om der forekom støj ud over det sædvanlige for en børnehave, og konkluderede, at daginstitutionen ikke medførte væsentlige støjgener for de omboende. Anvendelse af legepladsen uden for åbningstider blev sidestillet med uorganiseret aktivitet, som ikke reguleres efter miljøbeskyttelsesloven.

Kommunens bemærkninger til klagen og nye oplysninger

Esbjerg Kommune fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at manglende høring af omboende i byggesagen om modernisering af legepladsen var i overensstemmelse med praksis. Miljø- og Fødevareklagenævnet anmodede om yderligere oplysninger om anvendelsen af legepladsen mod øst og repræsentativiteten af tilsynene. Kommunen oplyste, at øst-legepladsen også anvendes, og at tilsynene var repræsentative, selvom der ikke var børn på øst-legepladsen under tilsynene. Det blev også nævnt, at børnene havde været mere udendørs end normalt på grund af Covid-19-krav.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Esbjerg Kommunes afgørelse af 21. januar 2020 om ikke at meddele påbud om nedbringelse af støj fra aktiviteter på legepladsen ved daginstitutionen på [adresse1].

Nævnets vurderingsgrundlag

Nævnet bemærkede, at afgørelsen var truffet efter Miljøbeskyttelsesloven § 42, stk. 3, som omfatter idrætsanlæg, fritidsklubber og lignende fritidsaktiviteter, herunder daginstitutioner. Selvom afgørelser om ikke at meddele påbud normalt ikke kan påklages, er klageadgangen ikke afskåret for kommunalt ejede eller drevne anlæg, jf. Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter § 22, stk. 1 og Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter § 23. Nævnet kunne derfor alene tage stilling til, om kommunens afgørelse var tilstrækkeligt oplyst og truffet på et teknisk og juridisk korrekt grundlag.

Vurdering af støjgener

Nævnet fandt, at Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomheder er vanskelig at anvende for støj fra menneskestemmer og børns leg, da støjmålinger i disse tilfælde er vanskelige at udføre retvisende og entydigt. Nævnet var enig med Esbjerg Kommune i, at det er mere hensigtsmæssigt at foretage en subjektiv vurdering af, om der forekommer væsentlige eller uacceptable støjgener fra legende børn. På baggrund af kommunens repræsentative tilsyn, antallet af børn på legepladsen og daginstitutionens driftstid, fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at daginstitutionen ikke gav anledning til væsentlige støjgener. Der var dermed ikke grundlag for at meddele påbud om støjgrænser eller støjbegrænsende tiltag.

Øvrige klagepunkter

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at mere tilfældige eller uorganiserede aktiviteter, der finder sted uden for daginstitutionens åbningstid, ikke er omfattet af Miljøbeskyttelsesloven § 42, stk. 3. Denne del af klagen kunne derfor ikke behandles af nævnet. Ligeledes kunne nævnet ikke behandle klagepunktet om partshøring i forbindelse med modernisering af legepladsen, da dette vedrørte en byggesag, som ikke var behandlet i den påklagede afgørelse, og som lå uden for nævnets kompetence.

Gebyr

Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 1.