Landsskatteretten stadfæster nægtet fradrag for købsmoms i stutterivirksomhed

Sagen omhandler en personligt drevet stutterivirksomhed, der opdrætter og sælger heste samt deltager i hestevæddeløb. Skattestyrelsen forhøjede virksomhedens momstilsvar med 65.335 kr. for perioden 1. juli 2019 til 31. december 2019, idet de ikke godkendte fradrag for købsmoms. Begrundelsen var, at virksomheden ikke blev anset for at drive selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momsreglerne.

Virksomhedens drift og økonomi

Virksomheden, stiftet i 2011, driver stutteri med opdræt og videresalg af heste samt deltagelse i væddeløb. Indehaveren, en pensioneret bygningsingeniør, varetager den daglige drift. Virksomheden har haft mellem 8 og 12 heste årligt og har haft heste i professionel væddeløbstræning.

Virksomhedens indtægter fra 2012 til 2019 har primært bestået af præmieindtægter fra væddeløb og opdrætterpræmier/bonusser, som er afhængige af hestenes præstationer. Salg af heste har været begrænset, med kun tre dokumenterede salg i perioden 2011-2020. Virksomheden har også haft indtægter fra bedækning og opstaldning af fremmede heste.

Virksomheden har i perioden 2016-2019 angivet negativ momstilsvar, hvilket indikerer et overskud af købsmoms i forhold til salgsmoms.

Skattestyrelsens argumentation

Skattestyrelsen fastholdt, at virksomheden ikke opfyldte betingelserne for at være en selvstændig økonomisk virksomhed efter Momsloven § 3 og Momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1. De henviste til, at et enkeltstående salg af en hest ikke medfører, at virksomheden er tilrettelagt med henblik på erhvervelse af indtægter af en vis varig karakter. Desuden blev virksomheden ikke anset for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende. Dette betød, at der ikke var fradragsret for købsmoms.

Virksomhedens argumentation

Virksomheden gjorde gældende, at den var en erhvervsmæssig virksomhed i både skatte- og momsmæssig henseende. De henviste til en syns- og skønserklæring, der vurderede, at virksomheden blev drevet teknisk-landbrugsfagligt forsvarligt. Virksomheden fremhævede også sine indtægter, herunder et overskud på 20.466 kr. i 2019, og forventede indtægter på 630.000 kr. i 2020. Det blev anført, at den momsmæssige vurdering af "økonomisk virksomhed" er uafhængig af virksomhedens faktiske resultat, jf. EU-Domstolen i sag C-412/03 (Scandic Gåsaback) og Landsskatterettens afgørelse af den 13. marts 2020, j.nr. 15-2309741, hvor en underskudsgivende stutterivirksomhed blev anset for at drive selvstændig økonomisk virksomhed.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, hvorvidt Skattestyrelsen med rette havde nægtet virksomheden fradrag for købsmoms med i alt 65.335 kr. i 2. halvår 2019.

Retten henviste til Momsloven § 3, stk. 1, der definerer afgiftspligtige personer som juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, samt Momsloven § 37, stk. 1 om fradragsret for indgående afgift. Disse bestemmelser implementerer Momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1.

Landsskatteretten bemærkede følgende principper fra EU-Domstolen:

• EU-Domstolen i sag C-268/83 (Rompelman) fastslog, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne er opfyldt, herunder at den pågældende er en afgiftspligtig person. Afgiftsmyndighederne kan kræve den erklærede hensigt bestyrket af objektive momenter.
• EU-Domstolen i sag C-230/94 (Renate Enkler) præciserede, at hvis et gode kan anvendes til både erhvervsmæssig og privat brug, skal en samlet vurdering af alle omstændigheder foretages for at afgøre, om det anvendes med henblik på at opnå indtægter af en vis varig karakter. En sammenligning med, hvordan en tilsvarende økonomisk virksomhed normalt udøves, kan være relevant.
• EU-Domstolen i sag C-432/15 (Baštová) fastslog, at en hesteejers tilrådighedsstillelse af en hest til væddeløb ikke udgør levering af en ydelse mod vederlag, hvis der ikke betales deltagerhonorar eller anden direkte aflønning, og hvor kun præmievindere modtager betaling. Dette betyder, at præmieindtægter fra hestevæddeløb falder uden for momslovens anvendelsesområde, da de ikke anses for levering mod vederlag efter Momsloven § 4, stk. 1.

På baggrund af en samlet konkret vurdering fandt Landsskatteretten, at virksomheden ikke havde godtgjort, at den udøvede selvstændig økonomisk virksomhed i den omhandlede periode. Virksomheden blev ikke anset for at være udøvet med henblik på at opnå indtægter af en vis varig karakter.

Landsskatteretten begrundede sin afgørelse med, at:

• Virksomhedens indtægter i form af præmier og bonusser fra hestevæddeløb ikke udgør leveringer mod vederlag efter Momsloven § 4, stk. 1, da der ikke modtages deltagerhonorarer eller anden direkte aflønning. Disse indtægter falder derfor uden for momslovens anvendelsesområde.
• Virksomhedens øvrige aktiviteter, herunder salg af heste, i tidligere indkomstår havde været af begrænset omfang.
• Retten henviste til sin egen afgørelse af den 4. maj 2021 i sagsnr. LSR 20-0083518 (tidligere sag med samme journalnr.), hvor den nægtede samme virksomhed fradrag for købsmoms for perioden 1. januar 2017 til 30. juni 2019 med samme begrundelse.

Repræsentantens henvisning til Landsskatterettens afgørelse af den 13. marts 2020, j.nr. 15-2309741, og det forhold, at virksomheden havde et overskud på 20.466 kr. i 2019, kunne ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, idet virksomheden ikke havde drevet selvstændig økonomisk virksomhed i den omhandlede periode og dermed ikke var berettiget til at fradrage købsmoms.