Nægtet fradrag for udgifter til underleverandør - manglende dokumentation og uspecificeret underleverandøraftale

Sagen drejede sig om en enkeltmandsvirksomhed, [virksomhed1], og dens krav om skattefradrag for udgifter til en underleverandør, [virksomhed3] ApS, på i alt 503.560 kr. for indkomståret 2017. Skattestyrelsen nægtede fradraget med den begrundelse, at fakturaerne fra [virksomhed3] ApS var fiktive og en del af et større hvidvask- og svigs-setup.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] (tidligere [virksomhed2] v/[person1]) var registreret med aktiviteter inden for kombinerede serviceydelser, vejgodstransport og rengøring. Virksomheden havde et overskud på 350.887,41 kr. i 2017 og ingen ansatte. De omstridte udgifter vedrørte seks fakturaer fra [virksomhed3] ApS, et vikarbureau, der senere gik konkurs. Fakturaerne, primært for "Avispakning" og "Kørsel", blev betalt fra klagerens bankkonto.

Politiet havde fremsendt oplysninger, herunder Whatsapp-korrespondance, der indikerede, at [virksomhed3] ApS udstedte fiktive fakturaer efter klagerens opfordring. En afhørt person, der udarbejdede fakturaer for [virksomhed3] ApS, forklarede, at "kunder" leverede oplysninger til fakturaerne, og at pengene ofte blev overført tilbage i kontanter mod en procentdel. Klageren, [person1], oplyste under vidneansvar, at han ikke huskede korrespondancerne eller de involverede personer.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen nægtede fradrag for de 503.560 kr., da udgifterne ikke ansås for reelt afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. De anførte, at fakturaerne og specifikationerne var utilstrækkelige til at identificere de leverede ydelser, og at underleverandøraftalen var en uspecificeret standardkontrakt. Politirapporterne understøttede mistanken om fiktive fakturaer og hvidvask. Som konsekvens blev det selvangivne overskud forhøjet fra 350.887 kr. til 854.447 kr.

Klagerens opfattelse

Klageren påstod, at skatteansættelsen skulle nedsættes med 503.560 kr. Han argumenterede for, at udgifterne var fradragsberettigede driftsomkostninger i henhold til Statsskatteloven § 6, litra a, og at brugen af underleverandører var sædvanlig i transportbranchen. Han mente, at han havde styr på de leverede timer, som dannede grundlag for faktureringen. Klageren gjorde desuden gældende, at Skattestyrelsens afgørelse var ugyldig, da den ikke var adresseret direkte til ham som person, men til virksomheden. Han fremhævede, at den momsmæssige og skattemæssige vurdering ikke kunne foretages samlet, da skattereglerne er mindre formalistiske end momsreglerne.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten behandlede først spørgsmålet om afgørelsens formalitet. Retten fandt, at selvom klagerens navn og CPR-nummer ikke fremgik af adressefeltet, var klageren klart identificeret med navn og CPR-nummer i afgørelsen. Dette medførte ikke identifikationsproblemer, og afgørelsen led derfor ikke af forvaltningsretlige mangler og var gyldig.

Realiteten – Fradrag for driftsomkostninger

Landsskatteretten vurderede herefter spørgsmålet om fradrag for driftsomkostninger. I henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a er udgifter afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten fradragsberettigede, forudsat der er en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiften og indkomsterhvervelsen. Bevisbyrden for, at en udgift er afholdt og fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige, og beviskravet skærpes under usædvanlige omstændigheder, jf. SKM2004.162.HR.

I den foreliggende sag havde klageren fremlagt fakturaer, dokumentation for betaling, underliggende registreringer og en underleverandøraftale. Under normale omstændigheder ville dette være tilstrækkelig dokumentation. Landsskatteretten bemærkede dog følgende usædvanlige omstændigheder:

• Underleverandøraftalen var uspecificeret og havde karakter af en standardkontrakt.
• De underliggende registreringer til fakturaerne indeholdt ikke oplysninger om antal medarbejdere, tidsrum eller sted for udført arbejde.
• Fakturaerne opfyldte ikke kravene i momsloven vedrørende mængde og art af ydelser.
• Underleverandøren, [virksomhed3] ApS, var kendt fra en sag om svig med fiktive fakturaer.

På baggrund af disse omstændigheder fandt Landsskatteretten, at den fremlagte dokumentation ikke var tilstrækkelig til at godtgøre, at der var tale om fradragsberettigede udgifter efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Retten lagde desuden vægt på de fremlagte oplysninger fra politiets efterforskning, som bekræftede, at Skattestyrelsen med rette havde nægtet fradrag for driftsomkostningerne.

Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse. Der blev henvist til SKM2017.210.BR, SKM2018.539.LSR, og **SKM2018.613.LSR}.