Nægtet fradrag for fiktive fakturaer men anerkendt privat lån

Sagen omhandlede to punkter for en tømrervirksomhed i indkomståret 2016: dels en forhøjelse af indkomsten med 60.000 kr. vedrørende en bankindsætning, og dels nægtelse af fradrag for udgifter til fremmed arbejde på 209.000 kr.

Klageren hævdede, at bankindsætningen på 75.000 kr. var et privat lån fra en ven, og at udgifterne til underleverandøren, [virksomhed1] ApS, var reelle driftsomkostninger. Skattestyrelsen anså ikke lånet for dokumenteret og betragtede det som yderligere omsætning. Samtidig nægtede styrelsen fradrag for udgifterne til underleverandøren, da politiets efterforskning viste, at selskabet var et stråmandsselskab, der udstedte fiktive fakturaer uden at levere reelle ydelser.

Landsskatteretten fandt det sandsynliggjort, at bankindsætningen var et reelt lån, baseret på en erklæring fra långiver og kontoudtog, der viste tilbagebetalinger. Forhøjelsen på 60.000 kr. blev derfor annulleret. Derimod stadfæstede Landsskatteretten nægtelsen af fradraget på 209.000 kr. Retten lagde vægt på, at der forelå skærpede beviskrav grundet de mistænkelige omstændigheder omkring underleverandøren. Klageren kunne ikke med de fremlagte fakturaer og betalingsbilag alene løfte bevisbyrden for, at der var udført reelt arbejde, som berettigede til fradrag efter Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten traf en delt afgørelse i sagen, hvor den ene del af Skattestyrelsens afgørelse blev ændret, og den anden blev stadfæstet.

Forhøjelse vedrørende yderligere omsætning

Landsskatteretten fandt, at klageren havde sandsynliggjort, at en bankindsætning på 75.000 kr. stammede fra et reelt privat lån og ikke var udtryk for yderligere omsætning i virksomheden. Retten lagde vægt på følgende:

• En fremlagt e-mail fra långiveren, som bekræftede låneforholdet.
• Kontoudtog, der viste en række hævninger på samlet 72.000 kr., hvilket indicerede, at lånet var blevet tilbagebetalt.

På denne baggrund var beløbet ikke skattepligtigt i henhold til Statsskattelovens § 4. Landsskatteretten ændrede derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt og nedsatte forhøjelsen til 0 kr.

Fradrag for udgifter til fremmed arbejde

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at nægte fradrag for udgifter på 209.000 kr. til underleverandøren [virksomhed1] ApS. Selvom udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede efter Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler bevisbyrden klageren.

Retten fandt, at beviskravet var skærpet på grund af en række usædvanlige omstændigheder:

• Politiets efterforskning havde klarlagt, at underleverandøren blev brugt til at udstede fiktive fakturaer.
• Selskabet havde ingen registrerede ansatte i den relevante periode.
• Direktøren for selskabet var forsvundet og havde forladt Danmark.
• De udstedte fakturaer var uspecificerede og manglede detaljer om det udførte arbejde.
• Der manglede supplerende dokumentation som timesedler, kontrakter eller korrespondance.

Under disse omstændigheder var de fremlagte fakturaer og bevis for betaling ikke tilstrækkelig dokumentation for, at der var en realitet bag udgifterne. Klageren havde således ikke løftet sin skærpede bevisbyrde. Derfor blev Skattestyrelsens nægtelse af fradrag stadfæstet.