Landsskatteretten: Beskatning af diæter og fradrag for fagligt kontingent for pilot ansat i udenlandsk selskab

Sagen omhandlede en dansk skattepligtig pilot, ansat i et engelsk luftfartsselskab, hvis skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 blev forhøjet af Skattestyrelsen. Forhøjelsen skyldtes primært beskatning af arbejdsgiverbetalte diæter og en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring. Derudover var der et klagepunkt vedrørende fradrag for fagligt kontingent.

Skattestyrelsen havde forhøjet klagerens udenlandske lønindkomst fra 576.605 kr. til 618.502 kr. Forhøjelsen bestod af:

• Arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring: 3.850 kr.
• Udbetalte diæter/rejsegodtgørelser: 56.746 kr. (opgjort som summen af "Remittance Advice" og "meal allowance (taxed)" samt "meal allowance (exempted)" fra lønsedlerne).

Skattestyrelsen begrundede beskatningen af diæterne med, at de blev udbetalt som et fast beløb pr. arbejdsdag, uafhængigt af antallet af arbejdstimer og uden krav om rejser af mindst 24 timers varighed. Desuden oversteg de udbetalte satser de danske skattefri satser, og arbejdsgiveren havde ikke foretaget den nødvendige opdeling og efterregulering mellem skattepligtig og ikke-skattepligtig del i overensstemmelse med danske regler. Den arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikring blev anset for skattepligtig, da den vedrørte et privat anliggende, og værdien blev skønnet, da klageren ikke havde dokumenteret den.

Vedrørende fradrag for fagligt kontingent havde klageren oprindeligt ikke selvangivet fradraget. Skattestyrelsen afviste fradraget, da den fremlagte dokumentation (et brev fra fagforeningen) ikke angav dækningsperiode eller havde karakter af en original kvittering.

Klagerens opfattelse

Klageren nedlagde påstand om nedsættelse af den udenlandske indkomst svarende til diæterne og godkendelse af fradrag for fagligt kontingent. Klageren anførte, at Skattestyrelsens afdeling i [by4] var inkompetent og chikanøs, og at deres generalisering af piloter var uacceptabel. Klageren mente, at diæterne ikke var et fast løntillæg, og at den britiske skattemyndighed (HMRC) havde kontrolleret og beskattet en del af diæterne, hvilket burde anerkendes. Klageren henviste til tidligere godkendelser af diæter og anførte, at der var uoverensstemmelser i Skattestyrelsens praksis. Vedrørende fagligt kontingent fremlagde klageren yderligere dokumentation i form af en bankoverførselsoversigt.

Skattestyrelsens bemærkninger under klagesagen

Skattestyrelsen fastholdt, at de udbetalte beløb ikke kunne betragtes som skattefrie godtgørelser, men som faste løntillæg. De henviste til en identisk sag, SKM2021.91.LSR, hvor Landsskatteretten var enig i, at udbetalingerne var skattepligtige løntillæg. Skattestyrelsen fastholdt, at efterfølgende udarbejdet materiale ikke kunne lægges til grund for skatteansættelsen. Dog ændrede Skattestyrelsen sin indstilling vedrørende fagligt kontingent og godkendte fradraget på 833 kr., da klageren havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation i form af en bankoverførselsoversigt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede indledningsvist, at den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet, jf. Statsskatteloven § 4. Dette indebærer, at fuldt skattepligtige personer er skattepligtige af deres samlede indkomst, uanset om den hidrører fra Danmark eller udlandet, og indkomsten skal opgøres efter danske regler.

Godtgørelser for rejseudgifter

Godtgørelser udbetalt af arbejdsgiveren for udgifter påført af arbejdet medregnes som udgangspunkt i indkomstopgørelsen, jf. Ligningsloven § 9, stk. 4. Undtagelsen er skattefri rejsegodtgørelse omfattet af Ligningsloven § 9 A, som ikke overstiger fastsatte standardsatser. Det er en betingelse for skattefrihed, at arbejdsgiveren har ført den fornødne kontrol, og at der foreligger bogføringsbilag med specifikke oplysninger, jf. Bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse § 1. Kontrollen skal være forudgående, dvs. opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. SKM2009.430.HR. Hvis ikke den fornødne kontrol er foretaget, er godtgørelsen skattepligtig som personlig indkomst, og lønmodtageren kan i stedet tage et ligningsmæssigt fradrag, hvis betingelserne er opfyldt, jf. SKM2009.333.HR.

Det er endvidere en betingelse for skattefri rejsegodtgørelse, at lønmodtageren har været på rejse af mindst 24 timers varighed, jf. Ligningsloven § 9 A, stk. 5. En pilot anses for at være på rejse, når lufthavnen forlades, og arbejdet afsluttes i en anden lufthavn end det faste arbejdssted, jf. SKM2018.11.LSR.

Landsskatteretten fandt, at den udbetalte godtgørelse på 70 euro pr. påbegyndt arbejdsdøgn var et fast ansættelsesretligt tillæg, uafhængigt af antallet af rejsetimer og om der var tale om et midlertidigt arbejdssted. Beløbet oversteg desuden den danske standardsats for rejsegodtgørelse, jf. Ligningsloven § 9 A, stk. 2. Da godtgørelsen var udbetalt med en højere sats end standardsatsen, og den delvise opgørelse mellem skattepligtig og skattefri godtgørelse var udarbejdet efter engelske skatteregler og ikke opfyldte betingelsen i Bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse § 1, stk. 5 om rettidig afregning, skulle hele beløbet anses som personlig indkomst, jf. Bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse § 1, stk. 3. Klageren havde bevisbyrden for skattefrihed, jf. SKM2013.136.BR, og arbejdsgiverens fejl fritager ikke for skattepligt, jf. TfS 1994, 495 Ø. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens forhøjelse af den skattepligtige indkomst med de udbetalte diæter.

Arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens forhøjelse af indkomsten med værdien af den arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikring på 3.850 kr. i overensstemmelse med Statsskatteloven § 4 og Ligningsloven § 16, stk. 1 og stk. 3. Skattestyrelsens skøn over værdien, jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3, blev anset for korrekt, da klageren ikke havde redegjort for værdien.

Fradrag for fagligt kontingent

Landsskatteretten fandt, at klageren havde dokumenteret at have afholdt 112 euro (svarende til 833 kr.) i fagligt kontingent for indkomståret 2017. I henhold til Ligningsloven § 13 kan udgifter til kontingenter til fagforeninger fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, dog maksimalt 6.000 kr. Landsskatteretten ændrede derfor Skattestyrelsens afgørelse og godkendte fradraget på 833 kr.

Samlet set stadfæstede Landsskatteretten forhøjelsen af den skattepligtige indkomst vedrørende diæter og sundhedsforsikring, men ændrede afgørelsen vedrørende fradrag for fagligt kontingent.