Landsskatteretten: Beskatning af diæter og fradrag for fagligt kontingent for pilot ansat i udenlandsk selskab

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede indledningsvist, at den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet, jf. Statsskatteloven § 4. Dette indebærer, at fuldt skattepligtige personer er skattepligtige af deres samlede indkomst, uanset om den hidrører fra Danmark eller udlandet, og indkomsten skal opgøres efter danske regler.

Godtgørelser for rejseudgifter

Godtgørelser udbetalt af arbejdsgiveren for udgifter påført af arbejdet medregnes som udgangspunkt i indkomstopgørelsen, jf. Ligningsloven § 9, stk. 4. Undtagelsen er skattefri rejsegodtgørelse omfattet af Ligningsloven § 9 A, som ikke overstiger fastsatte standardsatser. Det er en betingelse for skattefrihed, at arbejdsgiveren har ført den fornødne kontrol, og at der foreligger bogføringsbilag med specifikke oplysninger, jf. Bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse § 1. Kontrollen skal være forudgående, dvs. opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. SKM2009.430.HR. Hvis ikke den fornødne kontrol er foretaget, er godtgørelsen skattepligtig som personlig indkomst, og lønmodtageren kan i stedet tage et ligningsmæssigt fradrag, hvis betingelserne er opfyldt, jf. SKM2009.333.HR.

Det er endvidere en betingelse for skattefri rejsegodtgørelse, at lønmodtageren har været på rejse af mindst 24 timers varighed, jf. Ligningsloven § 9 A, stk. 5. En pilot anses for at være på rejse, når lufthavnen forlades, og arbejdet afsluttes i en anden lufthavn end det faste arbejdssted, jf. SKM2018.11.LSR.

Landsskatteretten fandt, at den udbetalte godtgørelse på 70 euro pr. påbegyndt arbejdsdøgn var et fast ansættelsesretligt tillæg, uafhængigt af antallet af rejsetimer og om der var tale om et midlertidigt arbejdssted. Beløbet oversteg desuden den danske standardsats for rejsegodtgørelse, jf. Ligningsloven § 9 A, stk. 2. Da godtgørelsen var udbetalt med en højere sats end standardsatsen, og den delvise opgørelse mellem skattepligtig og skattefri godtgørelse var udarbejdet efter engelske skatteregler og ikke opfyldte betingelsen i Bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse § 1, stk. 5 om rettidig afregning, skulle hele beløbet anses som personlig indkomst, jf. Bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse § 1, stk. 3. Klageren havde bevisbyrden for skattefrihed, jf. SKM2013.136.BR, og arbejdsgiverens fejl fritager ikke for skattepligt, jf. TfS 1994, 495 Ø. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens forhøjelse af den skattepligtige indkomst med de udbetalte diæter.

Arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens forhøjelse af indkomsten med værdien af den arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikring på 3.850 kr. i overensstemmelse med Statsskatteloven § 4 og Ligningsloven § 16, stk. 1 og stk. 3. Skattestyrelsens skøn over værdien, jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3, blev anset for korrekt, da klageren ikke havde redegjort for værdien.

Fradrag for fagligt kontingent

Landsskatteretten fandt, at klageren havde dokumenteret at have afholdt 112 euro (svarende til 833 kr.) i fagligt kontingent for indkomståret 2017. I henhold til Ligningsloven § 13 kan udgifter til kontingenter til fagforeninger fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, dog maksimalt 6.000 kr. Landsskatteretten ændrede derfor Skattestyrelsens afgørelse og godkendte fradraget på 833 kr.

Samlet set stadfæstede Landsskatteretten forhøjelsen af den skattepligtige indkomst vedrørende diæter og sundhedsforsikring, men ændrede afgørelsen vedrørende fradrag for fagligt kontingent.

Vedrørende fradrag for obligatorisk social sikring i Finland godkendte Skattestyrelsen 71.775 kr. med henvisning til Ligningslovens § 8 M, stk. 2 og krav om A1-blanket. Fradrag for fagligt kontingent i Finland blev afvist, da der ikke var tilstrækkelig dokumentation.

Klagerens opfattelse

Klageren påstod fuld creditlempelse for den betalte spanske skat på 43.946 kr. med henvisning til Ligningslovens § 33, stk. 1. Klageren argumenterede for, at indkomstkilden var i Spanien, da arbejdet som pilot var knyttet til en spansk hvervgiver og en spansk hjemmebase, og at geografiske forhold ikke skulle tillægges afgørende betydning. Det blev fremhævet, at der ikke var en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Spanien, og at Ligningslovens § 33 netop skulle lempe dobbeltbeskatning i sådanne tilfælde. Klageren anførte, at det af Skattestyrelsen foretagne skøn over arbejdstid i spansk luftrum var vilkårligt.

For social sikring i Finland påstod klageren fradrag for 83.594 kr., idet alle betalte bidrag var obligatoriske og dokumenterede via A1-blanket og finske skatteopgørelser, jf. Ligningslovens § 8 M, stk. 2. Klageren påstod også fradrag for fagligt kontingent på 2.344 kr., dokumenteret via lønsedler, jf. Ligningslovens § 13.