Landsskatteretten stadfæster nægtet momsfradrag for dejælter, sandwichdisk og ekstra TV

Sagen omhandlede et selskabs fradragsret for købsmoms for en række udgifter i perioden 1. januar – 31. december 2018. Selskabet, der drev frugt- og grønthandel, var oprindeligt blevet mødt med en skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret fra Skattestyrelsen. Efter en genoptagelse og gennemgang af yderligere materiale nedsatte Skattestyrelsen momstilsvaret betydeligt, men nægtede fortsat fradrag for specifikke udgifter, hvilket selskabet klagede over.

Selskabet var koncernforbundet med et andet selskab, der drev café og steakhouse, og der havde været samhandel mellem de to enheder. Selskabet havde oprindeligt nedlagt påstand om en større nedsættelse af momstilsvaret, men justerede senere påstanden til en nedsættelse på 31.600 kr. for 2018. Under sagens behandling frafaldt selskabet desuden indsigelser vedrørende køb fra Tyrkiet (udenlandsk moms) og en pizzadisk, der var havnet i et konkursbo.

De centrale stridspunkter vedrørte fradrag for købsmoms af følgende udgifter:

• Dejælter (bilag 128): Selskabet havde købt en dejælter til 77.738 kr. + moms, som ifølge selskabet blev brugt til at bage og sælge specialbrød i en periode. Maskinen var ikke længere i brug, men opbevaredes i virksomheden. Skattestyrelsen mente, at udgiften ikke var relevant for en frugt- og grøntforretning og ikke var med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst jf. Statsskatteloven § 6a, og at den ikke kunne fratrækkes i købsmomsen efter Momsloven § 37, stk. 1, da den ikke var dokumenteret at tilhøre selskabet.

• Diverse maskiner (bilag 645): En faktura på 38.427 kr. + moms var bogført som ”Diverse Maskiner”. Selskabet oplyste, at det drejede sig om en sandwichkøledisk og en toaster, der blev brugt til sandwichproduktion, indtil Corona-pandemien ramte. Underbilag var ikke fremlagt. Skattestyrelsen nægtede fradrag, da udgiften ikke var tilstrækkeligt specificeret eller dokumenteret.

• Tv (bilag 646 og 647): Selskabet havde købt to tv, hvoraf det ene blev returneret. Selskabet forklarede, at de to tv blev brugt til overvågning af butikken, et i butikken og et på kontoret. Skattestyrelsen anerkendte fradrag for det ene tv, men nægtede for det andet, da det ikke ansås for en erhvervsmæssig udgift i en grøntforretning med to tv.

• Lejemål hos direktørens bror (virksomhed3): Selskabet havde bogført afdrag til en udgift hos direktørens bror for leje af en garage, der blev brugt til opbevaring af materialer til ombygning af butikken. Skattestyrelsen mente, at udgiften ikke tilhørte selskabet og ikke var med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst jf. Statsskatteloven § 6a, og at den ikke kunne fratrækkes i købsmomsen efter Momsloven § 37, stk. 1, da den ikke var dokumenteret at tilhøre selskabet. Selskabet fremlagde efterfølgende en lejekontrakt.

Skattestyrelsen fastholdt, at udgifter, der ikke var med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst, ikke kunne fratrækkes, og at udgifter, hvor der kunne fratrækkes købsmoms, skulle dokumenteres at tilhøre selskabet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om Skattestyrelsen med rette havde nægtet selskabet yderligere fradrag for købsmoms af en række udgifter og som følge heraf forhøjet selskabets momstilsvar. Retten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse i sin helhed.

Landsskatteretten henviste til Momsloven § 37, stk. 1, som fastslår, at virksomheder kan fradrage afgiften for indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til virksomhedens momspligtige leverancer. Desuden blev Momsbekendtgørelsen § 82 og Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1 nævnt for krav til dokumentation og fakturaers indhold. Det påhviler selskabet at godtgøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Udgifter til dejælter (bilag 128)

Landsskatteretten fandt, at der ikke kunne godkendes fradrag for købsmoms for udgiften til dejælteren. Retten lagde vægt på, at udgiften ikke ansås for at have tilknytning til selskabets primære virksomhed med salg af frugt og grønt, men derimod til søsterselskabet, der drev café og steakhouse. Selskabet havde ikke sandsynliggjort, at udgiften vedrørte selskabet, og det blev derfor ikke anset for at være rette omkostningsbærer i henhold til Momsloven § 37, stk. 1.

Udgifter til sandwichdisk m.v. (bilag 645)

Landsskatteretten nægtede fradrag for købsmoms for udgiften til ”Diverse Maskiner”. Den fremlagte faktura opfyldte ikke betingelserne i Momsbekendtgørelsen § 58, da den kun indeholdt begrænsede oplysninger om de leverede varer. Der forelå således ikke tilstrækkelig dokumentation for, at udgiften vedrørte et fradragsberettiget aktiv anvendt i virksomhedens momspligtige aktivitet, jf. Momsloven § 37, stk. 1.

Udgifter til tv (bilag 646 og 647)

Landsskatteretten godkendte ikke fradrag for købsmoms for udgiften til det andet tv (bilag 647). Retten lagde vægt på, at udgiften til tv nr. 2 ikke ansås for nødvendig til brug for virksomhedens momspligtige salg. Selskabet havde ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at begge tv blev brugt i virksomheden, og selskabet blev derfor ikke anset for at være rette omkostningsbærer i henhold til Momsloven § 37, stk. 1. Skattestyrelsen havde anerkendt fradrag for det ene tv (bilag 646).