Stadfæstelse af afgørelse om yderligere tinglysningsafgift ved tinglysning af skadesløsbrev

Sagen omhandler Skattestyrelsens opkrævning af yderligere 15.000 kr. i tinglysningsafgift for tinglysning af et skadesløsbrev til sikring af et virksomhedspant. Klageren havde oprindeligt betalt en reduceret afgift baseret på en antagelse om, at der var tale om et afløsningspantebrev.

Faktiske oplysninger

Den 2. januar 2020 tinglyste klageren et skadesløsbrev med en hovedstol på 3.000.000 kr. til sikring af et virksomhedspant. I forbindelse med tinglysningen blev der betalt 31.660 kr. i afgift, hvilket blev begrundet med, at det var en ændring af pant i erhvervsaktiver, der afløste et tidligere skadesløsbrev af 4. marts 2014 med en hovedstol på 1.000.000 kr. Den 22. april 2020 blev der tinglyst en påtegning om afgiftsberigtigelse, hvorefter den samlede betalte afgift udgjorde 46.660 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen traf afgørelse om, at der skulle svares yderligere 15.000 kr. i tinglysningsafgift, jf. Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 1. Begrundelsen var, at der ikke var tale om samtidig aflysning af et "tilsvarende pantebrev" i henhold til Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 5. Skattestyrelsen henviste til, at Landsskatteretten i SKM2016.524.LSR har fastslået, at et tilsvarende skadesløsbrev skal have samme beløbsmæssige størrelse (hovedstol). Da det nye pantebrev var på 3.000.000 kr. og det tidligere på 1.000.000 kr., var betingelsen ikke opfyldt. Den samlede afgift blev beregnet til 46.660 kr. (1,5 % af 3.000.000 kr. + 1.660 kr.), hvoraf 31.660 kr. allerede var betalt, hvilket resulterede i en yderligere opkrævning på 15.000 kr.

Klagerens opfattelse

Klageren nedlagde påstand om, at afgiftsopkrævningen skulle nedsættes til 0 kr. Klageren anførte, at tinglysning af pant til afløsning af et lån, sikret ved et tilsvarende pant i samme aktiver, er omfattet af den såkaldte "ombytningslære". Klageren henviste til Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 7 (som i den dagældende lov var Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 5), som indebærer, at der ikke skal betales procentafgift, når et skadesløsbrev, der giver virksomhedspant, tinglyses på vilkår om aflysning af et tidligere "tilsvarende pantebrev" efter Tinglysningsloven § 47c. Klageren argumenterede for, at virksomhedspantet var uændret for så vidt angår de pantsatte aktiver og havde bevaret sin identitet, og at der derfor kun skulle betales fast afgift på 1.660 kr. samt 1,5 % af en eventuel forhøjelse. Klageren anmodede om tilbagebetaling af den variable afgift på 15.000 kr. vedrørende det aflyste skadesløsbrev på 1.000.000 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Retten henviste til den dagældende lovbekendtgørelse nr. 843 af 9. august 2019 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. med senere ændringer frem til den 2. januar 2020.

Retten fremhævede Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 1, som fastsætter hovedreglen for tinglysningsafgift til 1.660 kr. plus 1,5 % af det pantsikrede beløb. Undtagelsen til denne hovedregel findes i Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 5 (tidligere stk. 6), som sammen med Tinglysningsafgiftsloven § 7 muliggør en reduceret afgift på 1.660 kr., hvis fire betingelser er opfyldt:

• Tinglysningen sker på vilkår om aflysning af et tilsvarende pantebrev efter samme bestemmelse.
• Der afgives korrekt erklæring herom ved anmeldelsen.
• Anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker inden aflysning af det tidligere pant.
• Det tidligere pant aflyses senest 60 dage efter tinglysningen af det nye pant.

Landsskatteretten lagde vægt på forarbejderne til Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 5 (bemærkningerne i lovforslag nr. 162 fremsat den 27. april 2005) og Landsskatterettens afgørelse SKM2016.524.LSR. Disse fastslår, at et "tilsvarende pantebrev" kræver, at det nye skadesløsbrev har:

• Samme beløbsmæssige størrelse i samme valuta som det aflyste pantebrev.
• Ingen pant i andre eller flere aktivtyper end det aflyste.

I den foreliggende sag havde det nye skadesløsbrev en hovedstol på 3.000.000 kr., mens det aflyste pantebrev havde en hovedstol på 1.000.000 kr. Da de to skadesløsbreve ikke havde samme beløbsmæssige størrelse, fandt Landsskatteretten, at betingelsen for at anvende Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 5 ikke var opfyldt. Afgiften skulle derfor opgøres efter hovedreglen i Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 1.

Klagerens argument vedrørende ombytningslæren kunne ikke føre til et andet resultat, da den specifikke betingelse om "tilsvarende pantebrev" ikke var opfyldt. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.