Tinglysningsafgift ved virksomhedsoverdragelse - Anvendelse af Tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 7

Sagen omhandler SKATs efteropkrævning af tinglysningsafgift på 9.000 kr. i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse og tinglysning af et nyt skadesløsbrev.

Virksomheden [virksomhed1] ApS opkøbte den 30. maj 2017 virksomheden [virksomhed2] A/S. I forbindelse hermed tinglyste klageren, som er kreditor i [virksomhed1], et nyt skadesløsbrev den 4. juli 2017 med pant i [virksomhed1]. Dette skete på vilkår om aflysning af et eksisterende skadesløsbrev i [virksomhed2] senest 30 dage efter tinglysning af det nye pantebrev. Klageren aflyste det gamle skadesløsbrev den 6. juli 2017. Begge skadesløsbreve havde en hovedstol på 600.000 kr. og omfattede de samme aktivtyper, herunder simple fordringer, lagre, driftsinventar, goodwill og immaterielle rettigheder i henhold til Tinglysningsloven § 47 c.

Ved tinglysningen af det nye skadesløsbrev betalte klageren den faste tinglysningsafgift på 1.660 kr.

SKATs opfattelse

SKAT mente, at der var tale om tinglysning af et nyt virksomhedspant, da pantsætter ændredes fra [virksomhed2] til [virksomhed1]. SKAT argumenterede for, at dette medførte en ændring af pantet, og at afgiften derfor skulle beregnes efter hovedreglen i Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 1, som udover den faste afgift på 1.660 kr. også kræver 1,5 % af hovedstolen. Dette resulterede i en efteropkrævning på 9.000 kr. (1,5 % af 600.000 kr.).

SKATs beregning var som følger:

Klagerens opfattelse

Klageren gjorde gældende, at tinglysningen af skadesløsbrevet den 4. juli 2017 var omfattet af Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 7, da der var tale om et "tilsvarende pantebrev". Klageren henviste til lovforslag L 162 2004-2005, som omhandler den nuværende Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 7, og argumenterede for, at formålet med bestemmelsen var at ligestille debitor- og kreditorskifter afgiftsmæssigt med gældende pantsætningsformer, således at der kun skulle betales den faste afgift på 1.660 kr. Klageren påstod derfor, at efteropkrævningen skulle ændres til 0 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at den relevante lovgivning var dagældende Tinglysningsafgiftsloven (lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj 2007 med senere ændringer), specifikt Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 7 og Tinglysningsafgiftsloven § 7.

Retten henviste til forarbejderne til Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 7 (tidligere stk. 6), som tydeligt angiver, at intentionen med bestemmelsen var at sikre, at der ved panthaverskifte og pantsætterskifte kun skulle betales den faste afgift på 1.660 kr., forudsat at der var tale om et "tilsvarende pantebrev".

For at et pantebrev kan anses for "tilsvarende", skal to betingelser være opfyldt:

• Det nye skadesløsbrev skal have samme beløbsmæssige størrelse i samme valuta som det aflyste pantebrev. Hvis der er en rentebestemmelse, skal denne også være identisk.
• Der må ikke være pant i andre eller flere aktivtyper end det aflyste pantebrev.

I den konkrete sag konstaterede Landsskatteretten, at:

• Virksomheden [virksomhed1] ApS opkøbte [virksomhed2] A/S.
• Klageren tinglyste et nyt skadesløsbrev med pant i [virksomhed1] på vilkår om aflysning af det tidligere skadesløsbrev i [virksomhed2] inden 30 dage.
• Det nye skadesløsbrev blev tinglyst den 4. juli 2017, og det gamle blev aflyst den 6. juli 2017, hvilket opfyldte tidsfristen.
• Begge skadesløsbreve havde en hovedstol på 600.000 kr. og omfattede de samme aktivtyper, herunder simple fordringer, lagre, driftsinventar, goodwill, domænenavne og immaterielle rettigheder i henhold til Tinglysningsloven § 47 c.

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for at anse det nye pantebrev som et "tilsvarende pantebrev" i henhold til Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 7, 1. pkt. var opfyldt. Dette inkluderede også kravet om afgivelse af erklæring ved anmeldelsen og rettidig aflysning af det tidligere pantebrev.

På baggrund heraf fastslog Landsskatteretten, at beregningen af tinglysningsafgiften skulle ske efter Tinglysningsafgiftsloven § 7, hvilket betyder, at der alene skulle betales den faste afgift på 1.660 kr. Da klageren allerede havde betalt dette beløb, ændrede Landsskatteretten SKATs efteropkrævning til 0 kr.