Afvisning af klage over Rødovre Kommunes afgørelse om dispensation fra lokalplan grundet overskredet klagefrist
Dato
16. juli 2020
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, retlig (efter 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afvisning af klage over Rødovre Kommunes afgørelse om dispensation fra lokalplan
Lovreferencer
Sagen omhandler en klage over Rødovre Kommunes afgørelser vedrørende et boligbyggeri på [adresse1]. Klagen blev indgivet til Planklagenævnet, som afviste at behandle den på grund af overskredne klagefrister. Klagen vedrørte to hovedafgørelser fra kommunen: en byggetilladelse og en dispensation fra lokalplanen fra 2016 samt en supplerende byggetilladelse til terrænregulering fra 2018. Klagerne er naboer til byggeriet.
Kommunens afgørelser fra 2016
Rødovre Kommune foretog naboorientering i november 2016 vedrørende en ansøgning om dispensation fra § 7.2 i lokalplan nr. 130. Den 21. december 2016 gav kommunen byggetilladelse til opførelse af 73 boliger (dobbelt- og rækkehuse) fordelt på 23 boligblokke på [adresse1]. Samme dag blev der givet dispensation fra lokalplanens § 7.2 til at opføre 73 boliger i stedet for de oprindeligt planlagte 68 boliger.
Klagerne modtog den 22. december 2016 kommunens svar på deres indsigelser, hvori de blev orienteret om den givne byggetilladelse og dispensation. Brevet indeholdt en klagevejledning, der henviste til Planloven § 58, stk. 1, nr. 4 og Planloven § 60, stk. 1, og oplyste, at klagefristen var 4 uger fra afgørelsens modtagelse via Klageportalen.
Kommunens afgørelse fra 2018
Den 23. april 2018 meddelte Rødovre Kommune en supplerende byggetilladelse til terrænregulering i skel på [adresse1]. Tegningerne viste en terrænforskel på omkring 1 meter mellem ejendommen og klagernes ejendom, hvor der allerede var en niveauforskel. Kopi af denne byggetilladelse blev sendt til klagerne samme dag, vedlagt en klagevejledning efter byggelovgivningen til Statsforvaltningen.
Klageforløb
Klagerne henvendte sig den 9. og 17. september 2018 til Folketingets Ombudsmand, som den 15. oktober 2018 videresendte klagen over byggetilladelserne til Statsforvaltningen (senere Byggeklageenheden).
Byggeklageenheden v/ Nævnenes Hus traf den 27. september 2019 afgørelse om, at de ikke havde kompetence til at behandle klagen, da den vedrørte planlovsforhold. Klagen blev derfor oversendt til Planklagenævnet.
Sekretariatet for Planklagenævnet sendte den 27. september 2019 et brev til klagerne om oprettelse af klagen i Klageportalen, med en opfordring til at gøre det hurtigst muligt for at undgå problemer med klagefristen. Klagerne indsendte endeligt deres klage via Klageportalen den 1. januar 2020.
Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da klagefristerne var overskredet for begge kommunale afgørelser.
Klagefristen for afgørelserne fra 2016
Nævnet fastslog, at klagefristen for kommunens byggetilladelse og dispensation af 21. december 2016 skulle beregnes fra den 22. december 2016, hvor klagerne modtog afgørelserne med korrekt klagevejledning. Klagefristen udløb derfor den 19. januar 2017. Da klagen først blev indgivet den 1. januar 2020, var den indgivet for sent. Nævnet fandt ingen undskyldelige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af den restriktive praksis for klagefrister, især i sager med modstående interesser.
Klagefristen for afgørelsen fra 2018
Kommunens supplerende byggetilladelse til terrænregulering af 23. april 2018 blev af Planklagenævnet betragtet som en indirekte afgørelse om overensstemmelse med lokalplanen. Nævnet vurderede, at klagerne ikke havde partsstatus i denne sag. Dette skyldtes, at terrænreguleringens omfang og afstanden til klagernes ejendom (ca. 20 meter) ikke medførte konkrete og væsentlige gener, der kunne begrunde partsstatus. Da klagerne ikke var parter, var der ikke krav om individuel klagevejledning efter forvaltningsretlige principper.
Klagefristen for denne afgørelse begyndte at løbe fra den 23. april 2018, hvor klagerne modtog afgørelsen, og udløb den 21. maj 2018. Klagen blev indgivet den 1. januar 2020, hvilket var for sent. Nævnet fandt ingen undskyldelige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af klagefristen. Det forhold, at klagerne havde henvendt sig til Folketingets Ombudsmand og Byggeklageenheden, havde ingen betydning, da dette skete efter klagefristens udløb.
Planklagenævnet afviste at behandle klagen i henhold til Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 2. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.
Lignende afgørelser