Landsskatteretten stadfæster afgørelse om registreringsafgift for mandskabsvogn anvendt til privat transport

Sagen omhandler Motorstyrelsens afgørelse om opkrævning af fuld registreringsafgift for en mandskabsvogn, idet køretøjet ifølge Motorstyrelsen var anvendt i strid med reglerne om mandskabsvogne, jf. Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 9.

Selskabet, der driver virksomhed med levering af stråtag, anvender mandskabsvogne til transport af medarbejdere og materiel. Den konkrete sag vedrører en Mercedes-Benz Sprinter, der blev standset under en kontrol i [havn1] efter indrejse fra Tyskland. Føreren, en ansat i selskabet, forklarede, at han var på vej fra en arbejdsplads i Tyskland til en ny i [by5], Danmark. Under kontrollen fandt tolderne en større mængde madvarer (herunder frostvarer i et køleskab på ladet), privat skiftetøj, dyne og fiskestænger samt selskabets værktøj i vognen. Føreren forklarede, at han havde mødt en kollega i [by3], Tyskland, som havde overdraget madvarer, køleskabet og polske bankkvitteringer fra førerens kone i Polen.

Motorstyrelsens argumentation

Motorstyrelsen fastholdt, at køretøjet var anvendt til privat kørsel i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse som mandskabsvogn. De lagde vægt på:

• Køretøjets rute afveg væsentligt fra den direkte rute mellem arbejdspladsen i [by4] og virksomhedens adresse i [by2].
• Tilstedeværelsen af et køleskab fyldt med nedfrosne madvarer, en større mængde andre madvarer, privat skiftetøj og fiskestænger, som ikke kunne anses for at tilhøre virksomheden.
• Førerens forklaring om at mødes med en kollega for at modtage personlige effekter, hvilket forlængede turen med 14 km.
• En streng fortolkning af betingelserne for afgiftsfritagelse, hvor privat kørsel eller transport af private effekter ikke er tilladt.

Motorstyrelsen konkluderede, at køretøjet skulle have været omregistreret som personmotorkøretøj med fuld afgift, og opkrævede 104.693 kr. i registreringsafgift.

Klagerens argumentation

Selskabets repræsentant nedlagde påstand om ophævelse af afgørelsen og tilbagebetaling af beløbet. De anførte, at:

• Der ikke havde fundet væsentlig omvejskørsel sted. Mødet i [by3] var erhvervsmæssigt begrundet med udveksling af entreprenørmateriel, og en omvej på 14 km var ikke væsentlig og kunne sidestilles med et "svinkeærinde", som ikke udløser beskatning.
• Befordring af visse private fornødenheder, såsom mad og tøj til et tre ugers arbejdsophold, var naturligt og accessorisk til den erhvervsmæssige kørsel og ikke i strid med reglerne for mandskabsvogne. De henviste til praksis, der tillader medbringelse af almindelige fornødenheder og etablering af soveplads i mandskabsvogne.
• Motorstyrelsens afgørelse savnede lovhjemmel, da den påståede private kørsel (omvejen) alene fandt sted i Tyskland, uden for færdselslovens område i Danmark.
• Motorstyrelsen ikke var berettiget til at ændre praksis med tilbagevirkende kraft, da Den juridiske Vejledning på kontroltidspunktet tillod "lidt større afvigelser fra ruten" ved opsamling af medarbejdere.
• Motorstyrelsens fortolkning af, hvad en medarbejder må medbringe af private effekter, var for restriktiv, især for medarbejdere på længerevarende arbejdsopgaver væk fra hjemmet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Motorstyrelsens afgørelse om opkrævning af fuld registreringsafgift for selskabets mandskabsvogn. Retten fandt, at køretøjet var anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse i Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 9.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Køretøjet blev standset på færdselslovens område i Danmark efter indrejse fra Tyskland.
• Afgiftsfritagelsen for mandskabsvogne skal fortolkes indskrænkende, hvilket betyder, at kørsel og transport udelukkende skal være erhvervsmæssigt begrundet og i selskabets interesse.
• Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 9 fastslår, at mandskabsvogne kun må anvendes til transport af materiel, værktøj, materialer og personer, der arbejder i virksomheden. Det klare udgangspunkt er, at private genstande ikke må transporteres.
• Det blev dokumenteret, at mandskabsvognen indeholdt en betydelig mængde madvarer (herunder frostvarer i et fryseskab på ladet), privat skiftetøj og private genstande som fiskestænger. Transporten af disse private fornødenheder og genstande kunne ikke anses for erhvervsmæssigt begrundet eller i selskabets interesse, da de var til medarbejderens personlige brug uden for arbejdstiden.

Landsskatteretten fandt derfor, at køretøjet var anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse, og Motorstyrelsens afgørelse blev stadfæstet.