Frafald af registreringsafgift på mandskabsvogne parkeret ved medarbejderes bopæl

Sagen omhandlede SKATs fastsættelse af foreløbig registreringsafgift på to af selskabets mandskabsvogne, med reg. nr. [reg.nr.1] og [reg.nr.2], på henholdsvis 101.182 kr. og 148.901 kr. SKATs afgørelse var baseret på en kontrolaktion, hvor det blev konstateret, at mandskabsvognene efter arbejdstid stod på førernes bopæl, hvilket SKAT anså for at være i strid med Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 8.

SKATs argumentation

SKAT argumenterede for, at mandskabsvogne, der er fritaget for afgift i henhold til Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 8, er underlagt skærpede krav til anvendelsen. De må kun anvendes til transport af materiel, værktøj, materialer og personer til og fra virksomhedens arbejdspladser. Kørsel mellem virksomheden og den private bopæl, eller mellem arbejdspladsen og den private bopæl, anses normalt som privat personbefordring. SKAT anerkendte, at der i Punktafgiftsvejledningen afsnit E.1.2.5 var en undtagelse for kørsel direkte fra medarbejderens private bopæl til arbejdspladserne, hvis der var en "betydelig afstand". SKAT fortolkede dog denne undtagelse meget snævert og mente, at den kun gjaldt i "særlige enkeltstående situationer". SKATs opkrævning skyldtes den faste anvendelse af køretøjerne med udgangspunkt i medarbejdernes privatadresser.

Klagerens argumentation

Selskabet, en stor anlægsgartnervirksomhed, påstod, at mandskabsvognene blev benyttet i overensstemmelse med afgiftsfritagelsen. Selskabet fremhævede, at:

• Alle ansatte underskrev en frasigelseserklæring om ikke at benytte bilerne privat.
• Mandskabsvognene blev brugt til transport af mandskab, maskiner, værktøj og materialer til byggepladser på hele Sjælland.
• Ansatte opbevarede dyre værktøjer og materialer på deres bopæl for at undgå tyveri på byggepladserne.
• Der var tale om "betydelig afstand" fra medarbejdernes bopæl til virksomhedens adresse, hvilket gjorde det naturligt og miljømæssigt forsvarligt at køre direkte til arbejdspladserne. For eksempel ville en medarbejder skulle køre over 3 gange så mange kilometer dagligt ved at køre via virksomhedens adresse.
• Medarbejderne fungerede som chauffører, der samlede kolleger op på vej til arbejdspladsen, hvilket faldt ind under den såkaldte chaufførregel. Denne praksis var anerkendt som erhvervsmæssig kørsel i henhold til SKM 2004.347.LR og TSS-cirkulære 2002-14 samt på momsområdet. Selskabet argumenterede for, at der burde være harmonisering mellem moms-, skatte- og registreringsafgiftslovgivningen, så kørsel, der var erhvervsmæssig i én lovgivning, også var det i en anden.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at der ikke var grundlag for at opkræve registreringsafgift for selskabets mandskabsvogne. Afgørelsen byggede på en fortolkning af Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 8 og SKATs egen punktafgiftsvejledning.

Retten lagde til grund, at:

• Køretøjerne opfyldte de tekniske krav til mandskabsvogne i henhold til Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 8.
• Den omhandlede kørsel fra chaufførernes private bopæl til arbejdsstedet, med opsamling af medarbejdere undervejs, ikke blev anset for privat personbefordring.
• Kørslen derimod blev anset for erhvervsmæssig kørsel, som var omfattet af undtagelsen til hovedreglen i SKATs punktafgiftsvejledning, afsnit E.1.2.5. Denne undtagelse tillader kørsel direkte fra en medarbejders private bopæl til arbejdspladserne, forudsat der er en betydelig afstand fra bopælen til virksomhedens adresse.

Landsskatteretten gav dermed medhold i klagerens påstand og frafaldt kravet om registreringsafgift.