Afslag på støtte til unge landbrugere fastholdes

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 12. december 2019, der afslog en ansøgning om støtte til unge landbrugere for 2019. Klageren, en landbruger, havde ansøgt om grundbetaling, grøn støtte og støtte til unge landbrugere via fællesskema 2019. Landbrugsstyrelsen afviste ansøgningen med henvisning til, at den unge landbruger ikke var medejer af den virksomhed, som støtten blev søgt til, hvilket er et krav for at modtage støtte til unge landbrugere, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 55. Styrelsen henviste også til CVR-registret, der viste, at klageren havde 100 % ejerandel af virksomheden. Klageren anførte i sin klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet, at den unge landbruger var ansat som driftsleder, og at betingelserne for støtte derfor burde være opfyldt. Klageren vedlagde ansættelseskontrakt og lønsedler som dokumentation for den unge landbrugers stilling. Landbrugsstyrelsen fastholdt sin vurdering og bemærkede, at den unge landbruger ikke var støtteberettiget under grundbetalingsordningen, da vedkommende ikke havde rådighed over arealerne, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 4 og Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 53, stk. 1, nr. 1. Styrelsen understregede, at etablering normalt indebærer ejerskab af en virksomhed, ikke blot ansættelse. Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede sagen i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 50, stk. 1, jf. Landbrugsstøtteloven § 22 b, stk. 1. Nævnet gav ikke medhold i klagen over Landbrugsstyrelsens afslag på støtte til unge landbrugere for 2019. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8. Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at klageren ikke var berettiget til støtten. Nævnet lagde vægt på følgende: ### Fortolkning af retsgrundlaget Nævnet fortolkede etablering som driftsleder i en juridisk person ud fra den unge landbrugers mulighed for at udøve faktisk og langsigtet kontrol over den juridiske person, jf. Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 artikel 49, stk. 1, litra a). Denne kontrol skal vedrøre beslutninger om drift, fortjeneste og finansiel risiko. Nævnet tilsluttede sig EU-Kommissionens udlægning af retsstillingen, som fremhæver, at den unge landbruger skal have en andel af virksomhedens kapital for at udøve faktisk og langsigtet kontrol over fortjeneste og finansiel risiko. ### Den unge landbrugers engagement i virksomheden Baseret på oplysninger fra CVR-registret og klagerens egne oplysninger, fastslog nævnet, at den unge landbruger ikke havde en andel af virksomhedens kapital og dermed ikke var medejer. Dette betød, at den unge landbruger ikke udøvede faktisk og langsigtet kontrol med hensyn til beslutninger vedrørende fortjeneste og finansiel risiko, jf. Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 artikel 49, stk. 1, litra b). ### Virksomhedens berettigelse til støtte til unge landbrugere På baggrund af ovenstående vurderede Miljø- og Fødevareklagenævnet, at klageren ikke var berettiget til støtte til unge landbrugere for 2019. Nævnet lagde vægt på, at den unge landbruger, som driftsleder, ikke havde mulighed for at udøve en faktisk og langsigtet kontrol over virksomheden, jf. Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 artikel 49, stk. 1, litra b). Dermed fandt nævnet, at klageren ikke var berettiget til en betaling til unge landbrugere for 2019, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 50, stk. 1.