Landsskatteretten: Genoptagelse og opgørelse af udlejningsindtægt fra norsk skihytte

Sagen omhandlede en klagers beskatning af indkomst fra udlejning af en skihytte i Norge for indkomstårene 2009-2018. Klageren, der ejede ejendommen sammen med sin ægtefælle, havde ikke selvangivet indkomsten i Danmark, da de var af den opfattelse, at beskatningen udelukkende var et norsk anliggende, hvor de også havde betalt skat. I 2019 blev klageren opmærksom på, at der også burde have været selvangivet til Danmark, og anmodede om genoptagelse for 2015-2017.

Skattestyrelsen forhøjede klagerens indkomst for alle årene 2009-2018, idet de mente, at der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse for 2009-2014 på grund af grov uagtsomhed. De fastholdt, at kundskabstidspunktet for de ældre år først indtraf, da de modtog specifikke oplysninger i januar 2020. For 2015-2018 baserede Skattestyrelsen opgørelsen på klagerens fremsendte regnskaber.

Klageren påstod, at der ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse for 2009-2014, da der ikke forelå grov uagtsomhed, og at 6-måneders fristen for varsling var overskredet. Klageren argumenterede for, at de havde handlet i god tro og var i faktisk/retlig vildfarelse, samt at de selv havde taget initiativ til at rette op på forholdene. Desuden påpegede klageren, at et betydeligt kurstab på et lån til ejendommen ikke var blevet fradraget i Danmark, hvilket understregede, at den manglende selvangivelse ikke ubetinget havde været en fordel. For alle år, der måtte blive genoptaget, påstod klageren, at indkomsten skulle opgøres efter den skematiske metode i Ligningsloven § 15o, stk. 1, som er mere fordelagtig end den regnskabsmæssige metode, som Skattestyrelsen havde anvendt. For indkomståret 2015 påstod klageren desuden, at den ordinære frist for varsling var overskredet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten behandlede sagen om beskatning af indkomst fra udlejning af en feriebolig i Norge og spørgsmålet om genoptagelsesfrister.

Opgørelse af indkomsten

Landsskatteretten fandt, at klageren skulle have ret til at anvende den skematiske metode i Ligningsloven § 15o til opgørelse af indkomsten fra udlejning af ferieboligen i Norge for alle relevante indkomstår (2009-2018), i det omfang årene kunne genoptages. Dette skyldtes, at Skattestyrelsen burde have vejledt klageren til den mest gunstige opgørelsesmetode, da de fremlagte regnskaber kunne danne grundlag for begge metoder. For skat betalt i Norge skulle der fortsat ske creditlempelse.

For indkomstårene 2016-2018, som uomtvisteligt var varslet rettidigt, blev overskuddet fra udlejning af ferieboligen i Norge nedsat til:

Indkomstårene 2009-2014 (Ekstraordinær genoptagelse)

Landsskatteretten vurderede, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt for indkomstårene 2009-2014:

• Grov uagtsomhed: Det blev fastslået, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive indkomst fra udlejning af ejendommen i Norge, da klageren var fuldt skattepligtig til Danmark. Det forhold, at indkomsten var selvangivet og beskattet i Norge, ændrede ikke på dette. Manglende kendskab til dobbeltbeskatningsoverenskomstens regler blev ikke anset for relevant, da disse alene regulerer lempelse for dobbeltbeskatning, og udgangspunktet er, at fuldt skattepligtige personer altid skal selvangive al indkomst.
• Kundskabstidspunkt: Med henvisning til Højesterets dom i SKM2018.481.HR fastslog Landsskatteretten, at kundskabstidspunktet er det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at konstatere grundlag for en ekstraordinær ansættelse. Klagerens brev af 9. april 2019 indeholdt ikke tilstrækkelige oplysninger om udlejningen for årene 2009-2014. Kundskabstidspunktet blev derfor fastsat til den 20. januar 2020, hvor Skattestyrelsen modtog de nødvendige oplysninger for disse år. Da varslingen skete den 7. maj 2020, var den inden for 6-måneders fristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2.

Landsskatteretten tiltrådte, at indkomsten for disse år også skulle opgøres efter den skematiske metode i Ligningsloven § 15o. Den beløbsmæssige opgørelse blev hjemvist til Skattestyrelsen.

Indkomståret 2015

Klageren havde selv anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2015. Da ændringen var gennemført på baggrund af klagerens egen anmodning, fandt Landsskatteretten, at fristen i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 ikke var relevant. Der er ingen specifikke frister for, hvornår Skattestyrelsen senest skal tage stilling til en rettidig anmodning om genoptagelse fra den skattepligtige.

Det blev fastholdt, at der kunne ske beskatning af overskuddet fra udlejning af ferieboligen i Norge. Med anvendelse af Ligningsloven § 15o blev klagerens andel af resultatet for 2015 opgjort til 109.830 kr., hvilket medførte en nedsættelse på 17.484 kr. i forhold til Skattestyrelsens oprindelige opgørelse.