Landsskatteretten: Forhøjelse af overskud af virksomhed grundet manglende dokumentation for bankindsætninger

Klageren, der drev virksomheden [virksomhed1], fik i indkomståret 2014 forhøjet sit overskud af virksomhed med 1.184.893 kr. af Skattestyrelsen. Forhøjelsen skyldtes en række bankindsætninger på klagerens private bankkonti, som Skattestyrelsen anså for at være momspligtig omsætning og skattepligtig indkomst, da de ikke kunne afstemmes med klagerens regnskabsmateriale. De samlede indsætninger udgjorde 1.481.115,75 kr.

Skattestyrelsens argumentation

Skattestyrelsen konstaterede indsætninger på klagerens bankkonti i [finans1] og [finans2]. Disse beløb blev opdelt i tre kategorier, som Skattestyrelsen forhøjede klagerens overskud af virksomhed med (efter fradrag af moms):

Skattestyrelsen argumenterede, at klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at indsætningerne var mellemregninger eller tilbagebetaling af udlæg for [virksomhed2] ApS. Klagerens opgørelse over udlæg på 879.379,09 kr. blev ikke anset for dokumenteret, og det blev bemærket, at [virksomhed2] ApS var under opløsning og senere konkurs. Da klageren drev momspligtig virksomhed, blev indsætningerne anset for momspligtig omsætning jf. Momsloven § 4 og skattepligtig indkomst jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1.

Klagerens argumentation

Klageren påstod, at forhøjelsen skulle nedsættes, idet overførslerne udelukkende var betalinger for udlæg samt a/conto indbetalinger for fremtidige udlæg og betalinger til [virksomhed2] ApS. Klageren forklarede, at der var tale om mellemregningsposter mellem klageren personligt, klagerens selskaber og klienten [virksomhed2] ApS. Klageren fremlagde en foreløbig opgørelse over udlæg på 879.379,09 kr. og forklarede, at kontanthævninger var foretaget som en tjeneste for klienten, der havde svært ved at hæve kontante midler grundet udenlandsk ejerskab og hvidvaskningslovgivning. Klageren anførte også, at en overførsel på 75.000 kr. til ægtefællens konto var udlæg til materiel, som senere blev tilbagebetalt via en mellemregning med klagerens selskab [virksomhed4] ApS.

Formaliteter ved genoptagelse

Skattestyrelsen begrundede den ekstraordinære genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014 med Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, idet klageren mindst groft uagtsomt havde bevirket en forkert ansættelse ved ikke at selvangive indkomsterne. Skattestyrelsen overholdt fristerne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, da kundskabstidspunktet blev fastsat til den 4. september 2018 (modtagelse af bankkontoudtog), og varsel blev sendt den 1. marts 2019, og afgørelse den 24. maj 2019.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed med 1.184.893 kr. for indkomståret 2014.

Begrundelse for indkomstforhøjelsen

Retten fandt, at klageren ikke på tilstrækkelig vis havde godtgjort, at bankindsætningerne udgjorde allerede beskattede midler eller var undtaget fra beskatning. Det er rettens opfattelse, at indsætningerne skal beskattes som yderligere overskud af virksomhed.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Det fremgik af kontoudtogene for klagerens bankkonto, at nogle af indsætningerne vedrørte konkrete fakturanumre, og at indsætningerne tidsmæssigt kunne henføres til en periode, hvor klageren drev erhvervsmæssig virksomhed.
• Klagerens opgørelse over udlæg og forklaringer om kontanthævninger til aflønning af en klients medarbejdere blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation. Beløbene på udlægsopgørelsen stemte ikke overens med overførslerne, og der var ingen dokumentation for anvendelsen af hævningerne.
• Dokumentation for, at overførslen på 70.218,75 kr. fra [virksomhed3] ApS var en del af en mellemregning med klagerens selskab [virksomhed4] ApS, blev heller ikke anset for tilstrækkelig. Overførselskvitteringen for 100.000 kr. fra [virksomhed4] ApS til [virksomhed3] A/S blev ikke anset for at godtgøre dette.
• Retten henviste til Statsskatteloven § 4 og praksis (SKM2008.905.HR, SKM2011.208.HR), der pålægger skatteyderen at godtgøre, at indtægter stammer fra allerede beskattede eller undtagne midler, understøttet af objektive kendsgerninger.

Begrundelse for ekstraordinær genoptagelse

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014 var opfyldt i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 og Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2.

Retten lagde vægt på følgende:

• Klageren blev anset for at have handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at selvangive de væsentlige beløb, der var indsat på hans bankkonti. Det var uden betydning, at klageren selv mente, at beløbene ikke var skattepligtige (SKM2019.61.BR).
• Skattestyrelsen havde overholdt fristerne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, idet varsel blev sendt inden 6 måneder efter kundskabstidspunktet (4. september 2018), og afgørelsen blev truffet inden 3 måneder efter varslet.