Landsskatteretten Stadfæster Forhøjelse af Aktieindkomst: Maskeret Udlodning og Manglende Dokumentation

Sagen omhandler en klager, der siden 2007 har ejet hele selskabskapitalen i det engelske selskab [virksomhed1] Limited. Skattestyrelsen modtog bankkontoudskrifter for selskabet for perioden 2011-2016, men intet regnskabs- eller bogføringsmateriale. Ved gennemgang af kontoudskrifterne konstaterede Skattestyrelsen en række posteringer, som blev anset for at være private udgifter for klageren og dermed maskeret udlodning.

Skattestyrelsen forhøjede klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2011-2016 med i alt 3.277.457 kr. Begrundelsen var, at de hævede beløb/betalte udgifter ikke havde relation til selskabets drift, men derimod vedrørte klageren personligt. Skattestyrelsen henviste til manglende dokumentation og oplysninger om selskabets forhold. Forhøjelsen blev foretaget i henhold til Ligningsloven § 16 A og Personskatteloven § 4 a, stk. 1, nr. 1.

Klageren anerkendte en stor del af beløbet som private udgifter (3.149.907 kr.), men nedlagde påstand om, at aktieindkomsten skulle nedsættes med i alt 127.550 kr., da en del af pengene angiveligt var anvendt til fradragsberettigede driftsudgifter for selskabet. Der blev dog ikke fremlagt dokumentation for dette i klagesagen.

Skattestyrelsens forhøjelse af aktieindkomst

Skattestyrelsen overholdt fristerne for ansættelsesændring. For indkomstårene 2014-2016 blev den udvidede frist for kontrollerede transaktioner i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 anvendt. For indkomstårene 2011-2013 blev der foretaget en ekstraordinær ansættelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, da klageren mindst groft uagtsomt havde bevirket, at ansættelsen var foretaget på et urigtigt grundlag. De 6-måneders og 3-måneders frister i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 blev også anset for overholdt.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten skulle afgøre, om en række posteringer på [virksomhed1] Limiteds bankkonti skulle anses for betaling af klagerens private udgifter og dermed maskeret udlodning i medfør af Ligningsloven § 16 A.

Klageren, som enekapitalejer af det engelske selskab, havde bevisbyrden for at dokumentere eller sandsynliggøre, at posteringerne var sket i selskabets interesse og ikke havde karakter af private udgifter. Da der ikke var fremlagt regnskabs- eller bogføringsmateriale eller anden dokumentation for udgifternes erhvervsmæssige karakter, fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde løftet denne bevisbyrde. Udgifterne blev derfor anset for afholdt i klagerens interesse og beskattet som maskeret udbytte.

Fristregler for ansættelsesændringer

Landsskatteretten vurderede desuden fristreglerne for Skattestyrelsens ansættelsesændringer:

• Kontrollerede transaktioner: Posteringerne på selskabets bankkonti blev karakteriseret som kontrollerede transaktioner, da klageren i de relevante indkomstår (2011-2016) var den reelle ejer og havde bestemmende indflydelse over selskabet. Dette er i overensstemmelse med definitionerne i Skattekontrolloven § 3 B, stk. 1, nr. 1 og Skattekontrolloven § 3 B, stk. 2, og praksis som SKM2012.92.H. Som følge heraf udløb fristen for varsel først den 1. maj i det sjette år efter indkomstårets udløb, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5.

• Overholdelse af frister for 2014-2016: Skattestyrelsens ændringer for indkomstårene 2014-2016 lå inden for den udvidede ansættelsesfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5, da forslag til afgørelse blev sendt den 5. marts 2020, og afgørelse blev truffet den 2. april 2020.

• Ekstraordinær genoptagelse for 2011-2013: For indkomstårene 2011-2013 fandt Landsskatteretten, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive posteringerne som udbytte. Dette bevirkede, at skattemyndighederne foretog ansættelserne på et urigtigt grundlag, hvilket muliggør en ekstraordinær ansættelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.

• Overholdelse af 6-måneders frist: Skattestyrelsen modtog kontoudskrifterne fra de engelske skattemyndigheder den 16. oktober 2019 og varslede ændringerne den 5. marts 2020. Landsskatteretten fandt, at 6-måneders fristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 var overholdt.

• Overholdelse af 3-måneders frist: Skattestyrelsen traf den påklagede afgørelse den 2. april 2020, hvilket var inden for 3-måneders fristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, 2. pkt.

Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse for alle indkomstår.