Beskatning af fri bil for hovedanpartshaver: Manglende dokumentation for privat anvendelse

Sagen omhandler beskatning af fri bil for en hovedanpartshaver og direktør i et restaurationsselskab for indkomstårene 2016-2020. Skattestyrelsen havde forhøjet selskabets indberetninger til eIndkomst med værdien af fri bil, da de mente, at hovedanpartshaveren havde haft rådighed over to biler til privat anvendelse: en splitleaset Mercedes E220 Sedan i perioden 25. juli 2016 til 22. august 2017 og en købt Tesla Model S 90D fra 21. februar 2018 til 29. februar 2020.

Skattestyrelsen begrundede deres afgørelse med, at betingelserne for splitleasing af Mercedesen ikke var opfyldt, da der manglede et detaljeret kørselsregnskab og tilstrækkelig dokumentation for privat betaling. For Teslaen, som var en dyr luksusbil, fandt Skattestyrelsen, at hovedanpartshaveren som direktør og hovedanpartshaver havde rådighed over bilen, og at der ikke var fremlagt en fraskrivelseserklæring eller ført kørebog, der kunne afkræfte formodningen om privat rådighed. Skattestyrelsen fremhævede, at det er den blotte rådighed, der beskattes, og at bevisbyrden for hovedaktionærer er skærpet. De afviste klagerens argumenter om brug af cykel/offentlig transport og manglende parkeringsmuligheder ved bopælen som utilstrækkelige til at afkræfte rådighedsformodningen. De afviste også anvendelsen af den såkaldte 25-gange-regel, da de nødvendige betingelser (tro- og loveerklæring, kørebog) ikke var opfyldt.

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at der ikke skulle ske beskatning af fri bil, idet de argumenterede for, at der skulle differentieres mellem tre perioder med forskellige faktiske omstændigheder. De gjorde gældende, at bilerne alene var anvendt til erhvervsmæssige formål, og at hovedanpartshaveren i de første perioder primært anvendte cykel eller offentlig transport, da bopælen lå tæt på arbejde og offentlig transport, og der ikke var parkeringsmuligheder ved bopælen. For Teslaen blev det anført, at den først blev anvendt til kørsel mellem hjem og arbejde fra maj 2019, efter installation af en ladestander på bopælen, og at denne kørsel skyldtes transport af hjemmedyrkede grøntsager til restauranten, hvilket skete i et omfang væsentligt mindre end 25 gange årligt. Klageren bestred også Skattestyrelsens opgørelse og mente, at bevisbyrden lå hos Skattestyrelsen, da hovedanpartshaverens og selskabets adresser ikke var sammenfaldende. Klageren henviste til, at der ikke var dokumentation for, at bilerne havde været parkeret ved hovedanpartshaverens private hjem, og at der var sket en misforståelse i kommunikationen med Skattestyrelsen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at når et selskab stiller en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 1 og Ligningsloven § 16a, stk. 5. Værdien ansættes efter Ligningsloven § 16, stk. 4. Det er den blotte rådighed over bilen, der beskattes, uanset omfanget af den faktiske private brug.

Bevisbyrden for, at en firmabil er til rådighed for privat benyttelse, påhviler som udgangspunkt Skattestyrelsen, hvis hovedaktionærens og selskabets adresse ikke er sammenfaldende, og bilen ikke har været parkeret ved klagerens bopæl. Bevisbyrden vendes dog, hvis de faktiske forhold taler for, at bilen har været til rådighed for privat anvendelse, især ved dyre luksusbiler, der ikke umiddelbart egner sig til erhvervsmæssig anvendelse. Der blev henvist til Højesterets dom af SKM2014.504.HR.

Reglerne i Ligningsloven § 16, stk. 4 finder også anvendelse på leasede biler og ved egenbetaling, hvor egenbetalingen fradrages i den skematisk opgjorte værdi. Der findes ingen særregler i lovgivningen om dele- eller splitleasing; retsstillingen er baseret på Den Juridiske Vejledning og offentliggjorte afgørelser. Klager skal godtgøre, at alle krav i den administrative praksis er opfyldt for at undgå beskatning.

Landsskatteretten henviste til Ligningsrådets afgørelse i SKM2001.255.LR, som fastsætter krav til splitleasing, herunder:

• Skriftlige separate aftaler mellem leasingselskab, virksomhed og ansat.
• Proportional fordeling af udgifter baseret på faktisk kørte kilometer (erhvervsmæssig/privat).
• Løbende føring af et detaljeret kørselsregnskab, der opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000.
• Hver part afregner løbende direkte med leasingselskabet.

Mercedes E220 Sedan (25. juli 2016 – 22. august 2017)

Landsskatteretten fandt, at splitleasingaftalen for Mercedes E220 Sedan ikke opfyldte de administrative betingelser. Dette skyldtes især:

• Manglende separate leasingaftaler, hvilket betød, at der ikke var