Klage over delvist afslag på tilsagn til pleje af græs- og naturarealer

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Landbrugsstyrelsens delvise afslag på en ansøgning om et femårigt tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer for 2019. Klager havde ansøgt om tilsagn for ti marker, som ifølge klager var udlagt som et samlet vådområde af staten og tidligere havde modtaget tilskud under Landdistriktsprogrammet.

Landbrugsstyrelsen meddelte tilsagn til fem af markerne, men afslog ansøgningen for mark 14, 15, 18, 19 og 23. Begrundelsen var, at disse marker ikke indgik i et vådområde- eller lavbundsprojekt, der var anlagt med tilskud i medfør af landdistriktsloven eller Lov om Landdistriktsfonden § 11 a, stk. 1, som krævet i Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 7, nr. 4. Desuden havde de afviste marker en HNV-værdi under 5.

Klagerens argumenter

Klager anførte, at alle ti marker var udlagt som vådområde samtidigt og lå samlet langs Gudenåen, adskilt af grøfter og vej, og var omfattet af ti markbloknumre. Klager henviste til, at der tidligere var givet tilskud til arealerne under Landdistriktsprogrammet, og at Naturstyrelsen betragtede hele arealet som et samlet vådområde omfattet af artikel 32.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger

Landbrugsstyrelsen oplyste, at en validering i skemakontrollen viste, at de afviste marker indgik i et vådområde efter Vandmiljøplan II, ikke Landdistriktsprogrammet. Styrelsen fastholdt, at markerne ikke havde en HNV-værdi på 5 eller højere og ikke lå i et vådområde med støtte fra Landdistriktsprogrammet. Styrelsen præciserede, at Vandmiljøplan II-projekter er nationalt finansieret og ikke omfattet af landdistriktsloven. Et tidligere tilsagn fra 2014, meddelt i medfør af Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 9, nr. 6 (fra 2012), blev anset for en fejl, da markerne var omfattet af et Vandmiljøplan II-projekt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse i sagen i medfør af Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og fandt, at klager ikke var berettiget til tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer for de afviste marker (14, 15, 18, 19 og 23) for 2019.

Betingelser for tilsagn

Nævnet vurderede, at markerne ikke opfyldte betingelserne for tilsagn i Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 7. Specifikt blev følgende forhold lagt til grund:

• Natura 2000-områder: Markerne fremgik hverken som Natura 2000-område eller særligt udpeget Natura 2000-område i Internet Markkort for 2019. Dermed opfyldte de ikke betingelserne i bekendtgørelsens § 7, nr. 1 og nr. 3.
• HNV-værdi: Markerne havde en HNV-værdi under 5 ifølge Internet Markkort for 2019, hvilket ikke opfyldte minimumsgrænsen på HNV-værdien 5, jf. bekendtgørelsens § 7, nr. 2, 1. led. Desuden begyndte den ansøgte tilsagnsperiode (2020-2024) ikke før den 1. september 2017 eller 1. september 2018, som krævet efter henholdsvis bekendtgørelsens § 7, nr. 2, 2. led, og § 7, nr. 4, 2. led.
• Vådområde- og lavbundsprojekter: På ansøgningstidspunktet var mindst 50 procent af hver af markerne ikke omfattet af et vådområdeprojekt eller lavbundsprojekt, for hvilket der var givet tilsagn om tilskud til etableringen i medfør af landdistriktsloven eller Lov om Landdistriktsfonden. Nævnet henviste til definitionerne for vådområde- og lavbundsprojekter i bekendtgørelsens Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 2, nr. 12 og Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 2, nr. 20.

Vandmiljøplan II og tidligere tilsagn

Nævnet bemærkede, at det forhold, at klagers marker var omfattet af et Vandmiljøplan II-projekt, ikke kunne føre til et andet resultat. Vandmiljøplan II-projekter er ikke omfattet af de i bekendtgørelsens § 7, nr. 4, 1. led, omtalte vådområde- og lavbundsprojekter, da Vandmiljø II-ordningen er fastsat i medfør af naturbeskyttelsesloven, jf. bekendtgørelse nr. 966 af 16. december 1998 om kriterier for tildeling af økonomiske midler til genopretning af vådområder.

Ligeledes kunne det forhold, at markerne tidligere havde været omfattet af et tilsagn fra 2014, ikke skabe en berettiget forventning om et nyt tilsagn i 2019. Markernes opfyldelse af betingelserne skal vurderes ud fra det retlige og faktiske grundlag, der er gældende på tidspunktet for den aktuelle ansøgning og afgørelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.