Manglende dokumentation for renteudgifter førte til nedsat fradrag

En skatteyder blev nægtet fuldt fradrag for renteudgifter for indkomstårene 2016, 2017 og 2018, da hun ikke kunne fremlægge tilstrækkelig dokumentation for de selvangivne beløb. Klageren forklarede, at hun havde mistet dokumentationen i forbindelse med en flytning og mente, at hendes store rentefradrag i 2019 burde understøtte hendes troværdighed.

Skattestyrelsen godkendte kun de renteudgifter, der kunne dokumenteres, og foretog et skøn over fordelingen af en samlet rentebetaling på 41.012 kr. over de tre indkomstår.

Skattestyrelsens og Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og understregede, at bevisbyrden for fradrag påhviler skatteyderen. Retten fandt, at klageren ikke havde løftet denne bevisbyrde.

De centrale retsregler i sagen var:

• Retten til fradrag for renter følger af Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e.
• For renter af gæld i restance kan fradrag først foretages i det indkomstår, hvor betalingen sker, jf. Ligningsloven § 5, stk. 8.

Klagerens argument om, at hendes dokumenterede fradrag for 2019 skulle bevise hendes generelle troværdighed, blev afvist som irrelevant for de pågældende indkomstår. Ligeledes blev dokumentation vedrørende gæld, hvor hendes fraseparerede mand var debitor, afvist, da der ikke var grundlag for sambeskatning i de pågældende år.

Oversigt over godkendte rentefradrag

Landsskatteretten fastholdt Skattestyrelsens opgørelse af de godkendte fradrag:

Sagen illustrerer vigtigheden af at kunne dokumentere sine fradrag, da manglende dokumentation fører til, at fradraget nægtes.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Formelle forhold - Ligningsfrister

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsens ændringer af skatteansættelserne for 2016, 2017 og 2018 var foretaget rettidigt.

• Indkomståret 2018: Ændringen var omfattet af den korte ligningsfrist, og fristerne var overholdt.
• Indkomstårene 2016 og 2017: Ændringerne var omfattet af den ordinære ligningsfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, da de vedrørte et helt tilsvarende forhold som i 2018. Skattestyrelsens afgørelse var truffet inden for denne frist.

Skattestyrelsens oprindelige henvisning til Skatteforvaltningsloven § 27 blev anset for en uvæsentlig fejl, der ikke gjorde afgørelsen ugyldig.

Materielle forhold - Rentefradrag og bevisbyrde

I henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e, er renteudgifter fradragsberettigede. Hovedreglen i Ligningsloven § 5, stk. 1 er, at fradrag sker ved forfald. For renter i restance gælder dog Ligningsloven § 5, stk. 8, som udskyder fradragsretten til betalingstidspunktet.

Retten fastslog, at bevisbyrden for retten til fradrag påhviler klageren, jf. praksis fastlagt i SKM2004.162.HR.

Klageren havde ikke fremlagt dokumentation for de selvangivne renteudgifter ud over de beløb, Skattestyrelsen allerede havde godkendt. Skattestyrelsens skønsmæssige fordeling af en dokumenteret rentebetaling på 41.012 kr. blev anset for rimelig.

Fremlagte breve vedrørende gældsafvikling i 2019 og gæld tilhørende klagerens fraseparerede ægtefælle kunne ikke dokumentere ret til yderligere fradrag for klageren i indkomstårene 2016-2018.

Da klageren ikke løftede sin bevisbyrde, blev Skattestyrelsens afgørelse stadfæstet.