Landsskatteretten: Fradrag for renteudgifter vedrørende studielån

Sagen omhandler en klagers ret til fradrag for renteudgifter vedrørende et studielån i indkomstårene 2010, 2011 og 2012. Klageren havde oprindeligt optaget et studielån i 1983 hos finans1, som i 1990 blev overtaget af finans2. Ved overtagelsen udgjorde den nye hovedstol 154.489 kr., heraf 56.604 kr. i resterende "gamle akkumulerede renteudgifter" fra finans1.

SKAT havde ikke godkendt fuldt fradrag for de selvangivne renteudgifter, idet de mente, at de "gamle akkumulerede renter" allerede var betalt og fratrukket i tidligere indkomstår. SKAT godkendte fradrag for årets tilskrevne renter samt eventuelle resterende "nye akkumulerede renter" (tilskrevet efter finans2's overtagelse), men ikke for afdrag på gælden eller gebyrer på 10 kr. pr. måned, som blev anset for finansierings- og afbetalingstillæg, jf. UfR. 1960.580 HRD.

SKATs opgørelse viste, at de "gamle renter" på 46.378 kr. (som var de nye akkumulerede renter ultimo 1994) samt de tilskrevne renter fra 1995 til 2010 var betalt i 2010. For 2010 godkendte SKAT 35.384 kr. i fradrag mod klagerens selvangivne 41.680 kr. For 2011 og 2012 godkendte SKAT alene årets tilskrevne renter på henholdsvis 3.644 kr. og 2.750 kr.

Klagerens argumenter

Klageren påstod fuldt fradrag for de selvangivne renteudgifter. Klageren henviste til tidligere orienteringsmøder med SKAT i by1 i 1995/96, hvor renteproblematikken vedrørende studielånet blev kategoriseret i tre typer:

• Årets rentetilskrivning
• Nye akkumulerede renter (tilskrevet efter finans2's overtagelse)
• Gamle akkumulerede renter (tilskrevet i finans1)

Ifølge klageren havde SKAT i by1 oplyst, at alle tre kategorier var fradragsberettigede, og at fradrag skulle ske i en bestemt rækkefølge: først nye akkumulerede renter sammen med årets rentetilskrivning, derefter gamle akkumulerede renter sammen med årets rentetilskrivning, og til sidst kun årets rentetilskrivning. Klageren mente, at SKAT i by2 fejlagtigt ikke tog hensyn til de "gamle akkumulerede renter" i deres opgørelse, og at klagerens selvangivelser var udfyldt i overensstemmelse med de anvisninger, der var modtaget fra SKAT i by1.

Klageren fremhævede, at miseren skyldtes, at SKAT i by1 og SKAT i by2 ikke definerede lånets hovedstol ens. Klageren fastholdt, at lånets oprindelige hovedstol var 49.400 kr., og at de "gamle akkumulerede renter" på 56.604 kr. var fradragsberettigede, indtil afdragene nåede den oprindelige hovedstol. Klageren oplyste, at dette skete med betalingen i oktober 2013, og at det tilbagebetalte beløb for længst havde rundet 500.000 kr., hvilket var mere end 13 gange den oprindelige hovedstol.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om fradrag for renteudgifter vedrørende et studielån for indkomstårene 2010-2012. Retten lagde vægt på følgende juridiske principper og faktiske omstændigheder:

• Fradragsret for renter: Udgifter til renter på gæld kan fradrages i den skattepligtige indkomst i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e. Renter kan fradrages i det indkomstår, hvori de forfalder til betaling, jf. Ligningsloven § 5, stk. 1.
• Udskudt fradragsret: Hvis renteudgifter for tidligere indkomstår i samme gældsforhold ikke er betalt inden udgangen af indkomståret, kan fradrag først ske i det indkomstår, hvori betalingen sker, jf. Ligningsloven § 5, stk. 8. Denne regel gælder dog ikke, hvis den skattepligtige kan godtgøre at have været i stand til at betale forfalden gæld eller stille betryggende sikkerhed.
• Studielånsspecifikke regler: For statsgaranterede studielån kan fradrag først foretages, når afviklingen af lånemellemværendet påbegyndes. Renter tilskrevet i studietiden eller indtil tilbagebetalingsaftalen indgås, er ydet henstand for. Derefter kan betalte renter fradrages, og renter tilskrevet i løbet af året fradrages på forfaldstidspunktet, hvis tilbagebetalingsordningen overholdes, jf. Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.11.2.3.3.
• Dokumentationskrav: Det er klagerens ansvar at dokumentere renteudgiftens eksistens og forfald.

Landsskatteretten konstaterede, at klageren i perioden 1995-2009 havde fratrukket i alt 59.868 kr. i renter. Da de gamle akkumulerede renter, der blev overtaget af finans2, udgjorde 56.604 kr., fandt retten, at disse renter allerede var blevet fradraget. Dette gjaldt uanset, at det ikke kunne fastslås, at de specifikke renteudgifter på 56.604 kr. var betalt i perioden 1995-2009, da det samlede fradragne beløb oversteg dette beløb. Der var derfor ikke grundlag for at godkende yderligere fradrag for de akkumulerede renter fra før 1990.