Manglende fradrag for underskud i motorsportsvirksomhed grundet manglende erhvervsmæssig karakter

Sagen omhandler en klagers ret til fradrag for underskud i interessentskabet [virksomhed1] I/S for indkomstårene 2016, 2017 og 2018. Virksomheden, der ejes af klageren og en medinteressent, blev stiftet i 2016 med det formål at kommercialisere deres søns motorsportskarriere. Klageren fratrak 50% af virksomhedens underskud på sin selvangivelse.

Skattestyrelsen nægtede fradragene med den begrundelse, at virksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig forstand. Styrelsen fremhævede, at virksomhedens hovedformål var at understøtte sønnens sportslige udvikling, hvilket blev anset for et privat formål. Derudover var omsætningen yderst beskeden i forhold til de betydelige udgifter, og der var ikke udsigt til rentabilitet. Skattestyrelsen bemærkede også, at der ikke var udbetalt løn til sønnen eller interessenterne, og at virksomheden kun kunne fortsætte via private indskud.

Klageren fastholdt, at virksomheden var erhvervsmæssig og professionelt tilrettelagt med overskud for øje. Det blev anført, at virksomheden var i en opstartsfase, havde rådført sig med professionelle rådgivere (fra motorsportsbranchen, Team Danmark og revisorer) og havde et kommercielt potentiale. Klageren henviste til Landsskatterettens kendelse af 20. december 2010 (10-01932), som omhandlede opstart af en højttalerproducent, der trods indledende underskud blev anerkendt som erhvervsmæssig.

Virksomhedens økonomiske resultater før renter var som følger:

Virksomhedens nettoomsætning, udelukkende fra sponsorindtægter, var 31.096 kr. i 2016, 42.700 kr. i 2017 og 71.854 kr. i 2018. En udateret hensigtserklæring angav, at sønnen efter fire år skulle modtage løn på 50.000 kr. årligt samt 50% af virksomhedens overskud. Klageren oplyste, at virksomheden stadig var aktiv, men at indtjeningen i 2019 var på linje med de tidligere år, og 2020 var påvirket af COVID-19.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om, at klageren ikke var berettiget til fradrag for underskud af virksomhed for indkomstårene 2016-2018. Afgørelsen bygger på en samlet konkret vurdering af, om virksomheden kunne anses for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende.

Landsskatteretten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Statsskatteloven § 6, stk. 2, som regulerer fradrag for udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af indkomst, og fastslår, at private udgifter ikke kan fradrages. For at en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, skal den være etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, hvilket indebærer en systematisk indkomsterhvervelse. Dette princip er fastslået i Højesterets domme, herunder SKM2007.107.HR.

Retten lagde vægt på følgende forhold:

• Virksomheden har i indkomstårene 2016-2018 haft betydelige regnskabsmæssige underskud (henholdsvis 1.128.753 kr., 512.963 kr. og 999.822 kr. før driftsøkonomiske afskrivninger og renter).
• Omsætningen fra sponsorer har været beskeden (31.096 kr. i 2016, 42.700 kr. i 2017 og 71.854 kr. i 2018) i forhold til de betydelige udgifter.
• Det fremlagte budget for 2016-2018 var ikke dateret, og det blev ikke godtgjort, at det var udarbejdet før virksomhedens etablering.
• Der var ikke udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel inden for en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital. Dette understøttes af, at indtjeningen ifølge repræsentanten ikke forbedredes i 2019, og der var et dyk i 2020 grundet COVID-19. Retten henviste til Vestre Landsrets dom i SKM2008.321.VLR, hvor en lignende motorsportsvirksomhed blev nægtet fradrag på grund af manglende erhvervsmæssigt forsvarligt grundlag og udsigt til fortjeneste.
• Det blev ikke aftalt med bindende virkning, hvilke indtægter interessentskabet fremadrettet skulle erhverve ret til, herunder fremtidige præmieindtægter, som sønnen måtte indkøre som racerkører.
• Hensigtserklæringen angav, at formålet med virksomheden var at muliggøre sønnens etablering af en karriere og levevej inden for motorsporten. Retten fandt, at dette primære formål var af privat karakter, da det vedrørte interessenternes søn. Der blev henvist til Retten i Roskildes dom i SKM2012.669.BR.
• Selvom virksomheden blev drevet professionelt og var professionelt tilrettelagt, kunne dette ikke føre til et andet resultat, da de øvrige kriterier for erhvervsmæssig virksomhed ikke var opfyldt.

Da virksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssigt drevet, kunne virksomhedsordningen ikke anvendes, jf. Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 1.