Stadfæstelse af afslag på landzonetilladelse til udstykning og opførelse af ny bolig

Kalundborg Kommune afslog den 3. december 2019 en ansøgning om landzonetilladelse til at udstykke 3 hektar og opføre en ny bolig på ejendommen [adresse1], [matrikel1]. Afgørelsen blev påklaget til Planklagenævnet den 21. december 2019. Klageren var uenig i kommunens afslag. Planklagenævnet stadfæstede kommunens afgørelse.

Ejendommen er en landbrugsejendom på ca. 9 hektar beliggende i landzone i det åbne land med let spredt bebyggelse, ca. 410 meter fra landsbyen Illerup. På ejendommen findes et stuehus fra 1827, en garage fra 1986 og en landbrugsbygning fra 1969.

Kommuneplan og beskyttelsesinteresser

Ejendommen er i kommuneplan 2017 for Kalundborg Kommune udpeget som et større sammenhængende landskab og landskab med generelle beskyttelsesinteresser. Kommuneplanen angiver, at større uforstyrrede landskaber så vidt muligt skal friholdes for store og/eller støjende anlæg og aktiviteter. Landområder er primært forbeholdt jordbrugserhverv og skal som hovedregel friholdes for anden anvendelse. Nybyggeri i det åbne land bør indpasses i det stedlige miljø i form af skala og lokal byggestil.

Dele af det ansøgte udstykningsareal på 3 hektar er registreret som overdrev, der er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3. Ejendommen ligger desuden inden for kystnærhedszonen.

Ansøgningens indhold

Klageren ansøgte om at købe ca. 3 hektar jord af sin mor, der ejer ejendommen, og opføre et nyt traditionelt længehus på 100-120 m² i ét plan. Formålet med ansøgningen var at hjælpe klagerens mor, som befandt sig i en svær økonomisk situation efter farens død, og at undgå en tvangsauktion. Klageren ønskede desuden at kunne yde personlig pleje til moderen. Den ansøgte bolig skulle være et lavenergihus, indrettes handicapvenligt, og udseende samt farvevalg ville følge kommunens anvisninger. Arealet, hvor boligen ønskes opført, er dækket af hybenroser og er ringe landbrugsjord.

Kommunens afslag

Kalundborg Kommune begrundede afslaget med, at landzoneområder som udgangspunkt skal friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug eller fiskeri. Kommunen lagde vægt på, at der kun i særlige tilfælde gives tilladelse til nye boliger i landzone, og at nævnspraksis understøtter dette. Kommunen vurderede, at der ikke forelå særlige forhold, der kunne begrunde en fravigelse af praksis, og at det ansøgte ikke faldt inden for undtagelsesbestemmelserne. Kommunen foreslog i stedet en opdeling af den nuværende bolig i to separate boliger, men bemærkede, at ejendommen ikke opfyldte kriterierne for en ekstra bolig i forbindelse med generationsskifte eller medhjælperbolig grundet dens størrelse og drift.

Planklagenævnet stadfæstede Kalundborg Kommunes afgørelse af 3. december 2019 om afslag på landzonetilladelse til udstykning af 3 hektar og opførelse af en ny bolig.

Nævnets kompetence og generelle principper

Planklagenævnet har kompetence til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og sikre, at bymæssig udvikling sker i planlagte områder. Landzoneområder skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre den er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug eller fiskeri. Ved afgørelser lægges der stor vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning.

Udstykning og nybyggeri i landzone

Udstykning i landzone kræver landzonetilladelse i henhold til Planloven § 35, stk. 1. Med udstykning menes, at et areal fraskilles en ejendom og udgør en ny samlet fast ejendom, jf. Udstykningsloven § 6. Formålet er at sikre, at udstykninger og den efterfølgende bebyggelse er i overensstemmelse med planlovens formål. Som altovervejende hovedregel gives der afslag på udstykning af nye, frit omsættelige ejendomme i det åbne land og på opførelse af fritliggende boliger i landområder med spredt bebyggelse. Nye boliger i landzone bør baseres på planlægning, typisk lokalplanlægning.

Kystnærhedszonen

Da ejendommen ligger i kystnærhedszonen, skal området søges friholdt for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængig af kystnærhed. Landzonetilladelse kan kun gives, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. Planloven § 5 a, stk. 1 og Planloven § 35, stk. 3.

Nævnets vurdering

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at give landzonetilladelse til det ansøgte. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om udstykning af en ny boligejendom uden for byområde og i et uplanlagt område, hvor praksis som altovervejende hovedregel er afslag. Det forhold, at jordbunden ikke var egnet til landbrug, kunne ikke føre til et andet resultat, da et nyt hus uanset dette ville udgøre yderligere, spredt bebyggelse. Nævnet anerkendte klagerens mors svære situation, men fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af praksis i forhold til landzonereglerne. Hensynet til at undgå præcedens blev også tillagt vægt.

Afgørelsens endelighed og gebyr

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.