Planklagenævnets afgørelse om afvisning af klage over Nyborg Kommunes screeningsafgørelse (genoptaget sag)

Sagen omhandler Planklagenævnets afvisning af en klage over Nyborg Kommunes screeningsafgørelse om ikke at miljøvurdere forslag til lokalplan nr. 296, Strandhøjen – boligbebyggelse og park ved [vejnavn1] i Nyborg. Planklagenævnet genoptog sagen efter en indledende afvisning, da der var uenighed om klagens indgivelsesdato.

Sagens baggrund og klageforløb

Nyborg Kommune traf den 5. februar 2019 screeningsafgørelse om, at forslag til lokalplan nr. 296 ikke var miljøvurderingspligtig. Klagerne indgav den 26. juni 2019 en samlet klage, der også omfattede screeningsafgørelsen. Efter vejledning indsendte klagerne en selvstændig klage over screeningsafgørelsen den 5. august 2019.

Klagernes og kommunens bemærkninger

Klagerne anførte, at plangrundlaget var ulovligt på grund af manglende miljøvurdering og omfattende ændringer i ejendommens anvendelse. De hævdede, at de ikke var bekendte med kommunens offentliggørelse af afgørelsen om ikke at miljøvurdere lokalplanen, og at de kun havde set afgørelsen i forslaget til lokalplanen og på dagsordener for udvalgsmøder. Klagerne mente, at den manglende dokumentation for offentliggørelse måtte medføre afgørelsens ugyldighed, og at de burde have været hørt som parter efter forvaltningslovens kapitel 5.

Nyborg Kommune oplyste, at screeningsafgørelsen blev offentliggjort den 5. februar 2019 på kommunens hjemmeside i henhold til deres faste procedure, hvor afgørelse og screeningsnotat offentliggøres sammen med lokalplanforslaget, inklusive et link til klagevejledning. Selvom den specifikke offentliggørelse ikke var gemt i systemet, fremsendte kommunen et eksempel, der viste en klagevejledning med en 4-ugers frist via klageportalen.

Planklagenævnets oprindelige afgørelse

Planklagenævnet afviste den 10. januar 2020 klagen med den begrundelse, at klagefristen var overskredet med 5 måneder. Nævnet lagde til grund, at screeningsafgørelsen blev offentliggjort den 5. februar 2019, hvilket betød, at klagefristen udløb den 5. marts 2019. Nævnet konstaterede, at klagen var indgivet den 5. august 2019, og fandt ingen undskyldelige omstændigheder for den lange overskridelse.

Forløb efter nævnets afgørelse

Klagerne gjorde den 13. januar 2020 Planklagenævnet opmærksom på, at nævnet havde anvendt en forkert dato for klagens indgivelse (5. august 2019 i stedet for 26. juni 2019). Klagerne henviste desuden til Miljøvurderingsloven § 48, stk. 1, der angiver, at klagefristen for en afgørelse om ikke-miljøvurderingspligt følger klagefristen for vedtagelsen af planerne.

Planklagenævnet besluttede at genoptage sagen, da der var nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, som kunne have ændret sagens udfald. Nævnet konstaterede, at den oprindelige klage over screeningsafgørelsen faktisk blev indgivet den 26. juni 2019 via klageportalen, som en del af en samlet klage, og ikke den 5. august 2019, som nævnet tidligere havde lagt til grund. Denne fejl i dateringen af klagen udgjorde en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der berettigede genoptagelse.

Regler for klagefrist

En kommunes screeningsafgørelse kan påklages efter planlovgivningens regler, jf. Miljøvurderingsloven § 48, stk. 1. En klage skal indgives skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 2, stk. 1. Hvis afgørelsen er offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 2, stk. 2. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i klageportalen, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 3, stk. 1.

Klagefristens anvendelse i den konkrete sag

Planklagenævnet fastholdt, at klagefristen skulle beregnes fra den 5. februar 2019, hvor screeningsafgørelsen blev offentliggjort. Nævnet præciserede, at Miljøvurderingsloven § 48, stk. 1 henviser til, at klagemuligheden for en screeningsafgørelse følger planlovens regler, og ikke at klagefristen er den samme som for den plan, screeningen vedrører. Klagefristen udløb således den 5. marts 2019. Da klagen blev indgivet den 26. juni 2019, var den indgivet for sent – en overskridelse på over 3 måneder.

Nævnet fandt ikke, at der forelå undskyldelige omstændigheder, der kunne begrunde at se bort fra fristoverskridelsen. Selvom kommunens klagevejledning formulerede fristen som