Kennel-ejer anset som rette afgiftssubjekt og pålagt skønsmæssig momsforhøjelse

Sagen omhandlede en skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret for to virksomheder ejet af samme person for perioden 2013-2017. Skattestyrelsen havde foretaget forhøjelsen på baggrund af en gennemgang af ejerens bankkonti, da der ikke var fremlagt et fyldestgørende regnskab. Forhøjelsen vedrørte primært udeklareret omsætning fra salg af hunde.

Sagens kerne: Rette afgiftssubjekt og manglende regnskab

Klagerens primære påstand var, at hun ikke var rette afgiftssubjekt for den del af omsætningen, der stammede fra salg af hunde. Hun argumenterede for, at det reelt var hendes ægtefælle, der drev denne del af virksomheden, og at hun intet havde haft med det at gøre. Hun henviste til, at ægtefællen havde erkendt dette i flere andre sager. Klageren anerkendte kun ansvar for en mindre del af forretningen vedrørende salg af allergifoder, som hun mente var korrekt angivet.

Skattestyrelsen fastholdt, at klageren var rette afgiftssubjekt, da hun var CVR-registreret som ejer af virksomhederne og havde fuld råderet over de bankkonti, hvor indtægterne var indgået. På grund af det manglende regnskabsmateriale var en skønsmæssig ansættelse baseret på bankindsætninger berettiget i henhold til Opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Landsskatterettens vurdering og afgørelse

Landsskatteretten traf en flersidet afgørelse:

• Rette afgiftssubjekt: Retten fandt, at klageren var rette afgiftssubjekt. Der blev lagt vægt på, at hun var den registrerede ejer og havde råderet over de relevante bankkonti. Retten henviste desuden til en tidligere byretsdom (SKM2022.337.BR) i en lignende sag vedrørende indkomstskat for samme person.

• Salgsmoms: Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse af salgsmomsen blev i princippet godkendt. Forhøjelsen blev dog nedsat for en række bankindsætninger, som retten anså for at være dokumenterede interne overførsler mellem klagerens egne konti og dermed ikke momspligtig omsætning.

• Købsmoms: Retten traf en todelt afgørelse:

  • 2013-2014: Det af Skattestyrelsen skønnede fradrag for købsmoms blev nedsat til 0 kr. Retten fandt, at der manglede objektiv dokumentation (f.eks. fakturaer), som er et krav for fradrag efter Momslovens § 37 og Momsbekendtgørelsens § 82.
  • 2015-2017: Sagen blev hjemvist til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Dette skyldtes, at klageren under klagesagen havde fremlagt nyt regnskabsmateriale for disse år, som Skattestyrelsen ikke havde haft mulighed for at vurdere i første instans.

• Ekstraordinær genoptagelse: Retten fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse for perioderne 1. halvår 2013 til 1. halvår 2016 var opfyldt. Klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at angive den betydelige omsætning, jf. Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Fristerne i Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 var ligeledes overholdt.

Landsskatteretten fandt, at klageren var rette afgiftssubjekt for den momspligtige omsætning. Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse af salgsmomsen blev stadfæstet, men nedsat for beløb, der blev anset for dokumenterede interne overførsler. Fradrag for købsmoms for perioden 2013-2014 blev nægtet og nedsat til 0 kr. på grund af manglende dokumentation. Spørgsmålet om købsmoms for perioden 2015-2017 blev hjemvist til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, da der var fremlagt nyt materiale. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse for de ældre perioder blev anset for opfyldt.

Landsskatterettens endelige afgørelse for de enkelte perioder: