Landsskatteretten: Rejseudgifter og salg af bil til hovedanpartshaver – Indkomståret 2018

Sagen omhandler to hovedpunkter for selskabet [virksomhed1] ApS i indkomståret 2018: fradrag for rejseudgifter og værdiansættelse af en bil solgt til hovedanpartshaveren.

Selskabet havde afholdt rejseudgifter på 295.700 kr. for en 14-dages tur til Vietnam for fem familiemedlemmer, der alle var ansat i eller ejede dele af selskabet. Selskabet argumenterede for fuldt fradrag, idet rejsen var erhvervsmæssigt begrundet i forbindelse med en messe og kundemøder, og at familiens deltagelse var en del af den asiatiske forretningskultur. Skattestyrelsen anså dog kun 20 % (59.140 kr.) af udgifterne for erhvervsmæssige og beskattede resten som yderligere løn til hovedanpartshaveren, med henvisning til manglende detaljeret rejseprogram og begrænset erhvervsmæssig relation for nogle deltagere.

Det andet punkt drejede sig om selskabets salg af en Audi S8 til hovedanpartshaveren for 600.000 kr. Skattestyrelsen mente, at salget ikke var sket til markedspris og forhøjede selskabets skattepligtige indkomst med 500.000 kr., idet de ansatte bilens markedspris til 1.100.000 kr. Dette blev begrundet med sammenlignelige salgspriser fra Motorstyrelsen og bilportaler. Selskabet fastholdt, at 600.000 kr. var markedsprisen, understøttet af online vurderinger, og argumenterede for, at prisen ikke skulle inkludere forhandleromkostninger som klargøring og garanti. En syns- og skønsrapport estimerede bilens værdi til 950.000 kr. ved privat salg uden garanti og klargøring, og 1.295.000 kr. ved salg gennem en anerkendt bilforhandler.

Landsskatterettens afgørelse

Værdi af rejseomkostninger

Landsskatteretten fandt, at selskabets afholdelse af rejseomkostninger til Vietnam for i alt 295.700 kr. udgjorde et skattepligtigt personalegode. Dette skyldtes, at rejsen blev anset for at være af generel og turistmæssig karakter, selvom den indeholdt erhvervsmæssige elementer. Retten lagde vægt på, at der ikke var fremlagt et specifikt rejseprogram, som kunne dokumentere rejsens erhvervsmæssige omfang. Desuden deltog hele hovedanpartshaverens familie, og rejsen varede 14 dage, herunder over weekender, med kun én dags deltagelse på messen.

Skattestyrelsen havde skønsmæssigt godkendt et fradrag på 20 % (59.140 kr.) af de samlede udgifter. Landsskatteretten ændrede dog Skattestyrelsens afgørelse og godkendte skønsmæssigt et fradrag på 120.000 kr. for den erhvervsmæssige del af rejsen. Denne vurdering blev baseret på en konkret og samlet vurdering af det fremlagte materiale, herunder virksomhedens størrelse, forretningsområde og dokumentation for messe- og mødeaktiviteter under rejsen.

Landsskatteretten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a vedrørende fradrag for udgifter til indkomsterhvervelse, Ligningsloven § 8, stk. 1 om fradrag for rejseudgifter, og Statsskatteloven § 6, stk. 2 om ikke-fradragsberettigede private udgifter. Endvidere blev Ligningsloven § 16, stk. 3 om beskatning af personalegoder og praksis for hovedaktionærers rejser, herunder SKM2010.177.ØLR og SKM2014.232.ØLR, inddraget.

Værdi af køb af bil

Landsskatteretten fandt, at selskabets salg af en Audi S8 til hovedanpartshaveren for 600.000 kr. ikke var sket til bilens reelle handelspris mellem uafhængige parter. Da handlen var mellem interesseforbundne parter, skulle prisen fastsættes i overensstemmelse med armslængdeprincippet, jf. Ligningsloven § 2, stk. 1. Retten henviste til Højesterets dom i SKM2003.318.HR.

Skattestyrelsen havde skønsmæssigt fastsat bilens markedspris til 1.100.000 kr., hvilket medførte en forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst med 500.000 kr. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Retten lagde vægt på:

• Motorstyrelsens indberetninger, der viste salgspriser for tilsvarende modeller på op til 1.299.900 kr. kort tid efter den aktuelle handel.
• Offentligt tilgængelige bilportaler, der viste salgspriser på mellem 949.000 kr. og 1.149.000 kr. for tilsvarende biler halvandet år efter klagerens køb, hvilket indikerede en højere markedspris på købstidspunktet.
• Syns- og skønsrapporten, der estimerede markedsprisen til 950.000 kr. ved privat salg uden garanti og klargøring, og 1.295.000 kr. ved salg gennem en anerkendt bilforhandler (inkl. avance og reklamationsforpligtelser).

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsens skøn på 1.100.000 kr. var rimeligt og ikke kunne tilsidesættes på baggrund af syns- og skønsrapporten. Dette beløb blev anset for skattepligtigt for selskabet i henhold til Statsskatteloven § 4. Desuden blev det bemærket, at en handel, der ikke sker på markedsvilkår, kan medføre beskatning af maskeret udlodning, jf. Ligningsloven § 2, stk. 5, og at lån til hovedanpartshavere behandles som hævninger uden tilbagebetalingspligt, jf. Ligningsloven § 16 E, stk. 1 og Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1.