Eksportgodtgørelse for biler skulle beregnes efter satser på eksporttidspunktet, ikke den oprindeligt betalte afgift

Sagen omhandlede en anmodning fra et selskab om genoptagelse af beregningen af eksportgodtgørelse for biler eksporteret i perioden 1. marts 2016 til 1. april 2016. Selskabet mente, at godtgørelsen skulle beregnes ud fra den oprindelige, højere registreringsafgiftssats (180%), som bilerne var pålagt ved første indregistrering, og ikke de lavere satser, der var gældende på eksporttidspunktet.

Klagerens argumenter

Selskabet argumenterede for, at Motorstyrelsens beregningsmetode efterlod en restafgift på de eksporterede køretøjer. Denne restafgift udgjorde ifølge selskabet en afgift med tilsvarende virkning som told, hvilket er i strid med forbuddet i TEUF artikel 30 om frie varebevægelser.

Til at illustrere pointen fremlagde selskabet et eksempel, der viste en betydelig forskel i godtgørelsen for en identisk bil eksporteret med få dages mellemrum, før og efter en afgiftsnedsættelse trådte i kraft:

Selskabet påpegede, at denne difference på ca. 10.000 kr. udgjorde en økonomisk byrde, der var direkte knyttet til eksporten og dermed en overtrædelse af EU-retten. Selskabet mente desuden, at Højesterets dom i SKM2016.608.HR ikke var relevant, da den omhandlede andre EU-traktatbestemmelser (TEUF artikel 35 og 110) og ikke TEUF artikel 30.

Motorstyrelsens argumenter

Motorstyrelsen fastholdt, at beregningen var korrekt og i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder Registreringsafgiftslovens § 7 b. Styrelsen anførte, at:

• Eksportgodtgørelsen skal beregnes efter de regler, der gælder på eksporttidspunktet.
• EU-retten ikke indeholder et krav om, at registreringsafgift skal tilbagebetales ved eksport.
• Den danske godtgørelsesordning netop blev indført for at undgå dobbeltbeskatning og bringe reglerne i overensstemmelse med principperne for det indre marked.
• Der ikke var tale om en restafgift i strid med EU-retten, da afgiften oprindeligt blev pålagt for køretøjets brug i Danmark, ikke som en afgift på eksport.

Landsskatteretten stadfæstede Motorstyrelsens afgørelse om at afvise selskabets anmodning om genoptagelse.

Juridisk begrundelse

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for genoptagelse efter Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2 ikke var opfyldt. Retten baserede sin afgørelse på følgende punkter:

• Gældende regler på eksporttidspunktet: Afgiftsgodtgørelsen skal beregnes efter de regler og satser, der er gældende på tidspunktet for anmeldelse om eksport, ikke på tidspunktet for køretøjets første indregistrering. Dette princip er fastslået i retspraksis, jf. SKM2013.560.VLR.

• Overensstemmelse med EU-retten: Retten fandt ikke, at beregningsmetoden var i strid med TEUF artikel 30. Begrundelsen var, at registreringsafgiften er en afgift pålagt for køretøjets varige anvendelse i Danmark og ikke en økonomisk byrde, der pålægges i forbindelse med selve grænseoverskridelsen (eksporten).

• Henvisning til Højesteretspraksis: Landsskatteretten henviste til Højesterets dom i SKM2016.608.HR, hvor det blev fastslået, at der ikke findes et generelt EU-retligt princip, der kræver refusion af lovligt opkrævet registreringsafgift ved eksport. Retten mente, at Højesteret i denne dom måtte anses for at have taget stilling til rækkevidden af TEUF artikel 30.

• Ingen præjudiciel forelæggelse: Landsskatteretten fandt ikke, at der var opstået en sådan tvivl om fortolkningen af EU-retten, at der var grundlag for at forelægge spørgsmål for EU-Domstolen.

Konklusionen var, at selskabet ikke havde fremlagt oplysninger af retlig eller faktisk karakter, der kunne begrunde en ændring af de oprindelige afgørelser om eksportgodtgørelse.