Beskatning af fri bil – fastsættelse af nyvognspris

Sagen omhandler Skattestyrelsens pålæg til et interessentskab om at ændre indberetning til Indkomstregistret vedrørende beskatning af værdi af fri bil for indkomstårene 2016-2018. Interessentskabet havde stillet en Honda Civic til rådighed for en ansat, og striden drejede sig om fastsættelsen af bilens nyvognspris som beskatningsgrundlag.

Skattestyrelsen havde oprindeligt skønnet nyvognsprisen til 300.000 kr. baseret på internetsøgninger, men nedsatte den senere til 245.000 kr., svarende til interessentskabets købspris i 2015. Styrelsen henviste til Ligningsloven § 16, stk. 4 og retspraksis (SKM2018.331.BR, SKM2019.338.ØLR), der fastslår, at nyvognsprisen er den pris, en slutbruger skal betale hos en forhandler for køretøjet som nyt. Skattestyrelsen argumenterede for, at den af forhandleren oplyste skatteværdi på 160.000 kr. ikke var et korrekt udtryk for beskatningsgrundlaget.

Skattestyrelsens beregninger

Skattestyrelsen opgjorde den for lidt indberettede værdi af fri bil for de pågældende år som følger:

Klageren nedlagde påstand om, at beskatningsgrundlaget skulle fastholdes på 160.000 kr. Klageren anførte, at Skattestyrelsen ikke havde dokumenteret, at det af forhandleren oplyste beskatningsgrundlag var ukorrekt. Det blev desuden gjort gældende, at Skattestyrelsens afgørelse stred mod forvaltningsretlige grundprincipper, herunder forventningsprincippet og lighedsgrundsætningen, da den skærpede beskatning blev gennemført med tilbagevirkende kraft i strid med en langvarig administrativ praksis, som beskrevet i Juridisk Vejledning (TfS 1996, 724 TSS og TfS 1997, 738 TSS). Klageren argumenterede for, at en ændring af praksis kun burde have fremadrettet virkning. Endvidere blev det anført, at det er vanskeligt at dokumentere den reelle nyvognspris for efterfølgende ejere, især med hensyn til ekstraudstyr, der ikke altid fremgår af fakturaen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse med stemmeflertal.

Flertallets begrundelse

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt, at Skattestyrelsen ikke havde fraveget lovens faste regel om, at det er bilens nyvognspris, der skal indkomstbeskattes. De henviste til Ligningsloven § 16, stk. 4, som fastsætter den skattepligtige værdi af fri bil. For biler anskaffet højst tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i op til 36 måneder, hvorefter den nedsættes til 75 % af nyvognsprisen, dog mindst 160.000 kr.

Flertallet henviste til lovens forarbejder (Lov nr. 83 af 2. juni 1999) og retspraksis (SKM2004.18.VLR, SKM2019.338.ØLR), der fastslår, at "nyvognsprisen" skal forstås som bilens pris i handel og vandel, dvs. prisen til en slutbruger. Det blev fremhævet, at hverken administrativ praksis eller forarbejderne til en senere ændring af registreringsafgiftsloven indebærer en anden forståelse af "nyvognsprisen".

Det forhold, at dommen i SKM2019.338.ØLR er markeret som "NYT" i Den juridiske vejledning, blev ikke anset for at være udtryk for en praksisændring. Det blev ikke godtgjort, at der havde været administrativ praksis, der tillod anvendelse af et andet beregningsgrundlag end nyvognsprisen til slutbruger. Landsskatteretten henviste desuden til sin egen afgørelse i LSR 19-0005248, som også fandt, at SKM2018.331.BR ikke var udtryk for en praksisændring.

Da bilens købspris den 4. februar 2015 var 245.000 kr., og bilen blev indregistreret første gang den 11. november 2014 (dvs. anskaffet inden for 3 år), skulle beskatningsgrundlaget opgøres med udgangspunkt i nyvognsprisen. Flertallet fandt, at den af klageren oplyste pris på 160.000 kr. ved afgiftsberigtigelsen ikke svarede til bilens reelle nyvognsværdi. Efter en samlet vurdering kunne nyvognsprisen ikke fastsættes til en lavere pris end købsprisen på 245.000 kr.

Mindretallets begrundelse

Et retsmedlem stemte for at ændre Skattestyrelsens afgørelse. Dette retsmedlem anførte, at praksis vedrørende beskatningsværdien af fri bil først blev ændret i forbindelse med dommen i juni 2018 (SKM2018.331.BR). Før denne dom anerkendte Skattestyrelsen beskatningsværdien ved første gangs registrering. Det blev fremført, at denne praksisændring kun burde have virkning fra den 28. juni 2018, hvor dommen blev afsagt. Klageren burde have kunnet indrette sig på den daværende praksis for indkomstårene 2016, 2017 og 2018. En tilbagevirkende kraft af praksisændringen ville stride mod det grundlæggende forvaltningsretlige princip om, at skærpede praksisændringer kun kan ske med virkning for fremtiden.