Landsskatteretten: Opkrævning af registreringsafgift for mandskabsvogn anvendt til uvedkommende formål

Sagen omhandlede Motorstyrelsens opkrævning af 387.840 kr. i registreringsafgift for en Volkswagen Amarok, der var registreret som mandskabsvogn. Motorstyrelsen mente, at køretøjet på kontroltidspunktet ikke opfyldte betingelserne for afgiftsfritagelse, da det var anvendt i strid med reglerne for mandskabsvogne.

Køretøjet, der var registreret med klageren ([virksomhed1], en enkeltmandsvirksomhed med branchekode "Produktion af slagtesvin") som primærbruger, blev standset med [person1] (virksomhedens ejer) som fører og [person2] som passager. [person1] forklarede, at de var kompagnoner i deres fælles interessentskab ([virksomhed2] I/S, med branchekode "Engroshandel med korn"), og at kørslen til [by3] var for at se på et bioanlæg i interessentskabets interesse. Det blev konstateret, at [person2] ikke modtog løn fra klagerens enkeltmandsvirksomhed.

Motorstyrelsens begrundelse

Motorstyrelsen anførte, at køretøjet, som var afgiftsfritaget som mandskabsvogn jf. Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 9, kun må anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj, materialer og personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring. Motorstyrelsen vurderede, at kørslen var uvedkommende for klagerens virksomhed, da den skete i interessentskabet [virksomhed2] I/S's interesse, og [person2] ikke var ansat i klagerens virksomhed. Derfor skulle køretøjet afgiftsberigtiges som personbil jf. Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 3 og Registreringsafgiftsloven § 4. Motorstyrelsen opkrævede afgiften in solidum med køretøjets ejer, [finans1] A/S, og klageren som bruger, jf. Registreringsafgiftsloven § 20, stk. 1 og Registreringsafgiftsloven § 20, stk. 5.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant påstod, at kørslen ikke var i strid med betingelserne. Det blev anført, at kørslen var første og eneste gang med [person2] og ikke tiltænkt fremtidig anvendelse i interessentskabets drift. Klageren mente, at kørslen var erhvervsmæssig og til gavn for indtjeningen i landbrugsvirksomheden, da interessentskabet ville bidrage til [person1]'s virksomhed. Repræsentanten henviste til SKM2019.176.SR for at argumentere for, at en virksomheds arbejdsplads defineres som det sted, hvor indtjeningen genereres, og at indirekte anvendelse også burde være tilladt, så længe kørslen er erhvervsmæssig og gavner den registrerede bruger/ejer.

Motorstyrelsens bemærkninger til klagen

Motorstyrelsen fastholdt sin afgørelse og understregede, at der ikke gælder en bagatelgrænse for overtrædelse af betingelserne for afgiftsfritagelse. De fremhævede, at [person2] ikke var ansat hos klageren, og at [virksomhed1] og [virksomhed2] I/S er separate juridiske enheder jf. CVR-loven § 3 og CVR-loven § 5. Kørslen til bioanlægget blev ikke anset for en kerneopgave for klagerens virksomhed (produktion af slagtesvin) og var derfor privat personbefordring for både [person1] og [person2]. Motorstyrelsen henviste til, at undtagelsesbestemmelser skal fortolkes indskrænkende, og at privat kørsel ikke er tilladt i en afgiftsfri mandskabsvogn.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten henviste til Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 9, som fastslår betingelserne for afgiftsfritagelse af mandskabsvogne, herunder at køretøjet kun må anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj, materialer og personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed, og ikke til privat personbefordring.

Retten bemærkede, at klagerens enkeltmandsvirksomhed ([virksomhed1]) er registreret med branchekoden "Produktion af slagtesvin", hvilket definerer virksomhedens kerneopgave. Landsskatteretten definerede "arbejdspladser" som de steder, hvor en virksomheds kerneopgaver udføres med henblik på direkte indtjening, og henviste til SKM2019.176.SR som støtte for denne fortolkning.

Det blev lagt til grund, at køretøjet på kontroltidspunktet blev benyttet primært i interessentskabet [virksomhed2] I/S's interesse, da [person1] og [person2] kørte til [by3] for at se på et bioanlæg. Landsskatteretten fandt, at denne destination ikke angik klagerens kerneopgave med produktion af slagtesvin og derfor ikke kunne anses for at være klagerens arbejdsplads.

Landsskatteretten konkluderede, at kørslen til [by3] medførte, at køretøjet ikke længere opfyldte betingelserne for afgiftsfritagelse efter Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 9. Køretøjet skulle derfor afgiftsberigtiges efter Registreringsafgiftsloven § 4, jf. Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 3.

Endvidere fandt retten, at føreren var bekendt med, at betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere var opfyldt. Da klageren er førerens enkeltmandsvirksomhed, havde klageren viden herom. Som bruger af køretøjet hæftede klageren for afgiften, jf. Registreringsafgiftsloven § 20, stk. 5.

Landsskatteretten stadfæstede Motorstyrelsens afgørelse.