Forbruger fritaget for betaling af telefonsexregning grundet manglende bevis for opkald

En forbruger modtog en samlet regning på 2.296,20 kr. fra en udbyder af telefonsex, dækkende 23 opkald. Forbrugeren reklamerede straks over regningen, men udbyderen fastholdt kravet om betaling og henviste til de angivne tidspunkter for opkaldene samt muligheden for at verificere opringningerne hos telefonselskabet.

De pågældende sextjenester blev annonceret i dagblade med en pris på 4,95 kr. pr. kvarte minut, dog med en minimumsdebitering på 5 minutter plus gebyr. Tjenesten bestod af opkald til på forhånd indspillede beskeder og involverede ikke dialog med en person.

Sagen omhandlede køb af en ydelse, der blev leveret over telefonen, og for hvilken der blev fremsendt en særskilt regning. Der var således ikke tale om overtakserede tjenester eller 900-numre, hvor teleselskabet normalt varetager opkrævningen af købesummen over for abonnenten.

Nævnet bemærkede, at udbyderen af sexlinjerne havde tilrettelagt sin formidling af ydelserne på en måde, der ikke umiddelbart muliggjorde identifikation af den enkelte bruger, men alene af abonnenten på det pågældende telefonnummer. Der forelå desuden intet abonnements- eller andet fast kontraktforhold mellem parterne.

Nævnet fandt, at udbyderen af sexlinjerne havde bevisbyrden for, at indehaveren af telefonabonnementet havde foretaget de hævdede opkald.

Begrundelse for afgørelsen

Udbyderens system muliggjorde ikke direkte identifikation af den specifikke bruger, kun af telefonnummerets abonnent. I mangel af et fast kontraktforhold mellem parterne, påhvilede det udbyderen at godtgøre, at det var forbrugeren, der havde foretaget opkaldene.

Da udbyderen ikke havde godtgjort eller blot sandsynliggjort, at forbrugeren havde foretaget de omstridte opkald, fandt nævnet, at forbrugeren ikke var forpligtet til at betale de fremsendte regninger.