Frifindelse i spirituskørselssag grundet diplomatisk immunitet

Sagens Baggrund

Tiltale

Tiltalte blev tiltalt for spirituskørsel efter Færdselsloven § 117, stk. 2, nr. 1 og nr. 6, jf. Færdselsloven § 53, stk. 1. Forholdet fandt sted den 17. december 2011 omkring kl. 00.30, hvor tiltalte førte en personbil på Havnegade i Helsingør med en alkoholkoncentration i blodet, der oversteg 0,50 promille. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om fængselsstraf og ubetinget frakendelse af førerretten, jf. Færdselsloven § 126, stk. 1, nr. 1 og nr. 10, jf. Færdselsloven § 128.

Tiltaltes Forklaring

Tiltalte forklarede, at han kørte bil den pågældende dag, men huskede ikke, hvor meget han havde drukket. Han oplyste straks politiet, at han havde diplomatstatus og ønskede ikke at deltage i en test. Han bekræftede senere, at han havde oplyst at være diplomat og ikke ønskede at deltage i en test, men mente ikke at have reel indflydelse på, om der blev taget prøver.

Sagens Forløb

Politiets Indledende Handling

Politiassistent Vidne forklarede, at tiltalte blev stoppet den 17. december 2011, da han virkede mistænkelig. Tiltalte oplyste at være diplomat, men Udenrigsministeriet oplyste telefonisk, at tiltalte ikke var registreret som diplomat på det tidspunkt. En blodprøve blev udtaget kl. 01.36 samme dag, som viste en alkoholkoncentration på mindst 2,24 promille. Vidnet huskede tiltalte som genstridig og uvillig til at tage blodprøven.

Diplomatisk Status Bekræftes

I slutningen af november 2011 havde tiltalte modtaget brev fra sin arbejdsgiver, World Health Organisation (WHO), om avancement til P5-graden pr. 1. december 2011, hvilket automatisk udløser diplomatstatus i FN-systemet. WHO bekræftede dette over for Udenrigsministeriet den 9. januar 2012. Nordsjællands Politi meddelte den 20. og 26. marts 2012 Statsadvokaten og Justitsministeriet, at Udenrigsministeriet telefonisk havde bekræftet tiltaltes diplomatiske immunitet som udsendt af WHO, gældende fra 1. december 2011.

Anklagemyndighedens Omgørelse

Nordsjællands Politi opgav oprindeligt sigtelsen mod tiltalte den 20. marts 2012 under henvisning til Retsplejeloven § 721, stk. 1, nr. 2 og Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser mv. artikel 31. WHO ophævede dog tiltaltes diplomatiske immunitet den 3. maj 2012. Herefter meddelte Statsadvokaten for Nordsjælland og Københavns Vestegn den 10. maj 2012, at politiet skulle rejse tiltale for overtrædelse af Færdselsloven § 53, stk. 1. Denne omgørelsesbeslutning blev forkyndt personligt for tiltalte den 16. maj 2012 i en engelsk oversættelse.

Tiltaltes Påstande

Tiltalte påstod frifindelse og anførte to hovedargumenter:

• Manglende Forkyndelse: Fristen i Retsplejeloven § 724, stk. 2 var ikke overholdt, da omgørelsesbeslutningen ikke var forkyndt på russisk, som er tiltaltes modersmål.
• Ulovligt Indhentet Bevis: Den udtagne blodprøve var et ulovligt indhentet bevis og skulle derfor udgå af sagen.

Rettens Begrundelse og Afgørelse

Forkyndelse af Omgørelsesbeslutning

Retten fandt, at forkyndelsen af statsadvokatens omgørelsesbeslutning var sket behørigt. Selvom tiltalte påstod, at forkyndelsen skulle have været på russisk (tiltaltes modersmål), blev en engelsk oversættelse forkyndt inden fristens udløb. Retten lagde vægt på, at tiltalte arbejder i en FN-organisation i Danmark, tidligere er afhørt af politiet på engelsk uden tolk, og har korresponderet med Retten i Helsingør på engelsk. Dette indikerer et tilstrækkeligt kendskab til engelsk, og der er ikke et generelt krav om oversættelse til adressatens modersmål i sådanne tilfælde, jf. Retsplejeloven § 724, stk. 2.

Diplomatisk Immunitet og Bevisførelse

Retten lagde til grund, at tiltalte faktisk havde diplomatstatus og nød diplomatisk immunitet på tidspunktet for hændelsen den 17. december 2011. Dette blev understøttet af tiltaltes egen forklaring, WHO's brev af 9. januar 2012, og Udenrigsministeriets senere bekræftelse, selvom tiltalte ikke var registreret som diplomat på tidspunktet for politistoppet.

I henhold til politiets instruks og Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser mv. artikel 29, er en diplomatisk repræsentants person ukrænkelig. Dette indebærer, at der ikke skulle have været udtaget en blodprøve fra tiltalte.

Da blodprøven og dens analyseresultater således var ulovligt indhentet bevis, kunne de ikke indgå i sagen. Uden dette bevis fandt retten, at der ikke var ført fornødent bevis for domfældelse i straffesagen.

Afgørelse

Tiltalte frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.