Seniorførtidspension til borger med begrænset arbejdsevne

Ankestyrelsen behandlede sagen principielt for at afklare, hvilken betydning det har for vurderingen af retten til seniorførtidspension, at borgeren har arbejdsevne til et lille fleksjob. Borgeren, en landmand med langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, led af kroniske smerter og slidgigt i nakke, skulder, hofter og lænderyg samt følger af et brud i højre albue. Disse lidelser medførte nedsat bevægelighed og daglige smerter, som forværredes ved selv beskeden belastning.

Borgeren havde i 2015 fået bevilget personlig assistance og i 2016 hjælpemidler til sit arbejde. En arbejdsprøvning fra november 2017 til februar 2018 dokumenterede en meget begrænset arbejdsevne, hvor den ugentlige arbejdstid endte på cirka 7,5 timer.

X Kommune afslog borgerens ansøgning om seniorførtidspension, hvorefter borgeren klagede til Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen ændrede X Kommunes afgørelse og tilkendte borgeren seniorførtidspension med virkning fra 1. august 2018.

Ankestyrelsen vurderede, at borgerens arbejdsevne var varigt nedsat i et sådant omfang, at selvforsørgelse ved almindeligt arbejde eller fleksjob ikke var mulig. De lægelige oplysninger bekræftede kroniske lidelser uden yderligere behandlingsmuligheder.

Det blev fremhævet, at for seniorførtidspension er det ikke en betingelse, at arbejdsevnen kan udvikles, hvilket ellers er et krav for et lille fleksjob efter Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 70, stk. 2. Der kan derfor ikke stilles krav om, at borgeren udnytter sin meget begrænsede arbejdsevne i et lille fleksjob.

Ankestyrelsen var uenig i Rehabiliteringsteamets senere indstilling om afslag, som byggede på en vurdering af, at arbejdsevnen skulle være nedsat til det ubetydelige. Ankestyrelsen fastslog, at dette ikke er en betingelse for tilkendelse af seniorførtidspension efter Pensionsloven § 16, stk. 1.