Sammenfatning af praksis om udskydelse og forlængelse af barselsdagpenge

Denne principmeddelelse samler tidligere afgørelser fra Ankestyrelsen vedrørende reglerne for barselsdagpenge og fleksibiliteten i forældreorlov. Sagerne omhandler forskellige situationer, hvor forældre ønskede at udskyde, forlænge eller ændre deres orlovsperioder, ofte på grund af uforudsete omstændigheder som sygdom eller ny graviditet.

I en sag (D-25-03) ønskede en lønmodtager at udskyde sin resterende barselsorlov, selvom hun var sygemeldt. Kommunen afslog dette, men nævnet godkendte udskydelsen. En anden sag (D-24-04) handlede om en lønmodtager, der havde valgt at forlænge sin orlov med 14 uger med nedsatte dagpenge, men senere ville udskyde en del af denne forlængede periode. Dette blev afvist af både kommunen og nævnet.

En arbejdsløs moder (D-26-05) søgte at forlænge eller udskyde sin orlov på grund af sygdom under barselsperioden, men fik afslag, da loven ikke gav hjemmel til dette for arbejdsløse. En selvstændig erhvervsdrivende moder (D-14-06) forsøgte at udskyde en del af de første 14 ugers barsel, men dette blev også afvist, da udskydelsesreglerne ikke omfattede denne indledende periode.

De sidste to sager (D-7-08 og 55-10) omhandlede kvinder, der havde valgt at forlænge deres orlov med nedsatte dagpenge, men senere afkortede perioden og ønskede efterregulering af deres barselsdagpenge til den fulde 32-ugers sats. Disse sager afklarede, om den oprindelige beslutning om forlængelse var bindende, og om efterregulering var mulig.

Ankestyrelsen har med denne principmeddelelse samlet og præciseret praksis for udskydelse, forlængelse og efterregulering af barselsdagpenge.

Udskydelse af forældreorlov

• Lønmodtagere har ret til at udskyde ubrugt forældreorlov, selvom de er sygemeldt på tidspunktet for aftalen med arbejdsgiveren. Loven stiller ikke krav om begrundelse for udskydelsen, og der er ikke hjemmel til at begrænse retten til udskydelse ved sygdom. Dette gælder for den del af orloven, der ligger efter de første 14 uger efter fødslen.
• Retten til dagpenge i de første 14 uger efter fødslen kan ikke udskydes helt eller delvist til senere afholdelse. Reglerne om udskydelse henviser kun til perioden efter udløbet af den 14. uge efter fødslen, jf. barselsloven § 23, stk. 2.
• For arbejdsløse forældre medfører sygdom under orlovsperioden som hovedregel ikke, at en allerede fastlagt eller påbegyndt orlov med dagpenge udskydes eller suspenderes. Der er ikke hjemmel i loven til dette.

Forlængelse og efterregulering af barselsdagpenge

• En forælder, der har valgt at forlænge barselsdagpengeperioden med 14 uger (retsbaseret forlængelse) og dermed modtager nedsatte dagpenge, kan ikke udskyde en del af denne forlængede periode til senere afholdelse. Den forlængede periode skal afholdes inden barnet fylder 60 uger, og beslutningen om forlængelse er bindende, når udbetalingen af de omberegnede dagpenge er påbegyndt.
• Højesteret har dog fastslået, at en forælder, der har meddelt kommunen, at vedkommende vil gøre brug af den retsbaserede forlængelse af barselsdagpenge, men efterfølgende beslutter kun at holde 32 ugers barsel, er berettiget til at få efterreguleret barselsdagpengene. Dette betyder, at det samlede udbetalte beløb skal svare til den maksimale dagpengesats for 32 uger, uanset om orloven oprindeligt blev forlænget til 46 uger. Dette princip gælder også, selvom den forlængede orlov med nedsatte dagpenge allerede er påbegyndt, jf. barselsloven § 21, stk. 5.