Vurdering af tidsmæssig sammenhæng og betydningen af ændrede forklaringer i arbejdsskadesager

Ankestyrelsen har behandlet to sager principielt for at afklare, hvilke elementer der skal indgå i vurderingen af, om en senere forklaring er en ændret forklaring eller en uddybning/præcisering af en oprindelig forklaring. Dette er en indarbejdelse af tidligere praksis fra principafgørelse U 3-88.

I den ene sag (sag nr. 1) søgte en tidligere udsendt soldat om anerkendelse af posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) som erhvervssygdom efter Arbejdsskadesikringsloven § 7 og særloven for tidligere udsendte soldater. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) havde afslået anerkendelse med henvisning til manglende tidsmæssig sammenhæng mellem udsendelsen til Kroatien (1993-1994) og udviklingen af PTSD. Borgeren havde i 2013 oplyst at have været psykisk rask indtil en livskrise, men en senere second opinion-erklæring fra 2018 angav symptomer siden 1994.

I den anden sag (sag nr. 2) oplevede en dagplejemor et smæld i ryggen under løft af en barnevognskasse i 1984. Den oprindelige anmeldelse nævnte ikke, at hun gled. Senere, på forespørgsel fra Sikringsstyrelsen, oplyste hun, at hun var gledet lidt og havde drejet sig forkert. Forsikringsselskabet afviste sagen, mens Sikringsstyrelsen anerkendte den.

I sag nr. 1 stadfæstede Ankestyrelsen Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse og afslog anerkendelse af PTSD. Ankestyrelsen vurderede, at der ikke var tidsmæssig sammenhæng mellem de arbejdsmæssige belastninger og udviklingen af PTSD. De lagde vægt på borgerens tidligere udtalelser fra 2013 om at have været psykisk rask, hvilket modsagde den senere second opinion-erklæring fra 2018. Den senere forklaring blev anset for en ændring af den oprindelige forklaring, ikke en uddybning. Ankestyrelsen fandt heller ikke grundlag for anerkendelse uden for fortegnelsen over erhvervssygdomme eller under særloven, da der fortsat manglede tidsmæssig sammenhæng.

I sag nr. 2 ændrede Ankestyrelsen Sikringsstyrelsens afgørelse og afviste anerkendelse af ryglidelsen som arbejdsskade. Ankestyrelsen lagde mest vægt på de oprindelige oplysninger i anmeldelsen, hvor det ikke fremgik, at dagplejemoren var gledet. Den senere oplysning om at glide blev betragtet som en ændret forklaring, hvilket reducerede dens bevismæssige vægt.

Principiel vurdering af forklaringers vægt

Ankestyrelsen fastslår principielt, at oplysninger afgivet tættest på belastningens ophør eller skadens indtræden har større troværdighed og dermed vægt, end oplysninger afgivet på et senere tidspunkt. En senere forklaring, der ændrer den oprindelige, vil typisk tillægges mindre vægt end en, der blot uddyber eller præciserer. Dette gælder for vurderingen af både Arbejdsskadesikringsloven § 5 og Arbejdsskadesikringsloven § 9.