Principmeddelelse om anerkendelse af erhvervssygdomme hos tandklinikassistenter efter udsættelse for kviksølv

Denne principmeddelelse samler og tydeliggør tidligere praksis vedrørende anerkendelse af erhvervssygdomme som følge af kviksølvudsættelse, primært for tandklinikassistenter. Den omfatter fire tidligere sager, hvor borgere, der havde arbejdet som klinikassistenter, anmeldte forskellige gener som erhvervssygdomme efter udsættelse for kviksølv og amalgam.

I den første sag anmeldte en borger ledgener efter en kviksølvforgiftning i oktober 1999. Den anden borger anmeldte muskel- og ledsmerter, koncentrationsbesvær, dårlig hukommelse og depression efter udsættelse for kviksølv fra 1962 til 1970 med åben håndtering af kviksølv. Den tredje sag omhandlede depression samt hukommelses- og koncentrationsproblemer efter udsættelse for kviksølv og amalgam fra 1964 til 1996, hvor der i starten var manuel håndtering. Den fjerde borger anmeldte Parkinsons sygdom og relaterede symptomer som rystelser, uro, smerter og kognitive problemer efter kviksølvudsættelse fra 1964 til 1971.

Fælles for sagerne var, at Arbejdsskadestyrelsen og efterfølgende Ankestyrelsen afslog anerkendelse af generne som erhvervssygdomme. Borgerne havde alle været udsat for kviksølv i varierende grad og perioder, men ingen af de anmeldte sygdomme var direkte omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme for kviksølv, som primært dækker hjerneskade/demens, nyreskader og eksem.

Ankestyrelsen fastholdt i alle fire sager, at de anmeldte gener ikke kunne anerkendes som erhvervssygdomme. Afgørelserne byggede på en vurdering af, om sygdommene var omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme, eller om de kunne anerkendes uden for fortegnelsen.

Vurdering efter fortegnelsen over erhvervssygdomme

• Ingen af de anmeldte sygdomme (ledgener, muskel- og ledsmerter, koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer, depression, Parkinsons sygdom) er direkte nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme som følge af kviksølvudsættelse. Fortegnelsen omfatter primært hjerneskade/demens, nyreskader og eksem for kviksølv.
• I sagen om Parkinsons sygdom blev det bemærket, at sygdommen er på fortegnelsen ved svær udsættelse for mangan, hvilket ikke var tilfældet her.

Vurdering uden for fortegnelsen over erhvervssygdomme

• For sygdomme, der ikke er på fortegnelsen, kræves der generel medicinsk dokumentation for en sammenhæng mellem arbejdsbelastningen og sygdommen, eller at sygdommen udelukkende eller i overvejende grad er forårsaget af arbejdets særlige art. Der gælder et særligt beviskrav, hvor der ikke må være kvalificeret lægefaglig tvivl.
• Ankestyrelsen henviste til en omfattende vurdering fra 2006 af kviksølvudsættelse blandt tandklinikassistenter. Denne vurdering fandt ikke evidens for, at udsættelserne i gennemsnit medførte kviksølvkoncentrationer over tilladte grænseværdier, eller sikre holdepunkter for objektive tegn på sygdom ved de udsættelsesniveauer, klinikassistenter har været udsat for.
• Det blev fundet mindre sandsynligt, at tidligere udsættelse for kviksølv kunne føre til sygdom opstået efter udsættelsens ophør.
• For at en sammenhæng mellem kviksølvudsættelse og sygdom er sandsynlig, skal der være opstået typiske symptomer på forgiftning (f.eks. rysten, personlighedsforandring, tandkødsbetændelse) i forbindelse med udsættelsen, og symptomerne skal have været til stede kontinuerligt. Kviksølvforgiftning opstår typisk ved urin-niveauer over 500 nmol/liter.
• På baggrund af den medicinske dokumentation og den specifikke udsættelse vurderede Ankestyrelsen, at der ikke var grundlag for at anerkende de anmeldte gener som erhvervssygdomme, og sagerne blev derfor ikke forelagt Erhvervssygdomsudvalget.

Afgørelserne er truffet i henhold til arbejdsskadeloven arbejdsskadeloven § 5 og arbejdsskadeloven § 7.