Principiel afklaring af betydningen af misbrug for vurdering af arbejdsevne og ret til førtidspension

Ankestyrelsen har behandlet tre sager principielt for at afklare betydningen af misbrug for en borgers arbejdsevne i relation til førtidspension. Det centrale spørgsmål var, om misbrugsbehandling er omfattet af begrebet lægebehandling i snæver forstand, som giver borgeren ret til at afvise behandlingen uden ydelsesmæssige konsekvenser.

I den første sag søgte en borger med alkohol- og hashmisbrug, tinnitus, smerter, social angst og PTSD om førtidspension. Borgeren, der var uddannet tømrer, havde tidligere haft tilknytning til arbejdsmarkedet, men havde siden 2008 haft psykiske problemer og afsonet en fængselsstraf. Borgeren ønskede ikke misbrugsbehandling eller behandling hos psykolog/psykiater, og selvmedicinerede sig med alkohol og hash.

Den anden sag omhandlede en borger med langvarigt misbrug (siden 8-9 års alderen), ADHD og lændesmerter. Borgeren var ufaglært, havde modtaget kontanthjælp siden 1994 med få afbrydelser og havde aldrig haft ordinært arbejde. Trods mange beskæftigelsesrettede tilbud var borgeren ikke kommet tættere på arbejdsmarkedet grundet stofmisbruget, og fremmødet var ofte ustabilt.

Den tredje sag vedrørte en borger med ADHD, forstyrret personlighedsstruktur, skadeligt brug af alkohol, angst og social fobi. Borgeren havde en lang psykiatrisk sygehistorie, var i medicinsk behandling for alkoholreduktion og havde bostøtte. Borgeren havde deltaget i et toårigt ressourceforløb, men havde fortsat et aktivt misbrug og begrænsede psykiske ressourcer. Kommunen havde afgjort sagen uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet.

Ankestyrelsen har i de tre sager principielt afklaret, at misbrugsbehandling som udgangspunkt ikke er omfattet af retten til at afvise lægebehandling i snæver forstand. Denne ret gælder kun for behandlinger foretaget af en læge, såsom operationer eller lægeordineret medicin. Misbrugsbehandling, der primært fokuserer på en psykosocial tilgang, falder uden for denne undtagelse, medmindre den specifikt involverer lægeordineret medicin som f.eks. Antabus. Borgere har fortsat pligt til at lade sig undersøge og bidrage til egen helbredelse.

Afgørelser i de konkrete sager

Sag 1: Ankestyrelsen stadfæstede kommunens afgørelse om, at borgeren ikke havde ret til førtidspension på det foreliggende grundlag. Det blev vurderet, at borgerens arbejdsevne ikke var varigt nedsat i tilstrækkeligt omfang, og at der var behov for yderligere afklaring og eventuel behandling af misbruget. Kommunen skal undersøge mulighederne for misbrugsbehandling og vurdere, om den er omfattet af lægebehandling i snæver forstand. Hvis ikke, har borgeren pligt til at deltage. Der blev fundet et udviklingsperspektiv for arbejdsevnen.

Sag 2: Ankestyrelsen stadfæstede ligeledes kommunens afgørelse om, at borgeren ikke havde ret til førtidspension på det foreliggende grundlag. Det blev vurderet, at der var behov for yderligere lægelig afklaring og behandling af misbruget og ADHD. Trods langvarigt misbrug og manglende arbejdsmarkedserfaring blev der vurderet et udviklingsperspektiv for arbejdsevnen, eventuelt i et ressourceforløb, med henblik på fleksjob. Kommunen blev kritiseret for mangelfuldt retsgrundlag og utilstrækkelig begrundelse, men dette ændrede ikke resultatet.

Sag 3: Ankestyrelsen hjemviste sagen til kommunen for ny behandling og forelæggelse for rehabiliteringsteamet. Kommunen kunne ikke afgøre sagen uden rehabiliteringsteamets inddragelse, da det ikke var utvivlsomt, at borgeren ikke opfyldte betingelserne for førtidspension. Dette skyldtes borgerens helbred, misbrug, nedsatte funktionsniveau, mange tidligere behandlingsforsøg og lange fravær fra arbejdsmarkedet. Kommunen skal opdatere rehabiliteringsplanen og forelægge sagen for teamet, før en ny afgørelse træffes.

Ankestyrelsen henviser til Pensionsloven § 16 og Pensionsloven § 18, stk. 1 vedrørende betingelser for førtidspension, samt Pensionsloven § 18 a om retten til at afvise lægebehandling. Desuden henvises til Retssikkerhedsloven § 11, stk. 1 om borgerens pligt til at lade sig undersøge og principafgørelse 58-18 om udviklingsperspektiv for arbejdsevnen.