Afgørelse om fradrag i godtgørelse for varigt mén ved lungekræft

Sagen omhandler en borger, der har udviklet lungekræft efter en kombineret udsættelse for svejserøg og asbest i arbejdsmæssig sammenhæng, samt et betydeligt privat tobaksforbrug. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde oprindeligt tilkendt godtgørelse for varigt mén. Sagen blev behandlet principielt af Ankestyrelsen for at afklare, hvorvidt der skal foretages fradrag i godtgørelse for varigt mén i sager med kombineret udsættelse, hvor den arbejdsmæssige udsættelse alene ikke er tilstrækkelig til anerkendelse.

Ankestyrelsen ændrer Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse og finder, at borgeren ikke har ret til godtgørelse for varigt mén. Dette skyldes, at borgerens gener overvejende skyldes andre forhold end arbejdsskaden, og at følgerne af arbejdsskaden alene ikke udgør et varigt mén på mindst 5 procent, som er grænsen for udbetaling af godtgørelse efter Arbejdsskadesikringsloven § 18.

Ankestyrelsens vurdering af mén og årsagssammenhæng

Ankestyrelsen vurderer, at borgerens samlede varige mén er 35 procent. Det er dog med overvejende sandsynlighed borgerens tobaksforbrug, der udgør den langt største risiko for udvikling af lungekræften, jf. Arbejdsskadesikringsloven § 12. Risikoen for lungekræft som følge af rygning (20 pakkeår) er forøget med mindst 16 gange, mens risikoen fra svejserøg er øget med cirka 1,3 gange.

Ankestyrelsen foretager derfor et fradrag for den del af ménet, der skyldes tobaksforbruget. Da arbejdsskaden kun udgør en mindre del af sygdommen, giver dens følger ikke i sig selv ret til godtgørelse, da den arbejdsbetingede del af ménet vurderes til at være under 5 procent.