Bevaring af Advokatens Uafhængighed: Tysk restriktion på finansielle investorers kapitalandele i advokatselskaber er lovlig

Halmer Rechtsanwaltsgesellschaft UG (HR), et tysk advokatselskab, blev slettet fra advokatsamfundet i München, efter at det østrigske selskab SIVE Beratung und Beteiligung GmbH (SIVE), som var en rent finansiel investor, erhvervede 51% af dets kapitalandele. Dette var i strid med den tyske advokatlovgivning (§ 59e i den tidligere Bundesrechtsanwaltsordnung), som kun tillod advokater og udøvere af bestemte beslægtede liberale erhverv, der aktivt udøver virksomhed i selskabet, at eje kapitalandele.

HR anfægtede slettelsen ved den forelæggende ret, Bayerischer Anwaltsgerichtshof (advokatdisciplinærretten i Bayern). Selskabet argumenterede for, at forbuddet mod finansielle investorer udgjorde en ulovlig restriktion for etableringsfriheden (artikel 49 TEUF) og de frie kapitalbevægelser (artikel 63 TEUF), samt artikel 15 i direktiv 2006/123/EF (Tjenesteydelsesdirektivet).

HR havde ændret sine selskabsvedtægter for specifikt at forhindre SIVE i at udøve indflydelse på advokatdirektørernes uafhængige juridiske rådgivningsvirksomhed, herunder afskedigelse og instruktionsbeføjelser. Sagen rejste dermed det præjudicielle spørgsmål, om sådanne nationale restriktioner kunne retfærdiggøres ud fra tvingende almene hensyn, selv når interne vedtægtsbestemmelser forsøger at sikre advokatens uafhængighed.

Domstolens Fortolkning og Afgørelse

Domstolen (Store Afdeling) fastslog, at artikel 15, stk. 2, litra c), og artikel 15, stk. 3, i direktiv 2006/123/EF samt artikel 63 TEUF ikke er til hinder for en national lovgivning, som forbyder overførsel af kapitalandele i et advokatselskab til en rent finansiel investor, der ikke har til hensigt at udøve erhvervsmæssig virksomhed i selskabet.

Den tyske lovgivning, som resulterede i slettelse fra advokatsamfundet, udgjorde både en restriktion for kapitalens frie bevægelighed og faldt ind under Tjenesteydelsesdirektivets anvendelsesområde. Domstolen fandt dog, at restriktionen var berettiget og proportional.

Begrundelse for Proportionalitet

Domstolen anerkendte formålet med lovgivningen – at sikre advokathvervets uafhængighed og integritet samt en forsvarlig forvaltning af retssystemet – som tvingende almene hensyn. Særligt bemærkedes proportionaliteten:

• En rent finansiel investor, drevet af profit, kan have et incitament til indirekte at påvirke advokatselskabets organisation og klientpolitik, f.eks. ved truslen om at trække sin investering tilbage.
• Advokater har pligt til at handle uafhængigt, herunder økonomisk, i forhold til andre erhvervsudøvere, hvis påvirkning de ikke må være underlagt på nogen måde.
• Medlemsstaterne har ret til at antage, at en advokat ikke vil kunne udøve sit hverv uafhængigt, hvis vedkommende indgår i et selskab, hvis kapitalejere udelukkende handler som rent finansielle investorer.