Gyldighed af tariferingsforordning: Skal post mastektomi-brystholdere klassificeres som beklædningsgenstande eller tilbehør til proteser?

Domstolen fastslog, at gennemgangen af de præjudicielle spørgsmål intet har frembragt, som kan rejse tvivl om gyldigheden af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1167.

Afgørelse om tarifering og »ultra vires«

Domstolen fandt, at Kommissionen handlede inden for sin skønsmæssige beføjelse og ikke ændrede indholdet eller rækkevidden af de involverede toldpositioner. Begrundelsen herfor var centreret omkring varens objektive karakteristika:

• Det afgørende kriterium for tarifering er varens objektive karakteristika og egenskaber, som kan kontrolleres på tidspunktet for fortoldningen (præmis 40).
• Selvom brystholderne er specielt designet med lommer og brede stropper, hænger deres medicinske bestemmelse ikke uløseligt sammen med varens objektive karakteristika, da de også kan bruges til kosmetiske formål (f.eks. indsættelse af polstring) (præmis 45).
• Varen har de samme grundlæggende kendetegn (form og opbygning) som en almindelig brystholder og falder derfor korrekt under KN 6212 10 90.

Vurdering af »tilbehør« (KN 9021)

Domstolen afviste, at post mastektomi-brystholderne kunne anses for »tilbehør« til brystproteser i henhold til KN’s kapitel 90:

»Sådanne brystholdere gør nemlig ikke brystproteserne egnet til at udføre et bestemt arbejde, øger ikke deres anvendelsesmuligheder og sætter dem heller ikke videre i stand til at udføre et særligt arbejde i forbindelse med deres hovedfunktion« (præmis 53).

Deres funktion består alene i at holde protesen på plads, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at kvalificere dem som tilbehør i toldretlig forstand, da de hverken føjer noget til protesens funktion eller forbedrer dens ydelse.

Tilsidesættelse af loyalt samarbejde

Domstolen fandt, at Kommissionen ikke havde tilsidesat princippet om loyalt samarbejde. Kommissionen er ikke bundet af afgørelser fra nationale domstole – selv den øverste domstol i en medlemsstat – i en situation, hvor der er uenighed om tariferingen mellem medlemsstaterne. Formålet med gennemførelsesforordningen var netop at sikre en ensartet anvendelse af KN i hele EU efter, at den britiske dom (dommen af 13. juli 2016) havde skabt juridisk usikkerhed i forhold til andre medlemsstaters praksis.