Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Ungarn, EU-medlemsstater, Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer, Østrig
Generaladvokat
Prechal
Denne præjudicielle forelæggelse fra Fővárosi Törvényszék (retten i første instans i Budapest, Ungarn) vedrører fortolkningen af princippet ne bis in idem, som er nedfældet i artikel 54 i Schengen-gennemførelseskonventionen (SIS) og artikel 50 i EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder. Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt Ungarn lovligt kan indlede strafforfølgning mod en ungarsk statsborger, Terhelt5, for korruptionsforhold, som allerede er blevet efterforsket og efterfølgende endeligt henlægges af anklagemyndigheden i Østrig for de samme handlinger.
Sagen bunder i en efterforskning, der blev indledt i Østrig mod Terhelt5 og andre for mistanke om aktiv bestikkelse i forbindelse med et offentligt udbud i Budapest (2005-2010). Efterforskningen, som varede over to år og inkluderede gensidig retshjælp og bankanalyser, blev i november 2014 afsluttet af den østrigske anklagemyndighed, da der ikke var tilstrækkeligt bevis for at sikre en domfældelse (frifindelse på grund af manglende beviser).
Den tiltalte, Terhelt5, blev ikke afhørt i Østrig, da efterforskningsforanstaltninger til at lokalisere ham var resultatløse. Da Ungarn senere indledte straffesag for de samme forhold, opstod tvivlen om, hvorvidt den østrigske henlæggelsesafgørelse kunne betragtes som en 'endelig dom' i EU-retlig forstand. Dette kræver, at afgørelsen er truffet efter en 'vurdering af sagens realitet', og den ungarske ret tvivlede på, om dette krav var opfyldt, når den mistænkte ikke var blevet afhørt.
De præjudicielle spørgsmål fokuserede på, om ne bis in idem var til hinder for ny strafforfølgning i lyset af tre hovedomstændigheder:
Domstolen fastslog, at princippet ne bis in idem, som er nedfældet i artikel 54 SIS og artikel 50 i Chartret, skal fortolkes således, at det i den konkrete situation er til hinder for en ny strafforfølgning i den anden medlemsstat (Ungarn), selvom den tiltalte ikke blev afhørt i den første medlemsstat (Østrig).
Domstolen bekræftede sin faste praksis om, at for at en person kan anses for at være blevet 'endeligt dømt' (eller frikendt), skal to kumulative betingelser være opfyldt:
Domstolen understregede princippet om gensidig tillid og fastslog, at den anden medlemsstat kun i ganske særlige tilfælde kan konkludere, at der ikke er foretaget en grundig efterforskning i den første medlemsstat. En ensidig og detaljeret undersøgelse af den første stats efterforskning med henblik på at afgøre grundigheden er i strid med SIS's formål.
Dommen præciserer:
Efterretningstjenesterne udtaler sig om Østre Landsrets afvisning af Ahmed Samsam-sagen og rettens vurdering af den spanske dom.

Domstolen behandlede en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Fermo (Italien) vedrørende fortolkningen af artikel 54 i Schengenkonventionen. Sagen omhandler M, der blev retsforfulgt i både Belgien og Italien for seksuelle overgreb mod et mindreårigt barn.
I Belgien blev sagen afsluttet med en »non-lieu« kendelse, da retten fandt, at der ikke var tilstrækkelige beviser. Denne kendelse blev stadfæstet af Cour de cassation (Belgien). Parallelt hermed blev M retsforfulgt i Italien for de samme forhold.
Det centrale spørgsmål er, om den belgiske »non-lieu« kendelse, der kan genoptages ved fremkomst af nye beviser, udgør en »endelig dom« i henhold til artikel 54 i Schengenkonventionen, således at M ikke kan retsforfølges for de samme handlinger i Italien.
Anklagemyndigheden i Italien argumenterede for, at kendelsen ikke var endelig, da sagen kunne genoptages i Belgien ved nye beviser. M påberåbte sig princippet om ne bis in idem og den belgiske Cour de cassations dom.
FE og PET har argumenteret for, at efterretningstjenesterne ikke har pligt til offentligt at be- eller afkræfte kapaciteter og kilder, samt at der ikke er grundlag for at antage, at Ahmed Samsam er dømt uretmæssigt i Spanien.
Kirstine Troldborg er udpeget som ny dansk statsadvokat i Eurojust, hvor hun skal styrke det internationale samarbejde og koordineringen i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet.

Sagen omhandler fortolkningen af artikel 54 i Schengenkonventionen og dens forenelighed med artikel 50 i EU's charter om...
Læs mere
Sagen C-164/22 vedrører en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Audiencia Nacional (Spanien) vedrørende fuldbyrdelsen ...
Læs mere
Arealstøtte og sanktioner: Administrativ eller strafferetlig karakter?